Hovedet af en komodovaran er blevet scannet ved hjælp av MR (magnetisk resonans) af Bryan Fry, giftekspert ved University of Melbourne, og en række andre forskere.
På den måde opdagede de flere giftkirtler i varanens underkæbe.
Hidtil har teorien været, at komodovaranen dræber ved hjælp af de bakterier, man finder i dens mund og spyt. Men nye opdagelser taler imod denne teori.
Man gennemførte en analyse af giften, efter at forskerne opererede en kirtel ud fra en dødssyg komodovaran i en zoo, og det viser sig, at giften svarer til den, man finder hos mange slanger.
»Dette er ikke overraskende, det er ikke uden grund man sammenligner slanger og varaner,« siger zoolog Dag Dolmen fra 'NTNU Vitenskapsmuseet' i Norge.
»Tidligere blev varaner og slanger betragtet som to forskellige ordner i dyreklassen reptiler, men nu har man fundet så mange ligheder mellem de to, at de er slået sammen til ordenen 'slanger og øgler',« fortæller han.
Man har ment, at det var kombination af bakterier i spyttet hos varanen, som tog livet af dens bytte.
Et scenarie har været at komodovaranen bider sit bytte, for så at forfølge det, mens det langsomt dør af infektion.
Alternativt forestillede man sig, at en varan kunne nyde godt af en af sine artsfællers forarbejde, ved at støde på et byttedyr som allerede var bidt.
Men disse scenarier er aldrig blevet dokumenteret, skriver forskerne.
Undersøgelsen fortæller også at man aldrig har fundet en nogenlunde konsistent bakterieflora hos de varaner, man har undersøgt - det har været forskellige typer bakterier i forskellige mængder, som er blevet påvist hos de forskellige individer.
Undersøgelsen peger på, at teorien om bakteriedødsfald ikke er forenelig med observationer af byttedyr, som er gået i chok efter at være blevet bidt, og anekdoter om mennesker, som fortsætter med at bløde usædvanligt længe efter et ublidt mødte med varanerne.
Det mener forskerne stemmer bedre overens med en reaktion på nervegift.
De mener, at det er den mængde af gift, som leveres i et bid, kombineret med blodtabet fra bidet, der til slut tager livet af varanernes ofre. Det er på samme måde slanger dræber.
»Den eneste forskel mellem varaner og slanger er jo egentlig bare, at den ene har ben mens den anden ikke har,« fortæller Dolmen.
Opdagelserne har også haft betydning for palæontologer (der studerer fortidens dyreliv).
Forskerne har nemlig også undersøgt fossilerne efter komodovaranens forfader, Megalania, og de mener, den også dræbte ved hjælp af gift. Det gør den syv meter lange øgle til det største giftige dyr, som nogensinde har levet.
Megalania levede i det sydlige Australien, helt frem til for omkring 40.000 år siden. Det betyder, at de første aboriginer, som bosatte sig i landet, faktisk kan have løbet ind i den op til syv meter lange øgle.
Lillebroderen, komodovaranen, lever i dag på nogle få øer i Indonesien. Den bliver omkring to-tre meter lang, og vejer omkring 70 kg.
© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov
En grådig fætter: Komodovaran her har forspist sig og gylper benet af en vandbøffel op igen:
