Utroligt oldtidsfund i Ribe fik arkæologer til at tabe kæben

»Er det en joke?«

Sådan lød de første kommentarer på billedet af en lille keramikkande, som en arkæolog lagde op på sin Facebook-profil. Og på gravpladsen i Ribe, hvor kanden blev fundet, var skepsissen lige så udtalt.

»Vi blev helt paf, da vi så den. Det kan da ikke passe, tænkte vi. Vi rodede rundt i vores hoveder efter forklaringsmuligheder,« fortæller arkæolog Søren Sindbæk, udgravningsleder på en netop færdiggjort uddannelsesudgravning på gravpladsen.

Kunne det måske være en urtepotte fra 1800-tallet? En møntskat fra 1600-tallet? Noget helt tredje, som fantasien ikke rakte til?

Men nej. Svaret var ligetil, omend utroligt: Den lille kande er importeret fra Frankrig eller Belgien i Ribes opstart som by, og den har været brugt som urne, med stor sandsynlighed for en udefrakommende handelsmand fra Frankerriget. Det er helt unikt.

»Vi har gravet i Ribe i så mange år, så det er vitterligt en stor sjældenhed, at man møder noget, der slet ikke passer med det, vi tidligere har fundet. Havde vi i forvejen en masse skår fra den slags kander, kunne vi sige ‘hurra, nu har vi fundet et flot eksemplar’ – det fantastiske er, at den dukker op helt uden fortilfælde,« lyder det fra Søren Sindbæk, professor MSO i Middelalder- og Renæssancearkologi ved Aarhus Universitet.

Ribe er startet med et brag

Det kan måske være svært at forstå, hvorfor en lille, undselig vinkande kan vække så meget vantro.

Forklaringen er den, at arkæologer aldrig tidligere har fundet importkeramik fra Frankrig eller Belgien på det tidspunkt i historien, hvor den optræder. Vi taler starten af 700-tallet, hvor Ribes handelsplads efter alt at dømme kun lige var i sin opstart.

Ifølge Søren Sindbæk har mange haft svært ved at forestille sig, at markedspladsen i Ribe, Skandinaviens første by, fra start har været meget andet end et lokalt foretagende, som så med tiden er vokset sig større og større og længere og længere ud i verden. Den lille kande slår alvorlige skår i den forestilling.

»I mange år har den langsomme og gradvise start været arkæologiens yndlingsfortolkningsmodel. Dette fund hører til i en meget tidlig fase af byens historie, og der har åbenbart været forbindelser helt ned i de centrale dele af Frankerriget. Det peger på, at Ribe som by er startet med et brag – ikke med en hvisken,« siger Søren Sindbæk, som også er medleder af Danmarks Grundforskningsfonds nystartede ’Centre for Urban Network Evolutions’ ved Aarhus Universitet.

»Ingen af os kunne tro vores øjne«

Kanden blev fundet, da arkæologistuderende Victor Palsted Bizoev blev sat til at undersøge nogle skår i jordoverfladen. Skårene viste sig at stamme fra et kar, der lå på hovedet. Muligvis har karret ligget sådan for at yde den lille kande neden under beskyttelse; det er i hvert fald, hvad det har gjort.

Mod alle odds stod den lille vinkande af lyst lertøj fuldstændig intakt, nøjagtig som den blev sat ned i jorden for langt over 1.000 år siden.

»Med det samme kunne vi se, at det, der dukkede op, ikke lignede det, vi plejer at finde. Dansk keramik er altid sortbrun eller rød, så den lyse keramik fortalte os straks, at den ikke var lokal. Da den var gravet helt ud, var vi klar over, at det måtte være et gammelt fund, men der var ingen af os, der anede, hvad vi havde med at gøre,« siger Søren Sindbæk og tilføjer: »Ingen af os kunne rigtig tro vores egne øjne.«

Efter at have rådført sig med kollegaer fra nær og fjern, kunne arkæologerne konstatere, at de stod med en kande, som er lavet under det merovingiske dynasti (ca. år 450 til 750 e.Kr.) i enten Frankrig eller Belgien. Meget nærmere dateringen er det desværre svært at komme på nuværende tidspunkt.

»Forslagene løb over stok og sten, men i løbet af nogle timer fik vi os sporet ind på, at der var nogle tydelige paralleller til Frankrig,« siger Søren Sindbæk.

Kandens udformning er karakteristisk for Frankerriget

Det er blandt andet kandens karakteristiske udformning, der peger arkæologernes opmærksomhed i retning af Frankerriget. Hældetudens kløverbladsmunding, hankens form og måden, lertøjet er brændt på.

»I forhold til de øvrige ting, man finder heroppe, er det en rigtig flot kande. I modsætning til den hjemlige keramik er den fremstillet på en drejeskive og brændt i en keramikovn. Den har bestemt udgjort finere gods, end hvad man ellers har været vant til,« lyder det fra arkæolog Silke Eisenschmidt, som er museumsinspektør ved Museum Sønderjylland. Hun har ikke selv været med til at gøre fundet, men har beskæftiget sig med vikingetidens grave fra Hedeby og Sønderjylland. Af de omkring 2.000 undersøgte grave fra dette område er der kun tre med frankiske kander (som dog er af en anden type end kanden fra Ribe).

