»Fransk er meget nemt – Hest hedder cheval, og saadan er det hele vejen igennem!«
Sådan sagde Storm P. engang, og man må jo give ham ret. I hvert fald i at hest hedder cheval på fransk.
Men om det er sådan 'hele vejen igennem', og om fransk nu også er så nemt, er nok en lidt anden sag. For hvis Storm P. for eksempel havde spurgt sig selv: »Hvad hedder vogn på fransk?« – hvilket måske ville være nærliggende, når man nu har hesten – ville han støde ind i problemer.
For det kan man nemlig slet ikke oversætte til fransk. Det vil sige; medmindre man ved helt præcist, hvilken slags vogn der er tale om.
Der er simpelthen fundamentale forskelle mellem ords betydning i de germanske sprog (som er de skandinaviske, samt engelsk, tysk, hollandsk osv.), og de romanske sprog (fransk, italiensk, spansk, rumænsk, portugisisk osv.).
Forskelle som dels gør, at visse ord ikke kan oversættes direkte til andre sprog, dels at vi ser verden på forskellige måder.
Navneord på de germanske sprog, som for eksempl de danske ord vogn, gård og hus, viser sig nemlig at være meget generelle og abstrakte. Eksempelvis kan en vogn jo være alt fra en indkøbsvogn til en personvogn, barnevogn, togvogn, sporvogn, kranvogn osv.
Her er problemet, at disse forskellige slags vogne alle sammen hedder noget forskelligt på de romanske sprog. På fransk: chariot, voiture, landau, wagon osv.
Hvis ordet vogn skal oversættes til et romansk sprog, er man derfor nødt til at lede i teksten eller i sammenhængen efter flere oplysninger om den givne vogn.
På dansk og germanske sprog generelt giver vi ikke hinanden ret meget information om detaljerne i en bestemt situation.
Når vi står med en god ven i supermarkedet, siger vi: »Tag lige en vogn«, ikke indkøbsvogn. Hvis vi leder efter en kammerat i toget, siger vi: »Ole sidder nok i den næste vogn«, ikke togvogn.
I de gamle sporvogne i København sad der ligeledes et skilt med teksten: »Gå længere frem i vognen« - ikke sporvognen.
I alle den slags tilfælde er vi altså nødt til at skele til den situation, ordet vogn bliver sagt i, for at kunne oversætte det til et romansk sprog.
Sagen er, at der er en fundamental forskel på, hvilke betydningselementer der indgår i ordene i de forskellige sprog.
Germanske navneord, der betegner artefakter – det vil sige genstande fremstillet af mennesker – kommer til at hedde det samme, hvis de har den samme funktion. Det gælder for eksempel ordet vogn.
For eksempel har alle vogne den funktion at transportere nogen eller noget. Derimod inddeles romanske navneord efter deres udseende eller figur.
Alle de forskellige slags vogne, vi har talt om, ser ud på forskellige måder, og de får derfor forskellige navne på de romanske sprog. Hvert af disse navne angiver for os danskere en undertype, som vi normalt godt kan specificere.
Vi gør det bare ved ordsammensætninger, som netop de forskellige slags vogne vi så ovenfor. Men kun hvis det er strengt nødvendigt.
Derfor er de germanske navneord ofte generelle og abstrakte, hvorimod romanske navneord er mere specifikke og præcise.
Hvis vi ser på udsagnsordene, viser sagen sig at være omvendt. Her er det de germanske udsagnsord, der er specifikke og præcise. Det kan vi for eksempel se i udsagnsord, der angiver bevægelse.
Hvis man på dansk skal udtrykke, at en person eller en genstand bevæger sig fra et sted til et andet, kan man med ganske få undtagelser ikke undgå at specificere, hvordan bevægelsen finder sted.
Det vil sige måden, den ’ser ud’ på. For eksempel at gå, køre, flyve, sejle, cykle, ride osv. Undtagelserne er udsagnsord som komme, ankomme, tage af sted, som kan bruges om alle slags måder at transportere sig selv.
Her er de romanske sprog på den. Hvis man for eksempel skal oversætte køre helt præcist til italiensk, må det blive til noget i retning af muoversi in un veicolo dotato di ruote.
Det betyder direkte oversat at bevæge sig i et køretøj udstyret med hjul, hvilket jo strengt taget er det, 'køre' betyder. Det kan bare ikke siges så enkelt i Italien.
