Det er ikke så svært at indsamle penge til at redde en udrydningstruet plante, som tilfældigvis laver et stof, der kurerer kræft.
Men hvad med de arter, der ikke har nogen åbenbar nytte for os mennesker? Dem er det langt sværere at redde, og det understreger en ny rapport nu:
8.000 forskere fra hele verden har nemlig lavet en liste over de mest truede arter i verden, og de har en fællesnævner: De er ikke specielt nyttige for os, hverken som medicin, forskningsobjekter eller mad.
Nogle af arterne består nu kun af et tocifret antal individer.
Nytteperspektiv truer sjældne arter
Rapporten har fået navnet ’Priceless or worthless?’ Oversat til ’Uvurderlig eller værdiløs?’ på dansk.
»De som donerer penge til at bevare arter og miljøværnsbevægelserne går mere og mere i retning af tanken ’Hvad kan naturen gøre for os?’,« siger Jonathan Baillie, en af lederne for artsbevaring i Zoological Society of London i en pressemeddelelse.
»Det betyder, at arter og vildmarksområder værdisættes og prioriteres efter, hvad slags nytte de har for folk. Det har gjort det stadig sværere at beskytte de mest truede arter.«
Du kan se de 100 arter i rapporten.
Tre rotter og en asiatisk enhjørning
Tag for eksempel gnaveren, trærotten Santamartamys rufodorsalis. Frem til 2011 var arten beskrevet kun på baggrund af to individer fundet i Colombia sent i 1800-tallet.
Så en dag i 2011 vandrede en lille krabat lige forbi to biologer, som var på feltarbejde i samme land. Dermed blev arten taget af listen over formodentligt udryddede arter og blev nu set som ’critically endangered’ – kritisk truet.
Rotten lever kun i Santa Marta-bjergene i Colombia, og ingen ved helt hvor mange af dem, der eksisterer.
Det sammen gælder for saloaen, Pseudoryx nghetinhensis, en asiatisk antilope, som kaldes ’den asiatiske enhjørning’, fordi den er så sjælden, og for trækfuglen skeryle, Eurynorhynchus pygmeus:
Også de er på vej ud af Jordens historie, hvis ikke vi mennesker gør noget for at beskytte deres leveområder.
Arter truede af forskellige grunde
Saolaen er i færd med at bukke under for jagt – men ikke fordi vi er så interesseret i den. Ifølge rapporten er det nok mere sådan, at saolaen går i de fælder, som krybskytterne sætter op for at fange andre dyr.
Der er kun omtrent 100 rugende skeryler tilbage i vildmarken. Den lille fugl flyver hvert efterår over 8.000 kilometer fra det nordøstlige Rusland til Myanmar. Sandsynligvis er det jagt, og tab af mellemlandingsområder på vejen mellem Rusland og Sydøstasien, som er skyld i bestandens nedgang.
Forskerne frygter, at arten vil være forsvundet i løbet af bare 10 år, hvis dagens forsvindingstempo fortsætter.
Sjælden svamp – eller?
Det hører med til historien, at forskning.no i arbejdet med denne artikel, faldt over en fejl i rapporten. I den bliver arten Cryptomyces maximus, en sækskorpesvamp, som lever som en parasit på pil, listet som kritisk truet, på grund af at den kun lever i et lille område i Wales i Storbritannien.
Det passer imidlertid ikke.
Alfred granmo, forsker ved Tromsø Museum publicerede nemlig en artikel om netop denne art i det norske botaniske tidsskrift Blyttia.
Der skriver han, at arten, selv om den er sjælden, er fundet i alle de nordiske lande, samt i Tyskland og Frankrig og muligvis også i Portugal.
»Der er længe mellem, hver gang vi ser den. Da den dukkede op i 2008, havde vi ikke set den siden 1926, men jeg vil ikke tro, at den er helt ualmindelig,« siger Alfred Granmo til forskning.no.
Evalueringer er øjebliksbilleder
David Minter, en svampespecialist tilknyttet miljøbeskyttelsesorganisationen CABI, vurderede Cryptomyces maximus, da rapporten blev lavet. Han er glad for at høre om den nye Blyttia-artikel:
»Da jeg vurderede Cryptomyces maximus, var jeg kun klar over fire observationer af arten i Norge, den sidste i Troms i 1926. Blyttia-artiklen var ikke publiceret, da jeg vurderede svampen. Jeg har snakket med kolleger i Danmark, Storbritannien og resten af Europa, foretaget litteratursøgninger på alle sprog, og var selv ude og lede efter sporen, og ingen havde fundet den noget andet sted end i Wales i lang tid,« siger han i en e-mail til forskning.no.
