Læger og patienter kan ikke altid stole på de konklusioner, forskere fremsætter, efter at de har afprøvet lægemidler i forsøg finansieret af lægemiddelvirksomheden. De sponsorerede studier er nemlig tit betydeligt mere positive over for industriens produkter, end tilsvarende forsøg der ikke er finansiereret af industrien.
Det viser en ny analyse af hele den videnskabelige litteratur på området – en såkaldt metaanalyse – som forskere fra Det Nordiske Cochrane Center på Rigshospitalet har gennemført. Ved at medtage 48 videnskabelige artikler, der tilsammen vurderer tusindvis af industrisponsorerede studiers resultater og konklusioner, er metaanalysen den største af sin art nogensinde.
Konklusion stikker af fra data
Analysen afslører, at der ofte er inkonsistens mellem de indsamlede data og forskernes fortolkninger omkring effekten af industriens produkter.
Nogle publikationer konkluderede f.eks., at lægemidlet havde den ønskede virkning, selv om det ikke var understøttet af resultaterne. Andre publikationer undervurderede derimod skadesvirkninger, så et lægemiddel kom til at fremstå bedre, end det egentlig var.
»Vores metaanalyse dokumenterer, at der er systematiske forskelle mellem studier gennemført af industrien i forhold til studier af uvildige forskere,« siger Andreas Lundh, der har været med til at gennemføre studiet som læge og forsker ved Det Nordiske Cochrane Center.
Studiers design og analyser er tvivlsomme
\ Fakta
Den nye metaanalyse er lavet efter det internationale Cochrane-samarbejdes metodiske standarder. Generelt betragtes Cochrane-reviews som systematiske oversigtsartikler af høj metodisk kvalitet og troværdighed.
Skævvridningen af dataene skyldes efter hans vurdering flere faktorer, herunder måderne, hvorpå:
-
industrien designer sine studier, f.eks. ved at teste et nyt lægemiddel over for et ældre lægemiddel, der ikke er standardbehandling – eller ved at teste det over for et lægemiddel i for lav dosis, så forsøgets design favoriserer det nye lægemiddel
- man analyserer eller rapporterer sine data, f.eks. ved kun at rapportere de positive resultater og glemme de negative. Fænomenet er velkendt inden for antidepressive midler, hvor mange forsøg, der har genereret negative resultater, aldrig er blevet offentliggjort
Begge dele kan have alvorlige konsekvenser. Vælger læger alene at forholde sig til det, der er publiceret i videnskabelige tidsskrifter, vil de let komme til at overvurdere lægemidlers effekt og undervurdere deres skadesvirkning.
Patienter siger ja på et forkert grundlag
Vælger en patient at acceptere et tilbud om behandling på baggrund af de publicerede resultater, beslutter de sig på et mangelfuldt, fejlagtigt grundlag.
\ Fakta
Sidste gang, der blev lavet en metaanalyse på området, var tilbage i 2003. Den nye metaundersøgelse er langt mere omfattende.
»Det kan betyde, at patienterne bliver sat i unødvendig behandling. Kendte de sandheden om lægemidlernes effekt og skadesvirkninger, havde de måske ikke haft lyst til at tage det. Men fordi resultaterne ser så lovende ud, så takker de ja, uvidende om, at data er blevet tilbageholdt eller fordrejet,« siger Andreas Lundh.
Andreas Lundh mener, der er brug for flere tiltag for at komme problemerne til livs:
-
Myndighederne skal stille krav om, at samtlige data fra industrisponsorerede forsøg bliver offentliggjort
- Myndighederne skal give flere forskningsmidler til uvildige forsøg
»I USA går udviklingen i den kedelige retning, at der bliver sat flere og flere penge af til industriens forsøg, mens offentligt finansierede forsøg har nået et stationært niveau. Det burde være omvendt,« slutter Andreas Lundh.
