Indvandrere fik landbruget til Danmark
Svenske forskere løser stor arkæologisk gåde og kaster samtidig nyt lys på debatten om danskheden.
På dette billede er udgravningerne fra Sverige i fuldt gang. Ved hjælp af andre arkæologiske fund kunne man fastslå, at de to af de tre mennesker var jægersamlere, mens det sidste var en agerbruger. (Foto: Göran Burenhult)

En af de største arkæologiske gåder i Europa er netop blevet løst af et svensk forskerhold, der har fået hjælp af danskere.

Med arvemateriale fra fire ca. 5.000 år gamle skeletfund i Sverige viser forskerne, at agerbruget blev indført af indvandrende bønder fra Sydeuropa, der blandede sig med eksisterende jæger-samlere.

Dermed kaster studiet nyt lys på vores identitet som europæere og danskere.

»Det, vi tror, der skete, er, at bønder vandrede fra det sydlige Europa mod nord og formentlig efter mange generationer endte i Skandinavien.«

»Her møder de nogle af Europas sidste jægersamlere og begynder efter 1.000 år at blandes og i sidste ende lever alle som bønder,« siger Mattias Jakobsson fra Uppsala Universitet, der har ledet studiet, som netop er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Science.

En af de vigtigste historiske opfindelser

Agerbruget er en af historiens vigtigste opfindelser, som kort sagt revolutionerede vores forfædres måde at leve på og lagde grunden for vores civilisation og kultur med skriftsprog, nationalitet og meget mere.

De første agerbrugere opstod i Mellemøsten for ca. 13.000 år siden, og herfra spredtes agerbruget til Europa via Den Anatolske Højslette.

I Europa har arkæologerne gjort masser af fund, der dokumenterer agerbrugets ankomst i sydøst og spredning mod nordvest.

Stor usikkerhed om forløbet

Men præcis hvordan, det forløb, har været kernen i en rasende debat gennem årtier:

Om det:

  1. var en idé, der spredtes til de eksisterende europæiske jægersamlere, eller om det
     
  2. var indvandrende bønder, som bragte idéen med sig.

Og hvis det sidste var tilfældet, var der så tale om en opblanding - at agerbrugere og jægersamlere fik børn sammen - eller en erstatning, hvor jægersamlerne blev fortrængt?

250 mio. DNA-baser kortlagt

Fakta

En base i DNA-sammenhæng er et ’bogstav’ i DNA (enten A,G,C eller T).

Da DNA normalt er dobbeltstrenget, taler man om basepar, fordi der altid er to (en på hver streng).

Nu ser det ud til, at Mattias Jakobsson og kollegaer har fundet svaret i arvematerialet fra mennesker, der levede i Sverige lige præcis i den afgørende periode, hvor agerbruget indtog Skandinavien.

De har nøje udvalgt tre begravede mennesker, der ud fra samhørende arkæologiske fund med sikkerhed var jægersamlere og et menneske, der har været agerbruger.

Med de seneste DNA-teknologier og hjælp fra en af verdens førende eksperter i fossilt DNA, professor Eske Willerslev fra Center for GeoGenetik ved Statens Naturhistoriske Museum i København, er det lykkedes at udvinde og kortlægge omkring 250 millioner DNA-baser. 

Det svarer til 2-3 procent af menneskenes samlede arvemateriale, men det er alligevel rigeligt til at kunne sammenligne slægtskabet med nulevende befolkningsgrupper.

'Stavefejl' afslører slægtsskaber

Arvematerialet er på sin vis en fantastisk historiebog, der er kopieret og givet videre fra vores forfædre generation for generation. Når en ’stavefejl’ – en såkaldt mutation - opstår i arvematerialet, vil alle efterkommere bære den, og da befolkninger med tiden spredes og isoleres geografisk, kan forskerne aflæse slægtskabsforhold ud fra disse stavefejl og dermed trække tråde tilbage i fortiden og sige, hvor vi stammer fra.

Jakobsson og kolleger sammenligner DNA'et med nulevende menneskers DNA, hvor titusinder af ’stavefejl’ afslører, at de tidlige agerbrugere har haft et tæt slægtskab med nulevende mennesker i Middelhavslande som Grækenland og Italien.

Samtidig kan de vise, at der er en gradient op gennem Europa, så jo længere mod nord man kommer, des mindre ligner nulevende mennesker de tidlige agerbrugere.

Agerbrug indført med bønder fra Sydeuropa

For jægersamlerne forholder det sig lige omvendt. De er tættest beslægtet med finner og ligner nulevende mennesker mindre og mindre, jo længere sydpå i Europa man kommer.

Det tegner med andre ord et meget tydeligt billede af, at agerbruget blev indført med indvandrende bønder fra Sydeuropa, som fik børn og blandede kultur med de eksisterende jæger-samlere.

At der i dag er en gradient, og nulevende svenskere ligner de tidlige agerbrugere mindre end folk på f.eks. Cypern, skyldes ifølge Mattias Jakobsson, at der simpelthen var færre bønder, der nåede så langt mod nord.

Så befolkningerne i nord har en større andel af jægersamler i sig.

Løst gåden for hele Europa

Hvis integrationen bare foregår ok, så man får nogle blandede ægteskaber, så skal det nok gå - det gjorde det tidligere

Eske Willerslev

Og netop fordi studiet er gjort på skeletter i Sverige kan forskerne med stor sandsynlighed sige, at de har løst gåden for hele Europa.

»Skandinavien var slutpunktet for agerbrugets spredning, og de bønder, der ankom til det nordligste Europa, må nødvendigvis have bevæget sig gennem det centrale Europa. Hvis vi havde lavet det samme studie i Spanien, ville det være vanskeligere at konkludere noget om, hvad der skete i Centraleuropa,« siger Mattias Jakobsson.

Dermed fortæller studiet os faktisk en hel masse om vores identitet, og hvem vi er som europæere og danskere - og hvordan vi er blevet, som vi er.

Willerslev: Danskheden er en illusion

Perspektiverne i studiets resultater finder studiets danske medforfatter, professor Eske Willerslev fra Center for GeoGenetik, meget spændende, også i forhold til den nutidige debat.

»Det giver nogle perspektiver i forhold til den nutidige debat i Danmark og Europa, hvor vi er så bekymrede over indflydelse udefra, og hvad der nu sker med danskheden både biologisk og kulturelt,« siger Willerslev.

»Jeg tror, at mange danskere har en opfattelse af, at her har vi altid været - vi er efterkommere af de første danskere, og der har ikke været nogen opblanding før i 1960'erne, hvor tyrkerne kom til.«

»Men det her studie viser, at det har intet med virkeligheden at gøre, vi har været under påvirkning både biologisk og kulturelt for mange tusind år siden.«

Migration en naturlig del af historien

Det, at mennesker migrerer og blander sig både ved at få børn sammen og ved at lære af hinanden rent kulturelt, er med andre ord en helt naturlig del af vores historie.

»Hvis integrationen bare foregår ok, så man får nogle blandede ægteskaber, så skal det nok gå - det gjorde det tidligere,« siger Willerslev med et smil.

Han peger på, at studiet forskningsmæssigt også repræsenterer et gennembrud, der gør det langt billigere af æske gamle knogler svar om vores fortid.

Det vil nu være muligt at kaste sig over danske knoglefund lige fra stenalderen og hele vejen op gennem vikingetiden for i detaljer at kortlægge, hvor mange folkevandringer der har været i Danmarkshistorien.