Denne grønne leguan skal have mulighed for at sidde højt hævet over farerne nede på jorden. Det gør, at den kan slappe af. (Foto: Jeanette Tiim)

Hvordan ser en stresset leguan ud? Det er svært at svare på, for leguaner og andre krybdyr viser ikke samme tegn på stress, som pattedyr gør.

Men nu er der hjælp på vej til dyrepassere, der er i tvivl om krybdyrenes velbefindende.

En dansk videnskabelig artikel slår nu fast, at et krybdyr afgiver stresshormoner til blodet, hvilket man kan aflæse i deres afføring. Det gør det muligt for dyrepassere og dyrlæger at undersøge, om et krybdyr har stress, helt uden at tage blodprøver og dermed stresse dyret yderligere.

»Ved blodprøvetagning er man nødt til at håndtere dyrene, hvilket er stressende i sig selv, ligesom der er stress forbundet med at blive stukket med kanylen,« forklarer Jeanette Timm fra LIFE – det Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, som er én af forfatterne til artiklen.

Krybdyrenes afføring frosset ned og analyseret

En række tidligere studier har vist, at stressniveauet hos fugle og pattedyr kunne måles i deres urin og afføring. Men tidligere videnskabelige artikler har ikke givet noget klart svar på, om det samme kunne lade sig gøre for krybdyr. Det giver danskerne nu et svar på.

Undersøgelsen er lavet af de to specialestuderende Jeanette Timm og Anne-Marie Berg Frederiksen fra LIFE – det Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet. De samarbejdede med dyrlæge Mads Bertelsen fra Københavns Zoo og ph.d-studerende Otto Kalliokoski fra Panum Instituttet.

Jeanette Timm og Anne-Marie Berg Frederiksen indsamlede gennem 80 dage 258 afføringsprøver fra 10 grønne leguaner i Københavns Zoo.

Fem af leguanerne blev udsat for stressende faktorer, mens en kontrolgruppe fik lov at leve, som de normalt gør. Derefter byttede dyrene plads, så kontrolgruppen blev udsat for stress, mens de andre kunne slappe af.

Leguanernes lort blev frosset ned, så bakterierne ikke nedbrød stresshormonerne. Da forskerne skulle analysere, hvor mange stresshormoner der var i prøverne, opløste de afføringen i alkohol, som trak stresshormonerne til sig.

Efter to centrifugeringer kunne forskerne så måle mængden af stresshormoner i opløsningen.

Ifølge Jeanette Timm er grønne leguaner repræsentative for alle krybdyr, for mekanismen bag stress og hormonudskillelse er ens i alle krybdyr.

Krybdyr får stress af terrarier og behandling

Jeanette Timm forklarer, at krybdyr får stress af forskellige årsager. For eksempel hvis buret eller terrariet har en forkert temperatur, forkert fugtighed eller hvis det er indrettet, så krybdyret ikke kan opføre sig naturligt.

Hendes vejleder på projektet uddyber:

»Gennem vores studier kan vi se, at manglen på sikkerhed er yderst stressende. Når en grøn leguan ikke har mulighed for at sidde sikkert hævet over jorden på en gren, bliver den tvunget til vedvarende stressrespons,« forklarer Otto Kalliokoski, der er ph.d-studerende tilknyttet Afdeling for Eksperimentel Medicin på Panum Instituttet.

Her ses afføringsprøverne opløst i alkohol. Mængden af stresshormoner kan måles ved hjælp af den såkaldte ELISA-metode. ELISA står for "Enzyme-linked immunosorbent assay". Kort fortalt går metoden ud på at binde et hormon – for eksempel et stresshormon – til antistoffer. De forbindelser kan skylles, så det er muligt at måle mængden af stresshormon. (Foto: Jeanette Timm)

Han forklarer, at håndteringen af krybdyr også er en stor stressfaktor.

Det er vigtigt at holde stressfaktorerne på et minimum, for stress kan være skadeligt for krybdyrene, bemærker Jeanette Timm.

»Det er let at overse stresstegn hos krybdyr, før det står rigtig skidt til. Ligesom for os mennesker, vil kronisk stress påvirke krybdyrenes immunforsvar og gøre dem mere modtagelige over for sygdom og i værste fald føre til dyrets død,« siger den nu dyrlægeuddannede Jeanette Timm.

Krybdyrene skider ikke på indretning

Ifølge artiklen tyder noget på, at forringede terrarieforhold er den største stressfaktor for krybdyrene. Otto Kalliokoski håber, forsøget kan medvirke til at optimere terrarie-indretningen for krybdyrene.

»Krybdyr er dårlige til at udfylde spørgeskemaer. Så når vi forsøger at forbedre deres bure, vil vi for det meste se på, hvordan deres naturlige miljø ser ud og forsøge at efterligne det, så godt vi kan. Om vi har held med det, er svært at sige, for krybdyrene vil ikke fortælle os det,« siger Otto Kalliokoski.

Men med deres nye opdagelse er der åbnet op for, at krybdyrene kan røbe lidt af, hvad de synes om deres bolig ved at skide på den.

»Desuden kunne det være ønskværdigt at raffinere metoden, så det i fremtiden bliver enormt let at lave stress-studier på krybdyr, som ikke involverer stressende blodprøvetagninger,« siger Jeanette Timm.

Artiklen er udgivet elektronisk i det videnskabelige tidsskrift General and Comparative Endocrinology og kommer på tryk senere på måneden.