Lykkepiller er et middel som bliver brugt alt alt for meget i Danmark.
Vi er verdens største bruger at lykkepiller, og gudhjælpe mig om det ikke skulle hænge sammen med at vi også er de "lykkeligste" i verden. Det skulle kommer ikke bag på mig.
Lykke piller KAN ikke undværes, men bliver desværre misbrugt for det er for nemt at knalde en recept ud til "kunden".
Og.. ja, jeg ved godt man ikke bliver glad og lykkelig  af at æde lykke piller, man bliver mere ligeglad.

Det er en populær myte, at man bliver ligeglad af 'lykkepiller' ('depressionspiller' eller 'antidepressiver' er mindre fordomsfulde betegnelser). Mit indtryk er, at korrekt behandling 'stabiliserer' humøret, men det er bestemt ikke det samme, som at den gør dig ligeglad! Hvis jeg førhen ville bryde ud i gråd af at komme for sent til bussen, så ser jeg det ikke som det store tab at håndtere det på mere 'normal' vis og nøjes med at blive lidt ærgelig og give mig til at vente på næste bus.Jeg tror ikke altid, at folk tænker over alternativerne til deres oplevede sindstilstand. Stærk depression kan være uudholdelig, afmægtig og desperat, og det eneste 'meningsfulde' er at tage sit eget liv. Et lille stykke 'længere oppe ad humørskalaen' ligger følelsen af opgivelse, resignation, udmattelse, en kamp for at udholde at eksistere. Jeg tror, mange mistolker dette 'stadie' som ligegyldighed/ligegladhed, og fejlagtigt konkluderer, at alternativet til det voldsomme afgrundsdybe depressive følelseskaos, hvor man trods alt var overbevist om hvordan verden så ud, kun kan være ligegyldighed. Hvad man ikke ser er, at man er begyndt at kæmpe en lille bitte smule, at dét i sig selv er enormt udmattende, og at der er meget lidt chance for belønning, hvis man forventer at gå direkte fra depressiv til at have det godt. Ikke desto mindre er man kommet lidt 'deropad', men der er god sandsynlighed for, at man stadig er underbehandlet. Har man levet med depressionen og humørsvingningerne i mange år, kan det også være svært at 'lære', hvordan man forholder sig til hverdagen uden - det kan tage mange år at finde alternativer til det 'daglige drama', man har vænnet sig til som værende 'livet', hvor man ridder sine humørsvingninger som en rutschebane - ofte til stor udmattelse for sine mere afdæmpede nærmeste.Når man har oplevet at få sit liv overtaget af gråden ved selv de mest forventelige dagligdags forhindringer, som man véd, objektivt set ikke er noget at græde over - som ens 'rigtige jeg' ikke ville græde over, så er gråden ikke længere en lettelse som svar på modgang eller 'en del af dét at være menneske' - så er den som en parasit, der overtager din krop og tærer på de kræfter, du ikke har - som et narkotikum, der har mistet sin virkning, men beholdt alle bivirkningerne. Som kaster dig ud over afgrunden, hver gang du drister dig til at kigge i dén retning. Som har erstattet irritation, ærgelse, skuffelse, træthed, kort sagt alt på den negative side af ligeglad med én ting: magtesløs gråd. Overfor sådan en tilværelse ville ligegyldighed være en velsignelse!Som bruger på 10. år kan jeg forsikre om, at man stadig kan få både op- og nedture af livet, selvom man er i medicinsk behandling med antidepressiver. Jeg har heldigvis oplevet at være 'rask og normal' i lange nok perioder til at kende mit 'rigtige jeg' og få en idé om, hvad jeg reelt bliver ked af, og hvad der er min sygdom, der tager over. Det kan dog være svært at lære at føle igen, hvis man har vænnet sig til at nære mistro sine egne følelser, og dette kan også mistolkes som medicininduceret ligegyldighed, men jeg vil mene, at det mere er et eksistentielt spørgsmål, end et klinisk/medicinsk.

Til Dorte Wulff Dahl: Hvis du læser artiklen inden du kritiserer, så vil du opdage, at artiklen ikke konkluderer, at folk med en svær psykiatrisk lidelse skal holde sig fra psykofarmaka. Det simple budskab i artiklen er jo, at det frarådes at gravide tager psykofarmaka, da det givetvis kan skade barnet. Nu er undersøgelsen nok for lille til at konkludere noget som helst. Men faktum er, at det frarådes, at gravide ordineres lykkepiller, da den egentlige sammenhæng mellem lykkepiller og helbredsrisici hos barnet. På http://www.sundhedslex.dk/lykkepiller.htm at lykkepiller kan have mange bivirkninger, så mon ikke, at denne sundhedsrisiko også kan tilskrives barnet?
...

Hm Jesper Olesen, måske bør nogen også råde dig til at læse Dorte Wulff Dahls kommentar, før du kritiserer den ;-) Det 'simple budskab' er, at man faktisk godt både kan være gravid OG have en svær psykiatrisk lidelse - og dér er det problematisk, hvis moralen ensidigt er, at man skal holde op med at tage psykofarmaka! Intet sted siger Dorte Wulff Dahl, sundhedsrisikoen for moderen ikke også påvirker barnet. Til gengæld argumenterer hun for, at man i stedet for at fortælle læger, at de skal undlade at udskrive psykofarmaka, skal fortælle dem, at de bør henvise psykisk lidende gravide til specialister - psykiatere, går jeg ud fra - der er bedre kvalificerede til at vurdere fordele og ulemper ved forskellige medicineringsstrategier. At det tilsyneladende ikke er en selvfølge allerede, gætter jeg på, er et spørgsmål om penge (specialister er som regel dyrere) og det triste underskud af psykiatere i psykiatrien.Jeg tror ikke at nogen (kommende) mor ønsker at udsætte sit barn for risiko, og det vil derfor altid være en svær beslutning at gennemføre en graviditet mens man er under behandling med psykofarmaka (og anden medicin) - eller set fra det omvendte perspektiv, at fortsætte et medicin-indtag mens man er gravid. Nogle vil måske mene, at depressive bør undlade at få børn, hvis de ikke kan gennemføre en graviditet uden medicin, men er det et rimeligt offer at forlange af denne gruppe mennesker? Og hvad skal man så rådgive de kvinder til, der alligevel bliver gravide? - En abort? - Er dét en vej, vi ønsker at gå ned ad? Hvis man rådgiver en gravid kvinde til at stoppe sit psykofarmaka-forbrug, er dét så det bedste lægefaglige råd? Er det uden konsekvenser for barnet at moderen er psykisk syg under graviditeten? En depressiv person er jo ikke blot et fysisk rask menneske, der tilfældigvis er ked af det. Hvor meget af den 'kemiske ubalance', der kendetegner en depression, vil også påvirke barnet? Hvad er risikoen for en fødselsdepression i kølvandet på en ubehandlet depressiv graviditet? Hvordan påvirker det en nyfødt at begynde sit liv med en mor, der ikke er i stand til at give tilstrækkelig omsorg pga. fødselsdepression? Skal man tvangsfjerne børn fra sådanne mødre? Hvad vil konsekvensen af en sådan politik være? - Hvor mange kvinder vil fravælge lægebehandling af frygt for at fraskrive sig retten til at få børn?Det simple budskab er, at det ikke er så simpelt, som du fremstiller det!- Og at artiklens forfattere burde tage større ansvar for de budskaber, de sender til deres store læserskare - i dette og mange andre tilfælde et meget ensidigt budskab, der først og fremmest tilfredsstiller den uindviede læsers sensationslyst - ikke behovet for afbalanceret folkeoplysning om videnskab, der påvirker almindelige menneskers liv og livsbeslutninger.

Til Ligeglad: Jeg synes det er en søgt at konkludere, at der er en sammenhæng mellem lykkepiller og det "faktum" at danskerne er det lykkeligste folkefærd i verden. Først og fremmest, så er "lykke" et vidt begreb. Lykke kan ikke måles, da opfattelser og definitioner af lykke er forskellige fra land til land.
Til Dorte Wulff Dahl: Hvis du læser artiklen inden du kritiserer, så vil du opdage, at artiklen ikke konkluderer, at folk med en svær psykiatrisk lidelse skal holde sig fra psykofarmaka. Det simple budskab i artiklen er jo, at det frarådes at gravide tager psykofarmaka, da det givetvis kan skade barnet. Nu er undersøgelsen nok for lille til at konkludere noget som helst. Men faktum er, at det frarådes, at gravide ordineres lykkepiller, da den egentlige sammenhæng mellem lykkepiller og helbredsrisici hos barnet. På http://www.sundhedslex.dk/lykkepiller.htm at lykkepiller kan have mange bivirkninger, så mon ikke, at denne sundhedsrisiko også kan tilskrives barnet? 
 
Lykkepiller er et middel som bliver brugt alt alt for meget i Danmark.
Vi er verdens største bruger at lykkepiller, og gudhjælpe mig om det ikke skulle hænge sammen med at vi også er de "lykkeligste" i verden. Det skulle kommer ikke bag på mig.
Lykke piller KAN ikke undværes, men bliver desværre misbrugt for det er for nemt at knalde en recept ud til "kunden".
Og.. ja, jeg ved godt man ikke bliver glad og lykkelig  af at æde lykke piller, man bliver mere ligeglad.

Lykkepiller er et middel som bliver brugt alt alt for meget i Danmark.
Vi er verdens største bruger at lykkepiller, og gudhjælpe mig om det ikke skulle hænge sammen med at vi også er de "lykkeligste" i verden. Det skulle kommer ikke bag på mig.
Lykke piller KAN ikke undværes, men bliver desværre misbrugt for det er for nemt at knalde en recept ud til "kunden".
Og.. ja, jeg ved godt man ikke bliver glad og lykkelig  af at æde lykke piller, man bliver mere ligeglad.

Først vil jeg skrive, at det er godt at se, at dette vigtige område bliver prioriteret forskningsmæssigt. Jeg mener dog, at vinklingen i artiklen underprioriterer, at mange kvinder vil være dårligt lægefagligt rådgivet, hvis moralen er, at de blot skal holde sig fra psykofarmaka! Dette er et unuanceret budskab, hvis målgruppen er kvinder med alvorligere psykiatrisk lidelse såsom periodisk svær depression / bipolar affektiv sindslidelse eller psykose.
Jeg vil lige understrege, at de praktiserende læger er orienteret om, at de har mulighed for at henvise denne patient-gruppe før planlagt graviditet - eller efter opstået graviditet. Her kan parret informeres sagligt.
Jeg vedhæfter hermed link til kompetencecenter, der netop arbejder med ovenstående problematik i praksis - og som de praktiserende læger er skriftligt informeret om, at de kan henvise til, hvis de har visitationsområde i Region Hovedstaden.
https://www.sundhed.dk/Fil.ashx?id=1155&ext=pdf&navn=2008_12_15_Visitationsmeddelelse_Affektiv_Klinik.pdf
vh læge Dorte Wulff Dahl