De romanske sprog har nogle meget abstrakte bevægelsesudsagnsord. Fransk har eksempelvis aller, entrer, sortir og monter, italiensk har andare, entrare, uscire og salire, og spansk har ir, entrar, salir og subir.
Fælles for dem er, at de intet siger om, hvordan bevægelsen finder sted. Til gengæld siger de noget om retningen. Det gør de danske udsagnsord køre, flyve, sejle, cykle, ride ikke.
Hvis man vil udtrykke retningen på dansk, må man tilføje den i form af biord som ind, ud, op, ned osv. Omvendt må man på romansk tilføje måden i form af i bil, i fly, i båd, på cykel, til hest osv.
Dette mønster giver nogle præcise udsagnsord på dansk og nogle mere abstrakte på romansk.
En anden forskel på de romanske og germanske sprog er, hvor betydningsvægten ligger i sætningen:
Vi får nogenlunde den samme information ud af en hel sætning på for eksempel dansk og fransk/italiensk/spansk.
Men betydningsvægten ligger i udsagnsordet, det vil sige i ’centrum’ af sætningen, på dansk, mens den ligger i navneordene på de romanske sprog, altså uden for centrum.
På dansk ser vi udsagnsordet som det centrale ord, der forbinder eller udtrykker relationen mellem navneordene i sætningen. I en sætning som 'Ole gav Lise bogen', udtrykker udsagnsordet 'gav' relationen mellem de tre størrelser: Ole, Lise og bogen.
Derfor taler forskere, som udforsker sprogtyper, om henholdsvis ’endocentriske’ (endo = inde i) og ’exocentriske’ sprog (exo = uden for).
Dette har store konsekvenser for vores måde at tænke og se verden på: Vi nordboere har med vores udsagnsord, der altså angiver præcise, konkrete relationer i verden, en tendens til at tænke meget konkret.
Vi får typisk et konkret billede på nethinden for hver sætning. Derimod tænker sydeuropæerne generelt langt mere abstrakt. De får ikke billeder på nethinden, men må forestille sig, hvordan de givne relationer tager sig ud.
Så desværre er det nok ikke helt så enkelt som Storm P.’s eksempel med hest og cheval. Der er – desværre eller heldigvis – en verden til forskel i vores tænkning og i vores måde at opfatte den selvsamme verden.
Når man lærer et nyt sprog, kan man først rigtigt få en fornemmelse for, hvad ens eget sprog egentlig er for en størrelse, og hvor svært det må være at lære for udlændinge.
Som nævnt ovenfor, er de germanske udsagnsord meget specifikke og præcise. Det gælder i ganske særlig grad de skandinaviske. Vi er simpelthen helt vilde med måden, noget er eller foregår på.
Se nu bare, hvordan man bærer sig ad, når man skal fortælle om noget, der befinder sig på et bord. Det kunne for eksempel være en tallerken (der står), en tændstikæske (der ligger), en cigarkasse (der står), et stankelben (der sidder).
På fransk bruges i alle tilfældene ét eneste udsagnsord, nemlig est, altså det danske ’er’. Prøv engang at forestille dig at skulle forklare en franskmand reglerne for anvendelsen af de danske udsagnsord! Ikke helt let, vel?
Vores helt usædvanlige forkærlighed for måden at gøre ting på har skaffet os en på mange måder handy og morsom konstruktionstype, hvor man ved hjælp af et enkelt udsagnsord kan udtrykke, at en person eller en ting ændres på en bestemt måde:
Og man kan dagligt finde en masse eksempler på sådanne finurligheder i aviser og ugeblade:
Vi kan danse brædderne tynde, drikke os fra sans og samling, fløjte kampen i gang, købe os fattige, spise sorgen væk, grine os raske, trylle det gamle hus lyst, sminke os kønne, æde os en pukkel til og meget, meget mere.
Derfor er dansk et både sjovt og interessant sprog at dykke ned i - og derfor tænker danskere mere konkret end så mange andre folkefærd. Vi er simpelthen opflasket til det gennem vores modersmål.
Brug artiklen i undervisningen. Denne artikel er udvalgt til undervisning.videnskab.dk Se anbefalinger til brug af artiklen i undervisningen.
Selvtak...
Jeg har også altid nydt Rindoms sprog - som barn, ung og voksen.
