År 2003 var det år med færrest væbnede konflikter i verden siden 1970. Efter det er antallet steget med næsten en fjerdedel, i følge Uppsala Universitets årlige konfliktopdatering.
Resultaterne præsenteres i næste nummer af det videnskabelige tidsskrift ‘Journal of Peace Research’.
I 2008 var der ifølge de svenske forskere 36 aktive konflikter i 26 lande, og den største stigning siden 2003 var i Afrika.
Forskerne strides imidlertid om, hvorvidt stigningen i antallet af konflikter i verden kan kaldes et forhøjet konfliktniveau eller ej.
»Fra 2003 til i dag er der en stigning, men foreløbigt ser det ikke ud til at antal dræbte totalt er steget,« siger Stein Tønnesson, direktør ved ‘International Peace Research Institute in Oslo’ (PRIO).
Faldet siden den kolde krig
Uppsala Universitet har en database hvor de samler tal om konflikter i verden. Her definerer de en væbnet konflikt som en uoverensstemmelse mellem en regering og en gruppe i et land, hvor man anvender våben, og der dør 25 eller flere mennesker i stridshandlinger i løbet af et år.
Næsten hvert år mellem 1992-2003 har man set en nedgang i antal konflikter på verdensplan.
Frem mod 2007 gik kurven ikke længere nedaf, men bevægede sig i stedet op igen. I 2009 har verden allerede været vidne til flere alvorlige konflikter; konflikten på Gaza-striben, krigen i Afghanistan og på Sri Lanka.
Forskerne frygter for 2009-tallene på antal dræbte fra for eksempel krigen på Sri Lanka, men foreløbig forholder de sig til statistikken fra 2008.
»Det er ikke nogen vældig stor stigning, og mange af konflikterne er ganske små. Hvis du har 20 dræbte ét år, og 30 det næste år, kan dette give udslaget (for om den bliver talt med i konfliktstatistikken, red.), som vi ikke må overfortolke,« siger Tønnesson.
Bush-regimet får del af skylden
På PRIO’s seminar ‘Peace day – is the world getting less peaceful?’, stillede man for nyligt spørgsmålet, om finanskrisen kan påvirke verdens konfliktniveau.
»Hvis vi ser på verden nu, er jeg lidt bekymret. Den økonomiske krise fører til forskydninger i magtforhold, og kan udnyttes af ledere, således at det opstår væbnede konflikter,« siger PRIO-chefen.
Han, og Nils Petter Gleditsch – som også er forsker ved PRIO og redaktør af Journal of Peace Research, mener imidlertid begge at stigningen i konflikter kan skyldes den konfrontationsstil, som Bush-administrationen har kørt, især i forbindelse med invasionen af Irak.
»Det første årti efter den kolde krig var der et samarbejde mellem stormagterne om ikke at udnytte lokale konflikter til egne formål. Dette samarbejde er blevet svækket,« siger Gleditsch.
»Uden Bush-administrationens reaktioner ville du på den anden side have haft Taleban-styret og Saddam Hussein,« siger Stein Tønnesson.
Uden Bushs overreaktion på 11. september ville fredstendenserne formodentligt have fortsat
Stein Tønnesson, direktør ved International Peace Research Institute in Oslo
»Jeg synes faktisk, det er overraskende efter 2003 at 11. september og de amerikanske invasioner ikke har ført til et klart forøget konfliktniveau i verden,« siger han.
Koreakrigen og Vietnamkrigen topper
Uppsala universitet laver altså en årlig opdatering af væbnede konflikter, og deres tal rækker helt tilbage til 1946. Med dette hjælpemiddel kan man få en oversigt over verdens konflikter over tid, og databasen er tilgængelig for alle på nettet.
»Fra 1946 til 2005 ser vi et tydeligt fald i antal døde per år, men med toppe for store krige som for eksempel Korea-krigen og Vietnam-krigen. Vi er nu i gang med at opdatere disse tal for efter 2005 og foreløbig ser det i alt fald ikke ud til at være nogen stigning her,« siger Gleditsch.
»Irak-krigen udgør også en top, men den er meget lavere end for eksempel Korea-krigen. Tabene var højest i 2006, med 75 døde i gennemsnit på en dag, men i 2008 er man nede på 25 per dag,« siger han.
Pakistan og Ukraine bekymrer
Indien står opført med hele seks aktive konflikter i Uppsala-statistikken for 2008, mens Burma har to.
Selv om dødstallene i verdens konflikter ikke er steget de seneste år, er PRIO-chef Stein Tønnesson blandt andet bekymret for situationen i to lande.
»Jeg er bekymret for Pakistan, med Taleban-oprøret som hæren har gået i kamp mod, og det er en magtkamp mellem to politiske ledere. Det tegner ikke godt,« siger han.
»Det andet land er Ukraine. Bekymringen steg efter krigshandlingerne mellem Georgien og Rusland i fjor. Et lille flertal ønsker NATO-medlemskab og er vestligt orienteret. Denne nation er delt næsten på midten.«
»Her er det også to politiske ledere som kæmper indbyrdes. Skulle der blive konflikt mellem Ukraine og Rusland, vil landet kunne risikere at stå overfor en borgerkrig,« afslutter han.
© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov
