Store hunde gør stor skade
En opgørelse fra en dansk læge kaster fakta ind i debatten om muskelhunde og andre farlige hunde.
I Danmark findes tusindvis af søde schæferhunde - men racen er samtidig den, der bider mest fra sig, viser danske tal. Den store hund indgår også i en ny statistik fra Sydsverige, hvor det tyder på, at har en hund bidt én gang, er der øget risiko for, at den gør det igen. (Foto: Colourbox)

Når debatten raser om muskelhunde, farlige hundebid og lovgivning mod hunderacer, er det tit følelser og fornemmelser, der bliver brugt som argumenter.

Vi ved ganske enkelt alt for lidt om, hvilke hunde der bider, hvornår de gør det og hvor meget skade de forvolder.

Nu har to forskere samlet lidt fakta til debatten.

Hunde bed tommelfingre af

Én af forskerne er den danske læge Marianne Nygaard, som har været ansat på håndkirurgisk afdeling på Skånes universitetssjukhus i Malmø, der behandler bl.a. håndskader fra patienter i hele Sydsverige.

»Vi oplevede inden for kort tid to patienter, der blev overfaldet af samme hund, og derefter endnu et tilfælde med afbidte tommelfingre og et barn med skader på begge underarme – og det var i det hele taget ikke ualmindeligt med en del småskader, der mundede ud i store operationer, f.eks. på grund af infektioner.«

Fakta

Ikke kun store hunde giver problemer. Forskerne beretter, at de oplever flere patienter, som nogle dage efter bid fra en mindre hund kommer ind på hospitalet med slemme infektioner fra bl.a. gule stafylokokker.

»Denne her undersøgelse var fra min side en blanding af nysgerrighed og en ærgrelse over de skader, vi så. Det var vigtigt for os at få mere viden og formidle den videre,« fortæller Marianne Nygaard.

Hold dig fra hundeslagsmål!

Marianne Nygaard satte sig for sammen med sin kollega Lars B. Dahlin at gennemgå samtlige sager, hvor patienter blev behandlet for hundebid i hånd eller underarm på skadestuen eller håndkirurgisk afdeling på Skånes universitetssjukhus i Malmø i årene 2008 og 2009.

Analysen er netop offentliggjort i tidsskriftet Journal of Plastic Surgery and Hand Surgery. Den viser blandt andet, at:

  • Arm og underarm er endestationen for en hunds bid i halvdelen af de 176 registrerede sager med hundebid i Sydsverige. Skaderne er alt fra flænger til overrevne sener og muskler og ødelagte fingre, som må amputeres.
     
  • Halvdelen af alle hundebid rammer ejere, der prøver at stoppe deres egen hund midt i en slåskamp med en anden hund. Tallet er ifølge forskerne bemærkelsesværdigt højt. Undersøgelsen antyder derfor – ifølge Marianne Nygaard – at mange hundebid kan undgås, hvis hunde holdes i snor og på den måde undgår slåskampe.
  • Store hunde giver de værste skader på arm og underarm, fordi de har det kraftigste bid. De største syndere i undersøgelsen var schæfer, rottweiler og american staffordshire terrier, også kaldet amstaff.

Formentlig det samme mønster i Danmark

Marianne Nygaard understreger, at undersøgelsen kun omfatter 81 angreb på hænder og underarme, og at hunderacer langt fra altid bliver oplyst.

Samtidig er schæfere formentlig overrepræsenterede, fordi de bliver brugt som politihunde og derfor er trænet i at angribe arme på mistænkte.

Hensigten med artiklen er at bidrage med objektiv og faktuel viden. Så kan
man jo gøre med det, hvad man vil.

Marianne Nygaard

»Derfor er opgørelsen ikke stærk nok til at pege på nogle særligt farlige racer, men sikkert er det, at store hunde giver store skader.«

»Jeg har ingen anledning til at tro, at tallene er meget anderledes i Danmark, men det burde følges op,« bemærker Marianne Nygaard, der i dag er læge på håndkirurgisk afdeling på Gentofte Hospital.

De fleste hundebid bliver aldrig registreret

Det er af praktiske årsager svært at lave en fuldstændig opgørelse over hundebid og bruge dem til at sige noget om de forskellige racer.

Racen er f.eks. langt fra altid kendt, hunden kan være et gadekryds, der er mange tusinde schæfere og langt færre pitbulls osv.

Endelig vurderer forskere, at op mod 60 procent af alle hundebid aldrig bliver registreret, fordi familie eller venner mener, de selv kan klare problemet.

Hundebid koster dyrt

Det kan give rigtigt god mening at forsøge at forebygge hundebid, for de er andet end bare smerte.
De kan koste både førlighed og arbejdstid, og så er udgifterne i sundhedsvæsnet til behandling af hundebid ret høje. 
Et alvorligt bid, som kræver én eller flere operationer, løber op i en halv million kroner. 
9 af de 81 angrebne personer i undersøgelsen lå i sygesengen i syv dage eller mere.
Sådanne store skader kan ifølge forskerne medføre en udgift på knap fem millioner svenske – godt fire millioner danske – kroner.