»Fundet viser, at den person, som blev begravet der, sandsynligvis kommer fra det frankiske område, og at han har levet og boet i Ribe, før han døde. Det er et superflot og enestående fund,« siger Silke Eisenschmidt.

Vidstrakte handelsnetværk gjorde Ribe til noget særligt

Ifølge Søren Sindbæk fortæller kanden en historie om det vidstrakte handelsnetværk, som gjorde Ribe til noget særligt i starten af 700-tallet, på tærsklen til vikingetiden.

»Kanden her kommer fra et tidspunkt, hvor Nordeuropa, især ift. handel og politiske magtspil, er ved at forandre sig grundlæggende, og der foregår en meget aktiv ekspansion fra Frankerriget.«

»Middelhavsområdet er på det her tidspunkt blevet et langt mindre attraktivt fællesskab kulturelt og økonomisk efter de ekstremt destruktive krige med resterne af det byzantinske rige og de meget succesfulde islamiske hære. Jeg tror, at fundet er et udtryk for, at personer i Frankerriget udforsker mulighederne mod nord.«

»Kanden hører hjemme på et tidspunkt, hvor vi i de historiske kilder begynder at høre om udhandel i Nordsøområdet, og hvor Vesteuropas kulturelle og økonomiske akse begynder at dreje fra syd mod nord.«

En person, der har kendt til en vinkandes værdi

Søren Sindbæk forestiller sig – ligesom Silke Eisenschmidt – at urnen indeholder resterne af en handelsmand fra Frankerriget.

»Kanden er en fremmed brugsvare på dette tidspunkt, og den er tilbehør til en vindrikningskultur, man ikke har herhjemme. Det er en meget eksotisk ting, og det, at personen er blevet begravet med den, peger for mig på, at han eller hun kommer fra en kultur, hvor den er nyttig. De ting, vi typisk finder i gravene, er ikke mærkelige eksotiske ting; det er ting, som har givet mening for folk.«

Manden er rejst til Ribe inden for en social ramme, formentlig som købmand, og er blevet accepteret i tilstrækkelig grad til at få en formel begravelse, mener Søren Sindbæk.

»Denne person er kommet meget langt væk fra og til en meget fremmed verden. En person med andre skikke, en anden religion og andre netværk – at sådan en person bare skulle dumpe ind og blive accepteret er urealistisk, hvis ikke han har haft en social ramme. Og når vi er et sted som Ribe, som bærer præg af lang udveksling, er det mest sandsynligt at forestille sig, at det er en handelsmand.«

Kanden blev udgravet af arkæolog Sarah Croix, som selv stammer fra Frankrig og har arbejdet med Ribes arkæologi og forbindelser med omverdenen i flere år.

»At bruge en vinkande som den her som gravgods, er helt i tråd med skik og brug i Frankerriget. Måske er det en tilrejsende franker, som er blevet begravet her i Ribes ældste tid. Det vil vi måske kunne afgøre ved hjælp af naturvidenskabelige analyser af knogler. Gravpladsen her gemmer på mange hemmeligheder, og meget tyder på, at folk fra lande uden for Skandinavien, blandt andet frisere og saksere, også var blandt de første ripensere,« udtaler Sarah Croix i en pressemeddelelse fra Sydvestjyske Museer.

Var manden i virkeligheden ‘bare’ lokal?

Det er dog ikke alle, der føler sig fuldstændig overbevist om, at urnens ejermand har været af udenlandsk afstamning. Claus Feveile har taget del i alle udgravninger i Ribe fra midten af 1980’erne og frem til 2011 og har et enestående overblik over byens fundmateriale.

»Det er ikke første gang, der bliver fundet importeret keramik i Ribe, det er vi vant til på markedspladsen. Men vi finder altid kun skår, og så kan det være svært at se, hvad årsagen er til, at den er der. Er den importeret til videresalg, eller er det den fremmede købmand, der tager sit udstyr med?«

»Det kan selvfølgelig godt være en fremmed, der er begravet, men jeg tror mest på, at det har været en lokal. Du kan sagtens finde en genstand, som er frisisk, men som er brugt lokalt. Men det vil nærmere undersøgelser af knoglerne kunne afsløre,« siger Claus Feveile (Læs mere om denne uenighed i boksen under artiklen).

Et flot fund er kanden dog unægtelig, understreger Claus Feveile, som i dag arbejder med fortidsminder hos Kulturstyrelsen:

»Det er fuldstændig fantastisk, at vi i Danmark for første gang har et helt importkar fra den periode. Man skal være heldig et par gange eller tre i sådan en kandes liv, for at det kan lade sig gøre.«