Sult rykker dit politiske ståsted
Hvis vi er sultne, når vi bliver spurgt om vores holdning til velfærd, så er vi mere tilbøjelige til at støtte en social velfærdspolitik, viser ny dansk forskning. Det er en biologisk impuls, som sikrer overlevelse.
En ny undersøgelse viser, at folk er mere tilbøjelige til at støtte en social velfærdspolitik før frokost end efter. (Foto: Colourbox)

Hører du til typen, der oplever at skifte humør, hvis du går sukkerkold?

Så skal du læse med her, for ny forskning viser, at det faktisk ikke kun er dit temperament, der påvirkes. Det er også dit politiske ståsted.

To nye, danske undersøgelser, udgivet i tidskrifterne Psychological Science og Political Psychology, viser, at et lavt blodsukkerniveau og sult gør os tilbøjelige til at være mere enige med partier til venstre for midten end til højre. I hvert fald når det kommer til spørgsmål om velfærdspolitik.

»Om du svarer lige før eller lige efter frokosttid betyder faktisk lige så meget for din politiske holdning til velfærd som hvilken uddannelse og hvilket arbejde, du har. Eller om du er arbejdsløs,« siger Michael Bang Petersen, lektor i statskundskab ved Aarhus Universitet.

Blodsukkerniveau påvirker vores holdninger

I den ene undersøgelse bad forskerholdet en gruppe forsøgspersoner faste i fire timer, hvorefter de enten fik serveret Sprite eller Sprite Zero som er uden sukker.

Den ene gruppe havde derfor et lavt blodsukkerniveau, hvorimod den anden gruppe havde et højt blodsukkerniveau.

»Vi tog blodsukkermålinger på begge grupper før og efter, og det vi kunne se var, at gruppen med lavt blodsukker var mere tilbøjelig til at støtte en venstreorienteret velfærdspolitik end gruppen med højere blodsukker tal,« siger Michael Bang Petersen, der har udført undersøgelserne sammen med Lene Aarøe, adjunkt i statskundskab ved Aarhus Universitet.

Den anden undersøgelse er lavet ved blandt andet at sammenligne holdninger til velfærdspolitik blandt almindelige vælgere, der havde deltaget i undersøgelsen enten før eller efter frokosttid.

Fakta

I undersøgelsen medvirkede i alt 104 universitetsstuderende mellem 19 og 47 år.

Forsøgspersonerne blev delt op i to lige store grupper, hvor den ene fik Sprite, mens den anden fik Sprite Zero.

Blodsukkerniveauer hos alle deltagere blev målt, mens de skulle tage stilling til, hvor enige de var med seks udtalelser inden for velfærdspolitik.

Gruppen med lavt blodsukker var mere enige med de venstreorienterede påstande end gruppen med højt blodsukker.

Derefter skulle deltagerne dele 2.000 kroner mellem dem selv og en anden ukendt deltager. De måtte dele beløbet op, som de havde lyst.

Gruppen med lavt blodsukker delte ikke mere ligeligt end gruppen med højt blodsukker.

Undersøgelsen viste ligeledes, at folk var mere tilbøjelige til at støtte en social velfærdspolitik før frokost.

Deling er et basalt instinkt

Det er efterhånden veletableret i psykologien og biologien, at mennesker er udstyret med basale impulser og instinkter, skabt gennem menneskets evolutionshistorie, hvor vores forfædre har levet i grupper gennem mange årtusinder.

»Det interessante er, hvis man kigger på politik i et lidt bredere perspektiv, så har det været en del af vores art i flere millioner år. Som et gruppedyr har vi hele tiden skullet diskutere og finde ud af, hvordan gruppens ressourcer og goder skulle fordeles,« siger Michael Bang Petersen.

Evolution er drevet af de gener, som klarer sig bedst og bliver videregivet i størst antal. Og når ressourcerne var knappe, så var det vigtigt at kunne argumentere for en fordeling, der hjalp ens egen overlevelse og reproduktion på bedst mulig måde.

»Vi ved fra antropologiske studier, at en helt afgørende kontekst, hvor denne diskussion finder sted, er, når folk er sultne. Her ser man – ikke overraskende – at de sultne beder om andres hjælp,« siger Michael Bang Petersen.

»Så hypotesen og tanken bag vores eksperiment er, at hvis vi har nedarvede psykologiske mekanismer, der varetager delingspolitik og spørgsmål om velfærd, så skulle man kunne forvente, at sult påvirker folks holdninger til disse spørgsmål i en moderne politisk kontekst også.«

Når vi altså føler sult og har lavt blodsukker, registrerer vores kroppe ifølge Michael Bang Petersen manglen som et tegn på knappe ressourcer og giver derfor signal til os om at støtte en delingspolitik, så vi kan få hjælp fra andre.

Biologiske impulser er politiske magtfaktorer

Forskningen i forbindelsen mellem sult og holdninger kan man kalde grundforskning. Det vil sige, at forskerne ønsker at blive klogere, uden at det nødvendigvis har en direkte praktisk anvendelse.

