Dansk ekspert: Husstøvmider lever kun udendørs

Husstøvmider lever i støv i soveværelset og meget gerne i vores senge. De elsker at sætte sig på gamle bøger og gemme sig i madrasser, hvor de har hele natten til at krybe rundt og give os allergi og sætte gang i astma.

Vores billede af de mikroskopiske husstøvmider er formet af årtiers videnskabelige beretninger om støvprøver fra folks hjem.

Nu smider den rutinerede danske ekspert Thorkil Hallas en bombe, som kan smadre hele billedet og grundlæggende ændre den måde, vi bekæmper husstøvmider på.

Hallas har netop offentliggjort en hypotese, som også forklarer, hvorfor astmatikere og allergikere aldrig rigtigt er blevet hjulpet af de velmenende råd om at lufte ud eller bekæmpe støvmider med gift: Husstøvmider lever slet ikke i hjemmet.

Har aldrig set gruppe af levende husstøvmider

»Jeg har arbejdet med indendørs-mider gennem 20 år på Statens Skadedyrslaboratorium, så jeg har fået revl og krat ind af alle levende mider fra danske hjem – vi taler om tusindvis af prøver.«

»Det er aldrig lykkedes mig at finde en levende bestand af indendørs husstøvmider,« fortæller Thorkil Hallas, der har i alt 35 års erfaring fra arbejde med husstøvmider (arter af Dermatophagoides), som han også har studeret ved at dyrke kulturer i laboratoriet.

»Da jeg selv fik lejlighed til at lave detaljerede undersøgelser af støvprøver tilbage i 2000, opdagede jeg, at der mangler flere stadier af midernes udvikling, og at størrelsesfordelingen så helt tosset ud. Der var alt for mange store mider i støvet i forhold til, at miderne skulle leve hele deres liv i vores huse.«

»Siden da har jeg brugt rigtig lang tid på at komme rundt i krogene af litteraturen og mine egne data for at finde ud af, om der overhovedet fandtes bevis for, at miderne lever indendørs. Men stort set alt, hvad jeg kiggede på, pegede i en anden retning, nemlig at husstøvmider lever udendørs,« siger Thorkil Hallas, der har offentliggjort sine overvejelser i en artikel i tidsskriftet Medical Hypotheses.

Kaster lys over en række mørke punkter

Ifølge Thorkil Hallas falder mange brikker på plads, hvis man går med til at vende præmissen for husstøvmidernes liv på hovedet. Hvis miderne virkelig lever udendørs, forklarer det:

Hvorfor det aldrig er lykkedes at finde en gift, som kan slå miderne ihjel, eller hvorfor det ikke altid nytter noget at lufte ud, støvsuge eller pakke møbler ind i særlige lagner Hvorfor man ifølge Hallas næsten aldrig ser en støvmide bevæge sig indendørs Hvorfor man ifølge Hallas aldrig finder særligt mange ekskrementer fra husstøvmider, selvom man indtil nu har været overbevist om, at miderne lever af menneskets hår og hudskæl.

»Jeg har heller aldrig rigtigt kunnet forstå de forklaringer, som andre forskere kom med, at miderne optog vand fra inde-luften og klarede sig på den måde.«

»Det er rigtigt, at de kan dø af udtørring, når de mangler vand, men de får vand fra omsætningen af det, de spiser. Hvis de udtørrer, er det i mine øjne, fordi de ikke har noget at leve af indendørs, hvilket stemmer fint overens med, at de normalt lever udenfor,« pointerer Hallas, som efter ansættelse på Allergiklinikken på Rigshospitalet nu er pensioneret zoolog.

Du har officielt formuleret en hypotese, men betragter du det selv som et faktum, at husstøvmider lever udendørs?

»Ja, det gør jeg i hvert fald. Jeg har tilbragt ti år med at spekulere på, hvordan jeg får formuleret det her. Jeg tør roligt sige, at det her ikke er nogen populær opdagelse, for den vælter jo alt det, man har troet på i de sidste 50 år. Jeg er ikke bare en Fiffig-Per, der siger det her for sjov,« lyder det fra Thorkil Hallas, der ifølge Videnskab.dk’s oplysninger også internationalt bliver betragtet som én af de førende forskere i husstøvmider.

