Ny forskning viser, at klimaforandringerne de sidste 15 år i stigende grad har domineret havforskningen.
Og det er ikke kun de naturvidenskabelige fag som oceanografi og klimatologi, der fokuserer på de effekter, klimaforandringerne har på verdenshavene. Havbiologerne og miljøforskerne har også flyttet deres fokus over på klimaet.
»Der har været en enorm vækst i andelen af forskning omhandlende klimaændringerne inden for havforskningen,« fortæller Martin Wæver Pedersen, der er postdoc ved DTU AQUA Institut for Akvatiske Ressourcer og undersøgelsens hovedforfatter.
Ifølge Wæver Pedersen, falder havforskernes stigende interesse for klimaforandringerne sammen med offentliggørelsen af FNs klimapanels (IPCC) første rapport i 1990.
»Mange mennesker kender til IPCC-rapporterne, og ikke kun i den videnskabelige verden; de får også stor opmærksomhed i medierne. Så selv om vi ikke kan bevise, at det er den vigtigste drivkraft (bag havforskningens ændrede fokus, red.), er jeg ret sikker på, at rapporterne har haft en kæmpe indflydelse,« forklarer Wæver Pedersen.
De nye forskningsresultater er publiceret i tidsskriftet Climatic Change.
Biologer er mere bevidste om klimaforandringerne
Men det er ikke kun det samlede antal undersøgelser om klimaændringerne, der er røget i vejret.
Hvor oceanografer og klimatologer engang dominerede forskningen om klimaændringerne, har havbiologerne nu også i stigende grad fokus på emnet.
»Disse discipliner (naturfagene, red.) har studeret klimaændringerne i lang tid – længe før IPCC – så vi forventede ikke, at denne gren af videnskaben eksploderede udelukkende som følge af IPCC,« udtaler Wæver Pedersen, som fortsætter:
»Men det kunne have fået de biologiske naturfag til at skifte fokus i takt med, at de blev mere bevidste om klimaforandringerne.«
Studier om havforskning er fordoblet hvert tiende år
Wæver Pedersen og kollegaerne gennemgik knap 2.800 havforskningsartikler, publiceret i videnskabelige tidsskrifter siden 1990. 1.362 artikler omhandlede klimaændringer.
Forskerne grupperede alle artiklerne i forskellige discipliner, herunder naturfag med fokus på havet eller atmosfæren, biologiske naturfag og samfundsfag, som så på de økonomiske aspekter, eksempelvis de effekter, klimaforandringerne har på fiskerenes levebrød og levevilkår. Hvis en afhandling havde end én disciplin, blev den mærket som tværfaglig.
Forskerne bemærkede, at:
- Antallet af videnskabelige studier om havforskning som en helhed er fordoblet hvert tiende år, siden den første IPCC-rapport udkom i 1990.
- Inden for selve havforskningen er antallet af videnskabelige undersøgelser, der fokuserer på klimaændringer, steget dobbelt så hurtigt – med en fordobling hvert femte år.
Det skyldes et enormt fokusskift blandt havforskerne til problemstillingen om klimaforandringer, påpeger Wæver Pedersen.
Det er ikke kun IPCC, der har forskernes opmærksomhed
Ikke alle havforskere er dog overbeviste om, at IPCC er den vigtigste drivkraft bag det stigende fokus på anliggender om klimaændringerne.
Havbiolog Christiane Lancelot fra Université Libre de Bruxelles præsiderede for nylig ved et møde om forandringerne inden for havforskningen. Det skete i forbindelse med den store Earth Science konference, der hvert år afholdes i San Francisco, USA.
Til spørgsmålet, om IPCC har ændret havforskningen, svarer Christiane Lancelot i en e-mail til ScienceNordic:
»Det er sandt, men samtidigt ikke helt sandt.«
»På samme tid (i slutningen af 1980’erne, red.) lancerede paraplyorganisationen ICSU (International Council for Science international) forskningsprogrammet International Geosphere Biosphere Program on Global Change,« skriver Lancelot.
Ifølge Christiane Lancelot har dette store evalueringsprogram bidraget til forskningens skiftende rolle på tværs af forskellige discipliner.
Samfundsforskerne er endnu ikke om bord
Men ikke alle forskere har flyttet fokus over på klimaet. Socialforskningen har offentliggjort forholdsvis lidt om klimaændringerne i havmiljøet.
Dette tilskriver Wæver Pedersen til dels de store investeringer i finansieringen af internationale forskerhold, samt at de naturvidenskabelige fag har akkumuleret enorme datamængder i løbet af de sidste 15 år.
»Eksempelvis er de biologiske dataindsamlingsprogrammer ofte store internationale projekter, der er meget velorganiserede. Og de er velfinansierede. Det ser man ikke rigtig inden for samfundsvidenskaben. Selvfølgelig er der en stor mængde data, men måske er de data ikke lige så tilgængelige for samfundsforskerne, som de er for biologerne,« forklarer Pedersen.
Der findes også relativt få tværfaglige studier, hvilket indikerer, at forskere fra forskellige discipliner stadig ikke har mange muligheder for at interagere og arbejde sammen, afslutter Wæver Pedersen.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos ScienceNordic.
Oversat af Stephanie Lammers-Clark
