I Lavau i Frankrig har arkæologer opdaget graven efter en keltisk fyrste, som levede omkring år 500 før vor tidsregning.
Den gamle fyrstelige grav har vist sig at være fyldt med fantastiske gravgaver såsom smukt dekoreret keramik og et guldbelagt drikkebæger.
I en pressemeddelelse kalder arkæologer fundet for »exceptionelt«.
»Den afdøde og hans stridsvogn lå i midten af et 14 kvadratmeter stort gravkammer, som er et af de største, der er fundet af arkæologer for denne periode i slutningen af Jernalderen,« lyder det i pressemeddelelsen fra Frankrigs Nationale Institut for præventiv arkæologisk forskning (INRAP).
Keltiske fyrster levede i luksus
På Københavns Universitet forsker lektor Morten Warmind i det keltiske folkeslag, som mange kender fra tegneserien Asterix – her går kelterne dog under deres anden betegnelse ‘gallerne’.
Morten Warmind synes, det nye gravfund lyder spændende, og han forklarer, at keltiske fyrster blev begravet med pomp og pragt for at demonstrere deres rigdom og magt.
»Keltiske fyrster levede et overordentligt luksuriøst liv. De importerede med stor lyst vin og alle mulige andre luksusvarer fra Middelhavet,« fortæller Morten Warmind.
Tegn på handel med Middelhavet
Netop handelen med landene ved Middelhavet er der fundet tegn på i den nyfundne fyrstegrav. I graven er der blandt andet fundet en kedel i bronze, som er omkring en meter i diameter, og som på håndtagene er dekoreret med den græske gud Achelous.
Bronzekedelen blev ifølge pressemeddelelsen fra INRAP lavet af grækere eller etruskere – et folkeslag, som levede i nutidens Italien.
Herudover er der blandt andet fundet en stor kniv, som sidder i en skede og keramik med riflede dekorationer.
Kendt fra møder med romere og grækere
Morten Warmind forklarer, at kelterne mest er kendt fra efterladenskaber såsom gravkamre og lignende, mens det er småt med skriftlige beretninger fra folkeslaget.
»Vi har ikke tekster fra kelterne selv, men både romere og grækere stødte på dem, og derfor får vi skriftlige kilder til dem. Romerne kalder dem både gallere eller keltere – det er to forskellige betegnelser for det samme folkeslag,« fortæller Morten Warmind.
Selvom Morten Warmind ikke vil betegne kelterne som et krigerisk folkeslag, så findes der bemærkelsesværdige historier om, hvordan keltiske krigere gik i krig – herunder, at de gik i krig nøgne.
»Kelterne var ikke et krigerisk folk. Det var et folk, hvor krig var en form for sport – i den forstand var det et aristokratisk folk. Alle kilder tyder på, at det var en meget lille gruppe i samfundet, som fik deres legitimitet og deres resurser på grund af deres mod,« fortæller Morten Warmind, som selv har skrevet en bog om kelterne.
Kelterne var i et halvt årtusind fra cirka 500 til cirka 50 før vor tidsregning det dominerende folkeslag i et meget stort område af Mellemeuropa, blandet andet Frankrig og De Britiske Øer.
I slutningen af perioden blev de trængt af romerne, men helt frem til moderne tid har deres kultur holdt sig nogenlunde levende i randområder som Bretagne, Irland, Wales og Skotland.
En stor bronzekedel er fundet i graven. Håndtagene på kedelen forestiller en græsk gud. Der er ifølge INRAP tale om den græske gud Acheloos. (Foto: Denis Gliksman, Inrap)
Den keltiske fyrste er fundet i en gravhøj, som er 40 meter i diameter. I midten af gravhøjen fandt forskerne et 14 kvadratmeter stort gravkammer. (Foto: Denis Gliksman, Inrap)
Arkæologer i gang med udgravningen. (Foto: Denis Gliksman, Inrap)
Her ses ifølge INRAP en vinkande, som er dekoreret med billeder af den græske gud Dionysos, der var gud for vin og ekstase. (Foto: Denis Gliksman, Inrap)
Her er en arkæolog i færd med at udgrave den stor bronze-kedel, som er fundet i graven. Kedelen er 1 meter i diameter og har blandt den græske gud Acheloos på sine håndtag. (Foto: Denis Gliksman, Inrap)
Bronzekedelen er blandt andet også udsmykket med et kattelignende hoved. (Foto: Denis Gliksman, Inrap)
I graven har arkæologerne blandt andet også fundet denne sølvske. (Foto: Denis Gliksman, Inrap)
