Det er ikke så svært at indsamle penge til at redde en udrydningstruet plante, som tilfældigvis laver et stof, der kurerer kræft.
Men hvad de arter, der ikke har nogen åbenbar nytte for os mennesker? Dem er det langt sværere at redde, og det understreger en ny rapport nu:
8.000 forskere fra hele verden har nemlig lavet en liste over de mest truede arter i verden, og de har en fællesnævner: De er ikke specielt nyttige for os, hverken som medicin, forskningsobjekter eller mad.
Nogle af arterne består nu kun af et tocifret antal individer.
Rapporten har fået navnet ’Priceless or worthless?’ Oversat til ’Uvurderlig eller værdiløs?’ på dansk.
»De som donerer penge til at bevare arter og miljøværnsbevægelserne går mere og mere i retning af tanken ’Hvad kan naturen gøre for os?’,« siger Jonathan Baillie, en af lederne for artsbevaring i Zoological Society of London i en pressemeddelelse.
»Det betyder, at arter og vildmarksområder værdisættes og prioriteres efter, hvad slags nytte de har for folk. Det har gjort det stadig sværere at beskytte de mest truede arter.«
Du kan se de 100 arter i rapporten.
Tag for eksempel gnaveren, trærotten Santamartamys rufodorsalis. Frem til 2011 var arten beskrevet kun på baggrund af to individer fundet i Colombia sent i 1800-tallet.
Så en dag i 2011 vandrede en lille krabat lige forbi to biologer, som var på feltarbejde i samme land. Dermed blev arten taget af listen over formodentligt udryddede arter og blev nu set som ’critically endangered’ - kritisk truet.
Rotten lever kun i Santa Marta-bjergene i Colombia, og ingen ved helt hvor mange af dem, der eksisterer.
Det sammen gælder for saloaen, Pseudoryx nghetinhensis, en asiatisk antilope, som kaldes ’den asiatiske enhjørning’, fordi den er så sjælden, og for trækfuglen skeryle, Eurynorhynchus pygmeus:
Også de er på vej ud af Jordens historie, hvis ikke vi mennesker gør noget for at beskytte deres leveområder.
Saolaen er i færd med at bukke under for jagt – men ikke fordi vi er så interesseret i den. Ifølge rapporten er det nok mere sådan, at saolaen går i de fælder, som krybskytterne sætter op for at fange andre dyr.
Der er kun omtrent 100 rugende skeryler tilbage i vildmarken. Den lille fugl flyver hvert efterår over 8.000 kilometer fra det nordøstlige Rusland til Myanmar. Sandsynligvis er det jagt, og tab af mellemlandingsområder på vejen mellem Rusland og Sydøstasien, som er skyld i bestandens nedgang.
Forskerne frygter, at arten vil være forsvundet i løbet af bare 10 år, hvis dagens forsvindingstempo fortsætter.
Det hører med til historien, at forskning.no i arbejdet med denne artikel, faldt over en fejl i rapporten. I den bliver arten Cryptomyces maximus, en sækskorpesvamp, som lever som en parasit på pil, listet som kritisk truet, på grund af at den kun lever i et lille område i Wales i Storbritannien.
Det passer imidlertid ikke.
Alfred granmo, forsker ved Tromsø Museum publicerede nemlig en artikel om netop denne art i det norske botaniske tidsskrift Blyttia.
Der skriver han, at arten, selv om den er sjælden, er fundet i alle de nordiske lande, samt i Tyskland og Frankrig og muligvis også i Portugal.
»Der er længe mellem, hver gang vi ser den. Da den dukkede op i 2008, havde vi ikke set den siden 1926, men jeg vil ikke tro, at den er helt ualmindelig,« siger Alfred Granmo til forskning.no.
David Minter, en svampespecialist tilknyttet miljøbeskyttelsesorganisationen CABI, vurderede Cryptomyces maximus, da rapporten blev lavet. Han er glad for at høre om den nye Blyttia-artikel:
»Da jeg vurderede Cryptomyces maximus, var jeg kun klar over fire observationer af arten i Norge, den sidste i Troms i 1926. Blyttia-artiklen var ikke publiceret, da jeg vurderede svampen. Jeg har snakket med kolleger i Danmark, Storbritannien og resten af Europa, foretaget litteratursøgninger på alle sprog, og var selv ude og lede efter sporen, og ingen havde fundet den noget andet sted end i Wales i lang tid,« siger han i en e-mail til forskning.no.
»Når du foretager en evaluering, er den nødvendigvis et øjebliksbillede af det, forskerne kan sige om en art på en given dag. Det er flot, at mere information nu er blevet tilgængeligt, som indikerer, at denne fantastiske svamp lever flere steder, og ikke er så truet, som jeg frygtede dengang. Det har absolut en indvirkning på dens status på listen over truede arter.«
© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson
Nytteløse. !
Der kan og vil aldrig være noget i naturen der er nytteløst. !
Der er rovdrift på forskellige dyr og planter, men alt og alle har en funktion her i livet, selv det aller mindste dyr eller plante.
Hvor mange dyr forsvinder p.g.a. disse "nytteløse" planter, og derefter kommer der flere planter som igen er "nytteløse", indtil alt liv er udryddet.
Det er det største rovdyr, der gør størst skade på naturen og sig selv,
nemlig mennesket. ! ! !
Det mest nytteløse (og skadelige) for dyre-og planteriget...
...er mennesket!
Dette menneske, som påstået af mennesket, er skabt i Guds eget billede.
Ergo følger, at Skaberen som ophavsmand til dette nytteløse og skadelige for dyre- og planteriget, har været en ondskabsfuld djævel for netop dyre- og planteriget!
For et par måneder siden fandt jeg min kat, som jeg havde savnet et par dage under en busk i haven, i en underlig forvredet stilling. Mere død end levende. Fluerne var allerede i gang i mund, øjne og bagtil. Men den trak vejret.
Jeg tog den, og lagde den ud på græsset.
Store bange øjne og vidt åben mund der jamrede. Den forsøgte at rejse sig, men var alt for svag. En dyrlæge blev tilkaldt, og mens jeg ventede på denne, viftede jeg fluerne væk fra mund, svælg og øjne og talte beroligende til Kambiri, som min kat hed, samtidig med, at jeg strøg den over pelsen. Jeg mærkede, at den spandt.
Efter bedøvelsen og "dødssprøjten" konstaterede dyrlægen, at Kambiri var forgiftet!
Af et menneske!
Samme satan, der også smider gift ud i naturen her på Langeland, så man også finder forgiftede havørne her på øen.
Komplet nytteløse???
"komplet nytteløse betyder vel kun at de ikke kan købes for pænge?
Pænge er kun et middel man bruger for at udveksle verdiløse genstande, intet annet.
Alt det har pengenytte er verdiløst!
Skeryler
En forklaring på tilbage gangen er at ringmærkningen dræber ungerne, fordi de voksne fugle jages væk fra rederne.