Hvor kommer vi fra? Det er det store spørgsmål, som mange mennesker beskæftiger sig med.
Paleontologer har de seneste år gjort store opdagelser omkring de tidligste af menneskets forfædre. De fossile fund har skabt et godt billede af, hvem vi var, og hvordan vi er blevet, som vi er i dag.
Her præsenterer Videnskab.dk en interaktiv oversigt over menneskets oprindelse, som du kan gå på opdagelse i. Du kan følge menneskets udvikling fra venstre mod højre og følge links til artikler om den nyeste forskning, baggrundsartikler om hvor vi stammer fra og artikler om nye fantastiske fund.
»Mennesker har altid været interesseret i at finde ud af mere om sig selv. Ved at kigge på vores forfædre kan vi finde ud af, hvorfor vi ser ud, som vi gør i dag, og det er interessant. Sådan må det naturligvis også være, for der er vel heller ikke noget, der er mere interessant for os end os selv,« fortæller Pia Bennike, der er lektor på Københavns Universitet, og som har forsket i mennesket oprindelse.
Nye fund de seneste år
De seneste år har forskere gjort mange opsigtvækkende fund af menneskets forfædre. ’Ardi’, som er et næsten komplet skelet af en 4,4 millioner år gammel slægtning, blev vist for offentligheden for første gang i 2009. Ardi er det mest velbevarede skelet af vores tidligste forfædre og giver et helt unikt indblik i en verden, der for længst er forsvundet.
Fossiler af Homo erectus rykkede ved tidspunktet for menneskets udvandring fra Afrika, da de blev fundet i Georgien. Tidligere troede forskere, at mennesket først udvandrede fra Afrika for omkring én millioner år siden, men de nye fund flytter denne begivenhed mindst 800.000 år længere tilbage i tiden.
»De nye fund rykker ved vores gamle forståelse af menneskets oprindelse og bevægelse rundt på Jorden. Faktisk diskuterer man nu, om udvandringen fra Afrika blev efterfulgt af en indvandring. Måske er det i virkeligheden Homo erectus, der er indvandret tilbage til Afrika, der så kan være stamfader til Homo ergaster, som man ofte krediterer æren for at være vores stamfader,« forklarer Pia Bennike.
Vi kan kun finde en lille del af vores forfædre
De mange spændende fund kommer blandt andet frem, fordi forskerne er begyndt at lede efter fossiler på steder, hvor de ikke har ledt før. Kina er blandt andre et af de områder, hvor forskerne nu vender deres blik. Her bliver det spændende at se, hvad der kommer ud af den kinesiske jord de næste mange år.
Når forskere kigger på de fund, der bliver gjort af vores forfædre, kigger de faktisk kun på en del af den bestand af homininer, der har eksisteret. Det er kun muligt at finde fossiler på steder, hvor geologien og klimaet har haft betingelser for, at knogler er forblevet velbevaret i flere millioner år.
Det kræver tørre betingelser, for at knogler skal overleve tidens tand, og derfor finder forskerne ofte fossiler i huler. Det er ikke kun fordi, at vores forfædre levede i huler, men også fordi der ofte er tørt i huler, og knoglerne bliver heller ikke udsat for vinden her.
Vores forfædre, der levede i regnskove, finder vi aldrig knogler fra, for de er for længst gået til grunde på grund af det fugtige klima og sure jordforhold. Derfor må vi taget til takke med at kigge på de forfædre, som levede i huler eller, som boede på steder, der var mere gunstige for at deres knogler kunne bevares.
Her præsenteres et overblik over de bedst beskrevne af dem. Præsentationen er lavet i samarbejde speciallæge i klinisk genetik Peter K. A. Jensen, der har skrevet flere bøger om menneskets udvikling.
Brug artiklen i undervisningen. Denne artikel er udvalgt til undervisning.videnskab.dk Se anbefalinger til brug af artiklen i undervisningen.
