Bønders afgrøder kan afkøle kloden
Bønder kan sænke sommertemperaturen i Europa og Nordamerika med en hel grad, hvis de vælger den rigtige variant af de afgrøder, de dyrker.

Visse menneskelige aktiviteter kan opveje lidt for den negative effekt af andre, skriver britiske forskere i seneste udgave af 'Current Biology'. Faktisk sker det til en vis grad allerede.
Dyrkning af forskellige nytteplanter på klodens marker afkøler nemlig allerede i dag klimaet, fordi markene reflekterer mere sollys tilbage til rummet, end den naturlige vegetation ville have gjort.
Og den effekt kan forstærkes. Det mener Andy Ridgwell og hans kollegaer fra University of Bristol.
Forskellige varianter af samme afgrøder har nemlig markant forskellig evne til at sende lyset tilbage.
Én grad køligereHvis bønderne vælger mere reflekterende udgaver af de planter, de allerede dyrker, vil de kunne sænke sommertemperaturen i Nordamerika og Centraleuropa med en hel grad, mener forskerne.
Det svarer til en årlig global nedkøling på over 0,1 grad, næsten 20 procent af den totale globale temperaturstigning siden den industrielle revolution.
»Vi har evalueret effekten i en global klimamodel,« siger Ridgwell i en pressemeddelelse fra universitetet.
»På sigt kan klimaet måske afkøles endnu mere igennem forædling eller genmodificering, for at optimalisere nytteplanternes evne til at reflektere sollys.«
Hurtigt og billigtForskerne mener metoden er en realistisk måde at dæmpe hedebølger og tørkeperioder på. Tiltagene kan sættes i værk temmelig hurtigt, og prisen er beskeden. Desuden behøver man ikke at ændre på hverken mængden eller typen af fødevarer som bliver produceret.
»Vi foreslår, at man vælger alternative varianter af de plantetyper man allerde dyrker for på den måde at maksimere solrefleksionen. Hellere det end at ændre typen af afgrøde, selv om det sidste også kan give fordele for klimaet,« siger Ridgwell.
»Det her ligner de valg man ofte foretager i forbindelse med andre egenskaber, så som at vælge hvedevarianter som passer bedre til brød og kiks end til butterdej og kager.«
Nu håber forskerne på flere midler til at forske videre. For eksempel for at finde ud af hvorvidt det vil blive nødvendigt at genmodificere fremtidens landbrugsplanter for at få dem til at reflekterer endnu mere sollys.
»Vores forslag kan ikke give nogen fuldstændig løsning på klimaændringerne, men det kan reducere virkningen af hedebølger og tørke i store deler af Nordamerika og Eurasien,« konkluderer forskerne.
© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov
Relaterede artikler
Seneste fra Miljø & Naturvidenskab
-
Fiskeolie hjælper grise gennem operationer
8. februar 2012 kl. 15:45Grise fik fiskeolie i kosten og kom sig hurtigere efter store operationer. Håbet er, at fiskeolie kan have samme gavnlige effekt på mennesker. -
Katastrofer: Bygninger dræber – ikke jordskælv
8. februar 2012 kl. 13:26De sidste ti år har været blandt de værste nogensinde, når det handler om skader og omkomne på grund af jordskælv. Dette på trods af mere viden om, hvordan skader kan forebygges, lød det på konference om katastrofer. -
Se forskernes smukkeste billeder og videoer
8. februar 2012 kl. 10:12En stor international konkurrence får forskere og ingeniører til at fortælle letbenede historier om deres langhårede videnskab. Her kan du se et udpluk af forskernes simuleringer, grafiker, videoer og fotografier.
Mest læste på Videnskab.dk
-
05/02
-
02/02
-
02/02
-
02/02
-
03/02
-
07/02
-
06/02
-
02/02
-
02/02
-
05/02
Det læser andre lige nu
-
Hvad er videnskabsteori?
24. august 2010 kl. 12:14 -
Europa vil til Månen i 2018
7. juni 2011 kl. 19:41 -
Er Danmark et brand?
31. juli 2010 kl. 08:20
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor får kvinder menstruation samtidig?
6. februar 2012 kl. 12:47 -
Bliver man forkølet af at være kold?
5. februar 2012 kl. 14:16
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
13:14
-
10:31
-
10:19
-
10:04
-
09:56
Mest sete video
-
Sådan påvirker musik hjernen
1. februar 2012 kl. 15:08 -
Mælkevejens sorte hul sluger gigantisk gassky
30. januar 2012 kl. 13:40 -
Se verdens hurtigste dyr
30. januar 2012 kl. 09:52
Seneste kommentarer
-
Af Ivar Nielsen for 2 sekunder siden
[Universets største byggesten holder sig fint på plads]
-
Af Kim Michaelsen for 5 minutter 33 sekunder siden
[Universets største byggesten holder sig fint på plads]
Seneste blogindlæg
-
Har naturen værdi i sig selv?
Af Jakob Rachmanski, Cand.mag. i filosofi -
Gamere designer enzymer
Af Magnus Kjærgaard, Postdoc ved Cambridge University
På forsiden lige nu
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk





















Sidehenvisningen til Current
Sidehenvisningen til Current Biology ovenfor er ikke korrekt. Artiklen er tilsyneladendende ikke publiceret rigtigt endnu, men findes som ASAP.
- Søren