Når vi føler sult og har lavt blodsukker, registrerer vores kroppe manglen på mad som et tegn på knappe ressourcer og giver derfor signal til os om at støtte en delingspolitik, så vi kan få hjælp fra andre. (Foto: Colourbox)

En konsekvens af forskningen er dog, at politikerne kan ændre måden, de ser os borgere på, siger Michael Bang Petersen.

»Når politikerne sidder og finder frem til, hvordan man får borgerne til at opføre sig på en hensigtsmæssig måde, så kan man ikke bare forvente, at en økonomisk gulerod kan gøre det alene. Man er nødt til at forholde sig til, at vi er komplicerede psykologiske og biologiske væsener også.«

Undersøgelserne tager del i en nyere række af politisk og psykologisk forskning, der peger på, at vi mennesker er påvirket af en lang række biologiske impulser, når det kommer til politiske spørgsmål.

»Forskere har længe haft en forestilling om, at politiske holdninger hovedsageligt er bestemt af vores fornuft og det miljø og den kultur vi færdes i. Men det lader til at vores biologiske impulser generelt er ret stærke, set ud fra vores forskning,« siger Michael Bang Petersen.

Biologien bidrager til det samlede billede

Det er forskere inden for samfundsvidenskabens ønske at blive klogere på, hvorfor folk sætter krydset som de gør.

Men hvor stor en plads fylder den biologiske tilgang egentligt som forklaring i samfundsvidenskaben?

Det kan Kasper Møller Hansen, professor i statskundskab fra Københavns Universitet, svare på.

»Den biologiske tilgang er stadigvæk en niche, men det er bestemt en voksende niche, til dels fordi den beror på nogle gode eksperimenter. Men for hver undersøgelse med en biologisk og evolutionær tilgang, så udkommer måske 50 med en mere klassisk tilgang,« siger Kasper Møller Hansen.

Klassisk og biologisk tilgang supplerer hinanden

Fakta

Undersøgelsen af politiske holdninger før og efter frokost bygger på statistik over fire spørgeskema-studier af almindelige vælgers holdninger til blandt andet social velfærd.

To af studierne er foretaget i England og to er foretaget i Danmark og de er udført i perioden 2007 til 2011.

Undersøgelsen viser ligeledes, at medvirkende, der havde udfyldt spørgeskemaet før frokost, var mere positive over for en social velfærdspolitik end de deltagere, som blev spurgt efter frokost.

De mere klassiske forklaringer på, hvorfor vi reagerer, som vi gør, tager udgangspunkt i kulturelle og individuelle faktorer. Det er for eksempel ens individuelle netværk, uddannelse og hvilket miljø man er vokset op i.

Kasper Møller Hansen har ikke selv medvirket som forsker i undersøgelserne, men er positivt stemt over for den nyere biologiske tilgang indenfor samfundsvidenskab.

»Jeg ser det ikke som en konkurrence mellem forklaringerne, men at de supplerer hinanden. Så lige meget hvor meget evolution, du smider ned i de her forklaringer, så vil vi måske være heldige at forklare 20 procent af holdningsdannelserne, men så mangler vi altså kunne forklare de sidste 80 procent,« siger Kasper Møller Hansen. 

Forståelse af vælgerne muliggør forudsigelse

Men hvorfor overhovedet undersøge, hvad der motiverer folk til at stemme på en bestemt måde?

»Vores samfund bygger på politiske holdninger i form af demokratiet og vores mange partier. Det er jo en del af det at forstå samfundet. Forstå de mekanismer der ligger bag; hvordan holdninger mødes og brydes,« siger Kasper Møller Hansen.

Hvis man forstår og kan forklare til fulde, hvordan borgere tænker politisk, så kan man også forudsige, hvordan de stemmer.

Det er dog ikke altid lige let. Derfor er den biologiske tilgang en god hjælp, mener Kasper Møller Hansen.

»Danskerne er ret svære at forudsige, hvor de sætter deres krydser, så der har vi brug for alle de mulige faktorer, som er i spil. For os handler det om at få den bedste og mest nuancerede forklaring som muligt. Og så må vi altså have fat i alt,hvad der kan være på spil,« siger Kasper Møller Hansen.

»Vi bliver hele tiden en lille smule klogere og bedre til at måle og forstå, hvordan folk reagerer og tænker omkring politik.«

Sådan er undersøgelsen lavet

Forskerne har stillet spørgsmålet, hvor de to grupper ligger på en politisk skala, hvis man tager højde for den almindelige variation i befolkningen.

Resultatet viser, at når man tager højde for den statistiske variation, så er effekten over signifikant niveau, og det kan derfor konkluderes, at den er skabt af den isolerede årsag: Sprite/blodsukker.

Ydermere viser statistikken, at blodsukker-effekten på den politiske holdning ikke bare er lige over signifikant niveau.

Effekten er faktisk så stor, at den kan sammenlignes med effekten af uddannelse og arbejde.

Der er altså ingen tvivl om, at blodsukker har en betydelig effekt.