Og ja, det er et fascinerende privilegium at få lov til at vise sit barn verden.
Anders And og hans danske Mor
Tak for linket Søren Ferling. Sonja Ringdom har virkeligt været en sprogligt begavelse og en sproglig Guds Gave til generationer af danske børn.
Herligt at læse alle linkene til Sonja Rindom.
Men en anden sproglig Guds Gave til danske børn skal også nævnes: Ole Lund Kirkegaard!
Talrige børnebøger har jeg læst og kasseret som intetsigende som højtlæsning for min datter; men en forfatter som Ole Lund Kirkegaard gik rent ind hos min dengang lille datter - især bogen "Albert", som jeg skulle læse, gang på gang, de dage, jeg havde samkvem med datteren.
Glemmer aldrig den dag i toget, en søndag, hvor vi var på vej hjem til datterens mor efter endnu en herlig samkvems-weekend. Datteren sider med bogen "Albert" - opslugt kan jeg se.
Pludselig råber hun: "Far! - nu kan jeg læse!".
Alle i kupeen vendte sig og smilede - for her var man vidne til et dagligdags lille vidunder.
Vi véd det jo godt!
Forståelse af det danske sprog og alle dets kringelkroge og finurligheder - og det at lære børnene at læse "mellem linjerne", vil give pote for samfundet efterfølgende.
Min datter fik topkarakter fra gymnasiet med matematik og fysik på højt niveau - for efter "Albert", førte jeg datteren stille og roligt ind i den vidunderlige naturvidenskabelige verden.
Bestikkelse?
Et meget stort problem i de romanske lande er korruption og bestikkelse. Kan det være fordi det er handlinger?
Forståelses kløft.
Det som jeg savner i artiklen er forståelses problemer. "drikke os fra sans og samling" er bare en morsomhed. Er der noget som ikke kan udtrykkes på dansk, ud over overdreven ros, da det virker naragtig?
Google er din ven ;-)
http://da.wikipedia.org/wiki/Sonja_Rindom
Oversættere
Inden jeg går i gang med en bog oversat til dansk, `bider jeg altid mærke i` (ha ha, den var go´ - ikk) hvem oversætteren er.
Der findes knaldgode oversættere i den forstand, at oversætteren virkelig kan få én gjort dybt interesseret/engageret i bogen - netop fordi oversætteren magter det danske sprog og dets finurligheder til fulde.
Jeg kan ikke sige det - af gode grunde - men kan ikke lade være med at tænke, om ikke en god oversætter faktisk kan gøre en bog mere levende og spændende end originalen?
Og bliver oversættere belønnet efter fortjeneste?
Nu er Storm-P nævnt, og i samme åndedrag vil jeg nævne Anders And- bladene, der fik mig og "alle de andre rødder" lært at læse.
Anders And-bladene blev oversat fra amerikansk til dansk så godt, at vi unger en gang imellem hylede af grin over de yderst forståelige danske "vendinger".
Senere i livet læste jeg en artikel om oversætteren af Anders And da hun stoppede og gik på pension efter en menneskealder på bladet, men har glemt hendes navn.
Hun lærte flere generationer af børn at læse!!
Er der nogen der kan give mig et link til denne kvindelige oversætter?
Krisen
Er der en sammenhæng imellem sproget og krisen i Sydeuropa?
Hvis man ikke kan udtrykke sig konkret, så kan man vel heller ikke løse problemerne.
Vedr. "cut"
Ja, "cut" er et rigtig godt eksempel på at engelsk har træk tilfælles med de romanske sprog og deres abstrakte udsagnsord. Om vi når helt op på 20 danske muligheder, har jeg ikke talt efter, men et italiensk eksempel jeg plejer at citere, er udsagnsordet "rompere", som betyder "ødelægge". Det er så abstrakt og generelt at det kan kombineres med et hav af forskellige genstande der bliver ødelagt. Her må vi på dansk vælge blandt hele 14 forskellige udsagnsord, som meget mere konkret præciserer hvordan ødelæggelsen finder sted, og (mere eller mindre) hvordan den ødelagte genstand ser ud. Tænk blot på hvornår vi bruger følgende, som alle svarer til "rompere" på italiensk: brække, knække, bryde, gennembryde, afbryde, flække, knalde, knuse, mase, baldre, smadre, ødelægge, kløve, hugge. - Heller ikke helt nemt for en udlænding!