Husstøvmider er den hyppigste kilde til allergi i Danmark, når man ser bort fra pollen. De er ifølge Sundhedsguiden.dk også den hyppigste årsag til allergisk astma.

Biolog: Husstøvmider kommer garanteret udefra

Thorkil Hallas får fuld opbakning til tanken om, at mider lever udendørs fra én af landets førende eksperter i mider, biolog Peter Gjelstrup fra Naturhistorisk Museum i Århus. Han har arbejdet med mider siden 1974. »I virkeligheden er det kun fnatmiden og hårsækmiden, som er direkte tilknyttet mennesker. De andre mider har oprindelser andre steder fra, og det gælder garanteret også husstøvmider. Så overordnet set vil jeg sige, at det næsten nødvendigvis må være sådan, at de stammer udefra,« siger Peter Gjelstrup, seniorrådgiver på Naturhistorisk Museum i Århus.

Lever muligvis på dyr eller i reder

Ifølge Peter Gjelstrup er det muligt, at husstøvmider stammer fra fuglereder, hvor også mel-miden (Acarus Siro) kommer fra, inden den havner i vores huse. Men netop fordi andre mider hører til i fuglereder, kommer husstøvmiden måske nærmere fra levende organismer, hvor der er mindre konkurrence om føden, mener han.

»Hvilke organismer kan jeg ikke vide, men jeg vil gætte på dyr, der enten laver reder, eller hvor der ophobes organiske materialer, for miderne er interesseret i proteiner, som de kan spise,« forklarer Peter Gjelstrup.

Gjelstrup fortæller, at andre typer mider bliver spredt effektivt af mennesker, når vi f.eks. sidder i hinandens stole og sofaer. Han understreger dog, at han ikke kan vurdere, om husstøvmider kan leve indendørs eller ej.

Han tilføjer, at man først har »fundet arnestedet for husstøvmider, når man har fundet et sted, hvor alle stadier i husstøvmidernes udvikling er til stede.«

Store konsekvenser, hvis hypotesen holder

Hypotesen – for det er endnu kun en hypotese – har vidtrækkende konsekvenser, hvis den viser sig at holde stik.

For det første underminerer den alle etablerede råd om, hvordan man bekæmper allergi mod husstøvmider. Thorkil Hallas mener selv, at den »underkender ideen om, at husstøvmideallergi er en livsstilssygdom«, altså at miderne bor hos os, fordi vi lever for fugtigt, for snavset, ikke skifter sengetøj tit nok og kort sagt er lidt af »nogle svin«.

Hvis hypotesen holder vand, betyder det tværtimod, at allergikere skal være opmærksomme på, at de måske også kan blive udsat for husstøvmideallergener i fri luft uden for hjemmets fire vægge.

For det andet betyder det, at vi lige så godt kan lade være med at bekæmpe miderne indendørs. I stedet betyder det, at vi skal til at finde ud af, hvordan man lufter ud, så vi undgår, at husstøvmider ophober sig indendørs.

Kolleger tager sig til hovedet

Spørgsmålet er dog, om det når så langt. Hallas’ hypotese vækker nemlig harme og hovedrysten blandt kolleger verden over. Det har Hallas allerede fået at vide i mails – selvom ingen ifølge Hallas selv har været i stand til at komme med et videnskabeligt modsvar.

En anden dansk ekspert, overlæge Jens Korsgaard fra Privathospitalet Mølholm, er enig med de udenlandske kolleger. Jens Korsgaard mener, at Hallas’ hypotese især fejler på to punkter:

Der mangler konkret bevis for, hvor husstøvmiderne lever, hvis det ikke er i det støv, som Jens Korsgaard ellers har analyseret tusindvis af gange, blandt andre sammen med Thorkil Hallas. Og når beviset mangler, så falder hypotesen.

Jens Korsgaard fortæller, at han gennem arbejdet i sit private firma Allergologisk Indeklima Diagnostik ApS har oplevet to huse, som lå lige ved siden af hinanden og alligevel havde vidt forskellige mængder af husstøvmider.

