Den berømte - og berygtede – solteori, af mange kendt som Henrik Svensmarks teori, får nu støtte af CLOUD-eksperimentet på CERN, det fælleseuropæiske forskningslaboratorium i Geneve.

Solteorien beskriver, hvordan dannelsen af skyer - og derved klimaet på Jorden - styres fra rummet: Når solens aktivitet er lav, slipper store mængder kosmisk stråling fra vores galakse, Mælkevejen, ind gennem Jordens atmosfære. Her ændrer strålerne atmosfærens kemi, så skyer lettere dannes.

Skyerne køler Jorden af, fordi de reflekterer lyset fra solen tilbage til rummet. Derved kommer den kosmiske stråling til at være kølende for klimaet, når solen har lav aktivitet.

Fortalere for teorien, blandt andre Henrik Svensmark og Jens Olaf Pepke Pedersen fra DTU Space, har udtalt, at de mener denne mekanisme er omtrent lige så vigtig som CO2 i vor tids klimaopvarmning. 

Dokumentation har manglet

Kritikere af solteorien har til gengæld påpeget, at der mangler naturvidenskabelig dokumentation for teorien:

• Dels om kosmisk stråling overhovedet ændrer atmosfærens kemi, sådan som teoretikerne forestiller sig
   
• Dels om effekten spiller en afgørende rolle i virkelighedens dannelse af skyer, som ofte foregår under omstændigheder hvor mange andre effekter er i spil, som for eksempel støv og forurening.

Selvom det med ny forskning er blevet en mere sandsynligt, at solens aktivitet spiller en afgørende rolle for klimaet på Jorden, betyder CO2 stadig meget, så den nye forskning frikender altså ikke mennesket for at påvirke klimaforandringerne. (Foto: Colourbox)

Eksperimentet CLOUD på CERN i Schweiz under ledelse af partikelfysiker Jasper Kirkby forsøger at finde svaret på det første spørgsmål. Forskerne har bestrålet en kunstig atmosfære i et lukket kammer med stråling, svarende til den energirige stråling, Jorden modtager fra galaksen. 

Den kunstige atmosfære i reaktionskammeret var nedkølet til 5 grader celsius, hvilket svarer til temperaturerne omtrent 2 km over jordoverfladen, hvor de kølende skyer typisk dannes.

Strålerne i forsøget bestod af pioner, som er meget kortlivede partikler, der svarer godt til den kosmiske stråling. Derved er CLOUD-forsøgene meget lig vilkårene for naturlig dannelse af skyer.

Sol-tilhængere styrkede i deres opfattelse

Resultaterne, som netop er offentliggjort i tidsskriftet Nature, viser i følge Jens Olaf Pepke Pedersen, at der er hold i solteorien.

»Forsøgene har vist, at den mekanisme, som giver anledning til dannelse af skyer, er endnu stærkere ved 5 grader end ved stuetemperatur, hvor det tidligere er blevet målt. Så resultatet fra CLOUD får mig bestyrket i min opfattelse, at solens aktivitet spiller en afgørende rolle for Jordens klima,« siger han.

Oversigt over mekanismerne bag skydannelse. (Grafik: CERN)

»Vi har lavet tilsvarende målinger på DTU for fem år siden, men det er spændende, at resultatet nu kommer fra en uafhængig gruppe på CERN,« forklarer seniorforsker Jens Olaf Pepke Pedersen fra DTU Space.

Pepke Pedersen var også forfatter på et tilsvarende forsøg med bestråling af kunstig atmosfære tidligere på året i samarbejde med Aarhus Universitet. Resultaterne, som blev omtalt her på Videnskab.dk, bekræftede ligeledes solteorien.

CO2 spiller også en stor rolle

Solen har det sidste årti haft meget lav aktivitet. Det betyder, at klimaet burde køles i disse år. Men vi er midt i en global opvarmning. Man kunne forestille sig, det ville være et problem for en teori, der forudsiger, at klimaet burde kølnes i dette årti. Men det afviser Pepke Pedersen:

»Nej, det passer meget godt med det, vi ser. Klimaet er en sum af mange faktorer, blandt andet Solen og CO2, og den globale opvarmning har stået i stampe de sidste ti års tid. Så jeg tror stadig, at solens aktivitet og afledte effekter står for cirka halvdelen af de udsving, vi har set i det globale klima i de sidste 100 år – så står atmosfærens sammensætning af blandt andet CO2 for resten,« mener Jens Olaf Pepke Pedersen.