Bedste hilsner
Iørn
Engelsk: Cut
Hvormange betydninger har "cut" på dansk? 20!?
Engelsk er et "hybridsprog"
Kære Henrik og Allan,
Tak for jeres kommentarer. Engelsk er vel nærmest det man kan kalde et "hybridsprog", med mange træk fra de germanske sprog, men også mange fra fransk efter Vilhelm Erobreren og hans normanneres invasion af England efter slaget ved Hastings i 1066. Hvis I fx tager udsagnsordene, så har engelsk på den ene side en "ægte germansk" række, svarende til den danske, med ord som "walk, run, fly, swim, sail, ride, drive", som er afhængige af hvad det er for en genstand eller væsen der bevæger sig. På den anden side er der en "romansk" række, med ord som "enter, exit, arrive, return, pass, advance", som er direkte lån fra fransk, og som kan bruges om hvilken som helst størrelse der bevæger sig, fuldstændig som i de romanske sprog. Det gælder også ordet "go", som jo ikke svarer til "gå" på dansk, men blot betyder at bevæge eller flytte sig.
Også formerne bærer præg af blandingen. Fx er de engelske -ing-former, "running, sailing, swimming" osv., direkte arvet fra gerundiumformerne på fransk. De kaldes også "gerund", og de giver bl.a. muligheden for at lave komplicerede sætningskonstruktioner med mange underordninger, sådan som man kender det fra fransk, spansk og italiensk.
Bedste hilsner
Iørn
@Poul Erik Pedersen
Conduire betyder ikke at køre, men at styre, lede eller dirigere f.eks. en flok kvæg eller en hær. Sekundært kan det betegne at føre et køretøj, men det er altså knyttet til personen og ikke til bevægelsen, som det jo er på dansk, hvor noget også kan køre af sig selv.
Mvh
Ole Bjørn :o)
Sproglige misforståelser.
Tak til forfatterne for en velskrevet og informativ artikel, der viser et enkelt aspekt af den effekt, som sproglige forskelle har på vor opfattelse af verden. Storm P. havde også øje for dette, da han skrev: "Sproget burde være et middel til forståelse af hinanden. I stedet er det blevet et middel til misforståelse."
De semantiske og syntaktiske forskelle mellem sprogene gør det f.eks. umuligt at oversætte digte fra en morfologisk sprogtype til en anden. Heller ikke prosastykker kan oversættes præcist. Forståelsen vanskeliggøres yderligere af, at selv nationalsprogene ikke er entydige, men underopdelt i dialekter, sociale gruppesprog og fagsprog. Når dertil kommer de individuelle associationer, der er knyttet til hvert enkelt ord, som i øvrigt ofte kan have flere forskellige betydninger afhængig af konteksten, så må man samstemme med Storm P. Sproget er årsagen til de fleste misforståelser mellem mennesker.
Heldigvis er tale/skriftsproget ikke den eneste form for sprog vi benytter os af i den interpersonelle kommunikation. Vi kommunikerer også ved hjælp af mimik, gestik, tonefald, kropssprog, lugte, berøringer, klædedragt, symboler og grafiske fremstillinger m.m. så det begrænser misforståelserne noget.
Om danskere tænker mere konkret end mennesker med andre modersmål, og at det skyldes sproget, finder jeg nu ikke belæg for. Det er en udbredt misforståelse, at vi tænker i ord. Hjerneskanninger viser, at sprogcenteret først aktiveres et stykke inde i tankeprocessen. Vi tænker i forestillinger baseret på de synapser, som relaterer sig til tidligere erfaringer med de modtagne stimuli. Tilknyttede ord halter bagefter og godt det samme. De få hundredetusinder ord og begreber, vi råder over, er aldeles utilstrækkelige til at beskrive vort individuelle verdensbillede og danne grundlag for en hensigtsmæssig reaktion.
Desværre lægger vi alt for meget vægt på ordkommunikation. De fleste mennesker lider stadig under en magisk opfattelse af ords styrke, formentlig på grund af ordenes evne til at vække følelser i os, en effekt der er yderst ringe udforsket.