»Når du foretager en evaluering, er den nødvendigvis et øjebliksbillede af det, forskerne kan sige om en art på en given dag. Det er flot, at mere information nu er blevet tilgængeligt, som indikerer, at denne fantastiske svamp lever flere steder, og ikke er så truet, som jeg frygtede dengang. Det har absolut en indvirkning på dens status på listen over truede arter.«
© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson
Denne trærotte, Santamartamys rufodorsalis, som er kendetegnet af sin røde pels, er kun blevet set tre gange siden arten blev opdaget for over 100 år siden. Den bor antageligvis kun i Santa Marta-bjergene i Colombia. (Foto: Lizzie Noble/Fundacíon ProAves)
Saolaen og skerylen er to af de arter, som nu har fået en plads på listen over de 100 mest udrydningstruede arter i verden. (Foto: Silviculture/JJ Harrison)
Den newzealandske frø Leiopelma archeyi ser ikke så opsigtsvækkende ud, men den er ved at forsvinde. En svampesygdom ved navn Chytridiomycosis har taget livet af næsten alle disse frøer. (Foto: New Zealand Department of Conservation)
Marsvinet Cavia intermedia, på engelsk kaldet Santa Catarinas marsvin, lever på den lille bitte ø Moleques do Sul i Brasilien. Alle individerne i arter lever der, i et område på under en halv kvadratkilometer. (Foto: Luciano Candisani)
Denne fugl hedder Indisk trappe på dansk, men er mere kendt som Great Indian Bustard på engelsk, Ardeotis nigriceps, og lever i Indien og dele af Pakistan. Sandsynligvis findes der mellem 50 og 250 voksne individer i vildmarken. (Foto: Rahul Sachdev)
Sumatranæsehornet, Diceros sumatrensis, lever på Sumatra, i Myanmar og på Borneo. Som sine slægtninge er den primært i fare, fordi folk vil bruge dens horn til medicin eller som souvenir. (Foto: Save the Rhino International)
Araripe-manakinen, Antilophia bokermanni, lever kun i den nordøstlige del af Brasilien. Der er blandt andet bygget et badeland i regionen, som har indskrænket dens leveområde betragteligt. Forskerne mener, at der fortsat findes 779 individer af arten. (Foto: Ciro Albano)
Denne frø, som kaldes Table Mountain spøgelsesfrø, Heleophryne rosei, lever kun på østsiden af det kendte Table Mountain i Sydafrika. Ingen ved, hvor mange individer, der findes af arten. (Foto: Atherton de Villiers)
Rotten Tokudaia muenninki, Muennink’s Spiny Rat på engelsk, findes kun på øen Okinawa i Japan, og har ikke noget dansk navn. Sandsynligvis er arten ved at blive udryddet af vildkatte, som har rotten på menuen. (Foto: Norihiro Kawauchi)
Denne geometriske skildpadde, Psammobates geometricus, bliver kun mellem 12 og 15 centimeter lang, og lever kun i Sydafrika. Ikke det bedste udgangspunkt for at overleve længe som art. (Foto: Erik Baard)
Durells vontsira, Salanoia durrelli, er et pattedyr, som blev set for første gang af forskere i 2004, og formelt blev beskrevet som en egen art i 2010. Den er i slægt med myredesmerkatten og bor kun på øen Madagaskar, der ligger ud for Afrika. (Foto: Ian vernon og Tim Hounsome, Durrell Wildlife Conservation Trust)
Amsterdamalbatrossen, Diomedea amsterdamensis, bor ikke i Holland, men på Amsterdam-øen i det indiske ocean. Den blev beskrevet så sent som i 1983, og da fandt forskerne kun fem rugende par. Nu er bestanden steget til mellem 18 og 25 par, men det er fortsat langt fra nok til at få arten væk fra listen over kritisk truede arter. (Foto: Eric van der Vlist)
Sækskorpesvampen Cryptomyces maximus lever kun som en parasit på pilen Salix. Ifølge rapporten lever den kun i Wales, men arten er blevet fundet i alle de nordiske lande. (Foto: David Harries)
