De 100 mest truede arter - komplet nytteløse for mennesker
Forskere har sammensat en liste over de 100 allermest udrydningstruede dyre-, plante- og svampearter i verden. Fællesnævner: Ingen af dem er specielt nyttige for mennesker, og derfor er de svære at redde.

Det er ikke så svært at indsamle penge til at redde en udrydningstruet plante, som tilfældigvis laver et stof, der kurerer kræft.

Men hvad med de arter, der ikke har nogen åbenbar nytte for os mennesker? Dem er det langt sværere at redde, og det understreger en ny rapport nu:

8.000 forskere fra hele verden har nemlig lavet en liste over de mest truede arter i verden, og de har en fællesnævner: De er ikke specielt nyttige for os, hverken som medicin, forskningsobjekter eller mad.

Nogle af arterne består nu kun af et tocifret antal individer.

Nytteperspektiv truer sjældne arter

Rapporten har fået navnet ’Priceless or worthless?’ Oversat til ’Uvurderlig eller værdiløs?’ på dansk.

»De som donerer penge til at bevare arter og miljøværnsbevægelserne går mere og mere i retning af tanken ’Hvad kan naturen gøre for os?’,« siger Jonathan Baillie, en af lederne for artsbevaring i Zoological Society of London i en pressemeddelelse.

»Det betyder, at arter og vildmarksområder værdisættes og prioriteres efter, hvad slags nytte de har for folk. Det har gjort det stadig sværere at beskytte de mest truede arter.«

Du kan se de 100 arter i rapporten.

Tre rotter og en asiatisk enhjørning

Tag for eksempel gnaveren, trærotten Santamartamys rufodorsalis. Frem til 2011 var arten beskrevet kun på baggrund af to individer fundet i Colombia sent i 1800-tallet.

Så en dag i 2011 vandrede en lille krabat lige forbi to biologer, som var på feltarbejde i samme land. Dermed blev arten taget af listen over formodentligt udryddede arter og blev nu set som ’critically endangered’ - kritisk truet.

Rotten lever kun i Santa Marta-bjergene i Colombia, og ingen ved helt hvor mange af dem, der eksisterer.

Det sammen gælder for saloaen, Pseudoryx nghetinhensis, en asiatisk antilope, som kaldes ’den asiatiske enhjørning’, fordi den er så sjælden, og for trækfuglen skeryle, Eurynorhynchus pygmeus:

Også de er på vej ud af Jordens historie, hvis ikke vi mennesker gør noget for at beskytte deres leveområder.

Arter truede af forskellige grunde

Saolaen er i færd med at bukke under for jagt – men ikke fordi vi er så interesseret i den. Ifølge rapporten er det nok mere sådan, at saolaen går i de fælder, som krybskytterne sætter op for at fange andre dyr.

Der er kun omtrent 100 rugende skeryler tilbage i vildmarken. Den lille fugl flyver hvert efterår over 8.000 kilometer fra det nordøstlige Rusland til Myanmar. Sandsynligvis er det jagt, og tab af mellemlandingsområder på vejen mellem Rusland og Sydøstasien, som er skyld i bestandens nedgang.

Forskerne frygter, at arten vil være forsvundet i løbet af bare 10 år, hvis dagens forsvindingstempo fortsætter.

Sjælden svamp – eller?

Det hører med til historien, at forskning.no i arbejdet med denne artikel, faldt over en fejl i rapporten. I den bliver arten Cryptomyces maximus, en sækskorpesvamp, som lever som en parasit på pil, listet som kritisk truet, på grund af at den kun lever i et lille område i Wales i Storbritannien.

Det passer imidlertid ikke.

Alfred granmo, forsker ved Tromsø Museum publicerede nemlig en artikel om netop denne art i det norske botaniske tidsskrift Blyttia.

Der skriver han, at arten, selv om den er sjælden, er fundet i alle de nordiske lande, samt i Tyskland og Frankrig og muligvis også i Portugal.

»Der er længe mellem, hver gang vi ser den. Da den dukkede op i 2008, havde vi ikke set den siden 1926, men jeg vil ikke tro, at den er helt ualmindelig,« siger Alfred Granmo til forskning.no.

Evalueringer er øjebliksbilleder

David Minter, en svampespecialist tilknyttet miljøbeskyttelsesorganisationen CABI, vurderede Cryptomyces maximus, da rapporten blev lavet. Han er glad for at høre om den nye Blyttia-artikel:

»Da jeg vurderede Cryptomyces maximus, var jeg kun klar over fire observationer af arten i Norge, den sidste i Troms i 1926. Blyttia-artiklen var ikke publiceret, da jeg vurderede svampen. Jeg har snakket med kolleger i Danmark, Storbritannien og resten af Europa, foretaget litteratursøgninger på alle sprog, og var selv ude og lede efter sporen, og ingen havde fundet den noget andet sted end i Wales i lang tid,« siger han i en e-mail til forskning.no.

»Når du foretager en evaluering, er den nødvendigvis et øjebliksbillede af det, forskerne kan sige om en art på en given dag. Det er flot, at mere information nu er blevet tilgængeligt, som indikerer, at denne fantastiske svamp lever flere steder, og ikke er så truet, som jeg frygtede dengang. Det har absolut en indvirkning på dens status på listen over truede arter.«

© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson