Annonceinfo

Lykke-paradoks: Lykkelige nationer har høje selvmordsrater

De lykkeligste lande og stater har paradoksalt nok nogle af de højeste selvmordsrater. Det gælder også for danskerne.

Lykkens paradoks. Nationer, der normalt betegnes som lykkelige, har ofte også høje selvmordsrater. (Foto: Colourbox)

Ny engelsk forskning bekræfter en lidet kendt og et tilsyneladende gådefuldt faktum: mange "lykkelige" lande har usædvanligt høje selvmordsrater.

Lande som Canada, USA, Island, Irland og Schweiz scorer alle relativt højt, når der laves undersøgelser om befolkningens lykketilstand, mens de samtidig har de højeste selvmordsrater. Tendensen gælder også for verdens lykkeligste mennesker, som pt. har hjemme i Danmark.

I en ny undersøgelse med titlen Dark Contrasts: The Paradox of High Rates of Suicide in Happy Places, har en række forskere ved det engelske University of Warwick undersøgt sammenhængen mellem lykke og selvmord. Det er sket ved at lave en sammenligning af de forskellige amerikanske stater.

Stor forskel mellem staterne

En af grundene til, at man har valgt at sammenligne lykke og selvmordsrater på tværs af USAs stater, er, at kulturel baggrund, nationale institutioner, sprog og religion er forholdsvis konstant.

I undersøgelsen kom man frem til det samme resultat, som man tidligere har set ved at sammenligne forskellige lande.

I de amerikanske stater, hvor folk generelt var mest tilfredse med deres liv, fandtes også de højeste selvmordsrater.

For eksempel er staten Utah placeret som nummer ét på listen over folk, der er mest lykkelige, mens de samtidig har den niende højeste selvmordsrate.

Staten New York er derimod rangeret som nummer 45 i forhold til tilfredshed med tilværelsen, og havde samtidig den laveste selvmordsrate blandt alle stater.

Bedre at være ulykkelig blandt andre ulykkelige

Den lidt ulogiske sammenhæng mellem lykke og selvmord skal, ifølge forskerne, findes i den måde, mennesket er afhængigt af at sammenligne sig med sine medmennesker.

»Utilfredse mennesker i lykkelige omgivelser kan føle sig særligt hårdt behandlet af livet, når de møder modgang,« forklarer professor Andrew Oswald, fra University of Warwick i en pressemeddelse.

»Store kontraster kan opstå, hvis man rammes af depression blandt ellers lykkelige mennesker, og derfor øges risikoen for selvmord. Møder man derimod nedturen eller modgangen et sted, hvor ens medmennesker også er mere ulykkelige eller generelt har det hårdere, kan det være lettere at acceptere,« forklarer Oswald.

Den danske lykkeforsker Christian Bjørnskov, der er lektor ved Aarhus School of Business and Social Sciences, er enig i undersøgelsens konklusion.

God økonomi kan bidrage positivt til ens lykkefølelse, men det betyder samtidigt, at man har mere at tabe.

»Hvis man er succesfuld i Portugal, men oplever en nedtur, vil det ikke ramme så hårdt, fordi lykkeniveauet generelt er lavt der, og man ikke vil konstant vil være iblandt meget lykkelige mennesker,« forklarer Christian Bjørnskov.

»I Danmark har man i stedet en relativ høj gennemsnits lykketilstand, og derfor vil det føles utrolig hårdt, hvis man bliver ulykkelig blandt så lykkeligt et folkefærd,« forklarer Bjørnskov.

Mere forskning i ulykkelighed

Christian Bjørnskov har netop taget hul på et nyt projekt sammen med en taiwansk sociolog, hvor de skal undersøge det at være ulykkelig nærmere.

»I de seneste 15 år har fokus været på at undersøge lykke-begrebet, så nu er det på tide at vende fokus og se mere på ulykke. For noget tyder på, at der er en lille gruppe af ulykkelige mennesker, som ikke oplever en stigning i deres lykkeniveau, som det er tilfældet for den øvrige del af befolkningen, de sakker i stedet bagud,« siger Christian Bjørnskov.

Matematik

Jeg hverken kæder høje indkomster og lykke sammen eller nævner noget om udstødte. For så ville jeg skulle skrive et meget langt indlæg.

Ikke engang hvis jeg havde kunnet se tv ville jeg have fulgt sådan noget tilsyneladende bras som Paradise F... Hotel. Det er da noget af det mest underlødige - ligesom stort set alt andet i tv, hvor man åbenbart på alle kanalerne er blevet enige om at sigte efter laveste fællesnævner - hvor gudEN er seertallet og intet andet.

Jeg er helt med på, at det at et menneske ønsker - og lykkes med - at tage sit eget liv kan være forårsaget af mange ting og oplevelser i livet. Jeg har altid ment, at det at tage sit egeet liv er en fej handling, men at den kræver stort mod at gennemføre. Fejt, fordi der kan stå en familie og mangle en forklaring, modigt fordi man jo ikke ved, hvad der er på den anden side.

Så jeg var ikke ude efter nogle bestemte mennesker eller deres sociale og økonomiske formåen.

Min lille matematik-tese går bare på, at hvis der én ulykkelig i en gruppe lykkelige mennesker og den ulykkelige så pludselig ikke er der mere, ja så er andelen af lykkelige i gruppen matematisk og statistisk steget.

Andet var der ikke i dét.

God weekend.

Den matematiske forklaring.

Det er muligt at det er så nemt at regne sig frem til, hvor på skalaen et land ligger på "lykkelisten". Men det enkle er sjældent særlig gennemtænkt.
Det interessante er Jo ikke at vi kan konstatere, at de vestlige industrialiserede lande har en stor selvmordsrate, og dermed MÅSKE kan siges at rumme mindre "lykke" end andre.
Efter min mening er det interessante, hvorfor det forholder sig sådan.
For logisk har vi mange muligheder for at beskæftige os med, hvad vi vil. Selv overførselsindkomster er rimeligt store i forhold til, hvad mere "lykkelige" lande har som daglig indkomst ved arbejde.
Hvis vi kunne sætte tæring efter næring, så ville vi alle kunne udfolde os det meste af døgnet.
Der må altså være nogle faktorer, som får os til at være utilfredse med det vi på alle måder har. Og den følelse af tilfredshed med livet, som gør det værd at leve.
Mange kan betragtes som ulykkelige, selv om de ikke tager livet af sig. Vore plejehjem er fulde af disse personer, som føler sig til overs.,som føler skam, når familien en sjælden gang besøger dem - uden at der veksles mange ord der viser en relation. Denne behandling af de gamle og i mange tilfælde vise mennesker ses kun i vores type samfund.
Andre er stigmatiserede af andre grunde, og vi vender dem ryggen, selv om de har vigtige erfaringer. Men vi har nok i os selv. Og det er også en løgn. Vi identificerer os mere med "kendte" I Paradise Hotel og kongelige bryllupper end i vores nærmeste.
Vores empati lægges over på det offentlige eller professionelle.

Hvem er det så der begår selvmord?
Ja mange udstødte gør det. Men procentdelen af disse kandidater er også stor for folk med høje indkomster.
Derfor forklarer en matematisk model intet. Vi må se på, hvilke faktorer i vores kultur, som gør det ulideligt for mange at leve. Og for endnu flere at føle en indre tomhed og uforklarlig sorg, selv om de ikke tager livet af sig. Jeg har på disse sider skrevet meget om ændringen af kulturen og det, vi før kaldte folkekarakteren.
Jeg tror mange svar kan hentes deri.

I denne omgang ønsker jeg blot at tænde for en lidt dybere tænkning end at koble antallet af selvmord sammen med et så komplekst begreb som lykke.
Det er en kortslutning, som mangler videnskabelig evidens.

Danmark kan nemt forblive øverst på lykkelisten ...

Det kræver ikke det store kendskab til matematik at regne ud, at jo flere der begår selvmord, jo færre ulykkelige vil der være. Den samlede lykkefølelse øges altså proportionalt med antal selvmord. Vupti.

(Indtil man begynder at regne antal selvmord ganget med en eller anden faktor med i formlen, selvfølgelig.)

Ikke noget paradoks

Som man selv er inde på i kronikken, Så forklarer divergensen mellem en høj "lykkefølelse" statistisk set og en stor fattig og ensom del af den resterende del af befolkningen i sig selv, hvorfor der er dette tilsyneladende paradoks.
Jo mere lykkelig naboen er, jo mere tryk er der på den anden, såfremt denne ikke har forhold, som lever op til naboen.
Derfor er det reelt ikke noget paradoks. De to yderpunkter følges i stedet ad.
Hvilket man jo allerede har luret i artiklen.

Enten må alle have lige adgang til rigdom på alle planer, såvel materielt som psykologisk. Eller også må forholdene være lige dårlige for alle, så der ikke er modsætninger i måden at identificere sig med hinanden.

I de rige lande er denne lighed ikke tilstede. Det skaber både kriminalitet og vold. Fattige stjæler fra rige. Mens de som ikke har dette "overskud" kan blive depressive og tage livet af sig selv. Mange gange efter at have forgældet sig selv for at smage sødmen.
så paradoks? Nej, sammenhæng.

Log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Seneste fra Kultur & Samfund

Det læser andre lige nu

Spørg Videnskaben

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.