»Alle data viser, at forekomsten af husstøvmider i en bolig er et spørgsmål om, hvor fugtig den er.«

»Hvis du har en fugtig bolig, er den fyldt med mider, har du en tør bolig, er den tom. Når to boliger ved siden af hinanden kan have vidt forskellige antal mider, viser det alene, at husstøvmider ikke kommer ind udefra. Det ville være helt ulogisk,« siger Jens Korsgaard og fortsætter:

»Vi har analyser, der viser præcis, hvad der skal til for at tillade miderne at trives. Vi kan se, at hvis man overskrider nogle fugtighedsgrænser, så er der mider i boligen hele året, og når man sammenholder det med, at husstøvmideallergikere altid har det værst inden døre, synes jeg, at hypotesen er smadret,« lyder det fra Jens Korsgaard, der i 1980erne skrev doktordisputats om, hvordan boligforhold og husstøvmider påvirker astma.

Har forskere været for hurtige til at konkludere?

Thorkil Hallas mener stadig, at han har en fornuftig hypotese. Han mener, at forskere siden 1960erne generelt har været alt for ivrige med at komme ud med usikre konklusioner om midernes liv. »For eksempel indsamler man mider og putter dem i mælkesyre for at analysere dem. På den måde kan man dårligt se forskel på levende og døde mider, og forskerne melder bare ind, at de har fundet mider uden at viderebringe tvivlen, om de i det hele taget var levende, da de blev fundet.«

»I det hele taget har man stået over for en ivrig lægeverden, der springer bøvlet over, og man har kun lyttet til de specialister, som har udtalt sig uden forbehold.«

»Jeg vil jo gerne have, at nogen tager det her alvorligt og kigger efter, om de finder ud af det samme som mig. I virkeligheden er det ganske enkelt at efterprøve, og jeg synes, det er på høje tid, at patienterne får den rigtige forklaring,« lyder det fra Thorkil Hallas.

Mere forskning, før vi bør handle

Jeg er nok den eneste i verden, der har publiceret denne opfattelse, så mange vil gerne sætte mig på plads. Måske vil det så gå op for andre forskere, at man faktisk ikke kan påvise, at miderne lever indendørs

Thorkil Hallas

Direktør i Astma-Allergi Danmark, Thorkil Kjær, har læst Hallas’ artikel, men han vil vente med eventuelt at følge op, til hypotesen er blevet behandlet af andre forskere.

»Det er en interessant videnskabelig teori, og selvfølgelig skal man være åben over for den, men den kan jo ikke her og nu omsættes til behandling eller forebyggelse. Det kræver, at man går ind og laver en ny videnskabelig undersøgelse og finder frem til nogle svar, og det kan tage lang tid,« siger Thorkil Kjær fra foreningen, der indtil årsskiftet hed Astma-Allergi Forbundet.

Typisk vil en bestand af mider være pyramideformet; der vil være mange æg, færre nyudklækkede mider og færrest store og fuldvoksne mider, fordi mange går til grunde helt fra første stadie.

I støvprøver fra boliger forholder det sig omvendt: Langt de fleste mider er store.

Mellemstadier mangler

Samtidig mangler mider i overgangsstadier, hvor de ikke bevæger sig, fordi de f.eks. skifter hud. Husstøvmider bruger ellers halvdelen af deres levetid i de mellemliggende stadier.

»Det kunne tyde på, at enten kun de store mider kommer ind i huset, eller at de mindste bliver blæst eller slæbt med ud igen. Det kan være, at de ganske enkelt ikke vokser indendørs, fordi de ikke har noget at leve af,« mener Thorkil Hallas.

Mange døde husstøvmider forplumrer billedet

Ifølge Jens Korsgaard er mange husstøvmider ganske rigtigt døde, når man indsamler støvprøver. Han mener, at det skyldes, at husstøvmider lever i op til 40 dage, men ligger døde i op til et seks måneder.

»På den måde vil 6 ud af 7 i en prøve være døde, men det er stadig et naturligt udtryk for den population, der bor i den bolig,« siger han.

Jens Korsgaard tilføjer, at når gift ikke virker mod husstøvmider, så er næppe et udtryk for, at alle mider er døde i forvejen, men formentlig blot et resultat af, at man ikke har fundet den rette gift endnu.