Sprogvidenskaben kan analysere sprogenes opbygning, pragmatik og brugen af talehandlinger (ritualer), men viden om hvordan ord påvirker vore handlinger (psykolingvistik) er et næstent uudforsket område. Vi har ganske vist lært os at påvirke andres holdninger med ord, men vi forstår ikke processerne godt nok til at lære os selv at forsvare os mod misbrug af ordene. Hvis vi en dag skulle komme så langt, vil det måske kunne løse problemerne med magtgale politikere, organiserede religioner og fanatiske voldelige grupper.
Det er selvfølgelig blot lidt ønsketænkning, som er denne debat uvedkommende, bortset fra at den repræsenterer en konkret tankeproces, der ikke skyldes, at mit modersmål er dansk.
Mvh
Ole Bjørn :o)
fransk at køre
Sjovt nok, men der findes altså mange forskellige verber på fransk, selv om det det er rigtigt at de generelle bruges meget. Så ved ikke om det holder for en rigtig crash-test.
Mig bekendt kan "at køre" fx oversættes til conduire - og det er endda lidt mere specifikt end det danske køre, for det er chaufføren der kører i conduire... :-)
Re: Engelsk
Some et germansk sprog er engelsk vel i grundformen stadig som andre germanske sprog. De ekstra franske navneord, har primært ført til en klasse-opdeling af navneord hvor der opdeles i fine og almene kontekster (lidt som dansk souce og sovs).
Eksemplet med at transportere sig fik dog mig til at tænke på det engelske "go", som i "go home", "go there", "go up", "go down", det lyder fuldstændigt som de romanske eksempler. Men efter at tænke lidt nærmere over det, tror jeg man kan gøre det samme på dansk med ordet "tag", "tag hjem", "tag derhen", "tag derop", "tag derned". Så engelsk er nok ikke så anderledes, og "go" og "tag" er bare undtagelser.
Transport eller befordring?
For herrens mange år siden da jeg gik i gymnasiet, var det en kilde til røde streger i stilene hvis vi anvendte udsagnsordet 'transportere' når det drejede sig om personer. Det skulle hedde 'befordre'. Der er sandelig sket lidt i mellemtiden!
Men det var en spændende artikel alligevel.
Re: Storm P.
Kim,
Folk der som ham forstår at give sproget et uventet drejning en drilsk betoning forstår ofte mere af sproget en selv de mest langhåret af vores sprogforskere gør
Jeg modsiger dig ikke, men har selv haft fornøjelsen af at møde:
http://www.cst.dk/hanne/
Det var ikke i 'sprogligt anliggende' men en del af projekt 'omlægning af statens økonomisystemer'.
Lad mig blot sige det på den måde:
Hun har fammene humor[1] på højt plan :))
[1] Og lynende intelligent.
Storm P.
"Storm P. var en Danmarks første satiretegner og stadig en af vores største humorister. Men en stor lingvist var han ikke"
Lingvist nok ikke - men at hentyde til at sproget måske ikke er hans stærkeste side er en tand for øretæveindbydende - den mand har med bl.a. sine mange monologer bevist, at han til fulde behersker alle nuancer af vores modersmål kombineret med en sublim humor en satirisk og skæv tilgang til livets mange sider og en sjælden social samvittighed og altid med et glimt i øjet.
Folk der som ham forstår at give sproget et uventet drejning en drilsk betoning forstår ofte mere af sproget en selv de mest langhåret af vores sprogforskere gør - for de forstår både det talte som det underforstået samt de kan formidle det men vigtigst af alt så forstår og kender de det folk sproget tilhører hvilket man ikke altid kan sige om forskerne.
Noget Fransk og Dansk.
Denne her:
»Fransk er meget nemt – Hest hedder cheval, og saadan er det hele vejen igennem!«
Har 'vi' brugt i en lidt sjovere udgave siden midt '70-erne:
"Bil hedder voityree, dreng hedder garcon, hest hedder cheval, og hvis den er hvid er den blank"
(mangler det der 'c' i garcon SVJH, og blank er med vilje stavet forkert for at vise 'humoren').
Lidt Dansk:
Det talte ord, og det skrevne ord, er nogen gange lidt svært, hvis man ikke har mulighed for fremhævelse.
Tænk over disse 4 udsagn:
Jeg går hjem kl. fire.
(Ja, ja det er også den 5., men den udelader vi;).
Også engelsk?
Jeg kommer til at tænke på noget:
Så vidt jeg ved, er engelsk stærkt påvirket af fransk med en del ord, fx "chariot", der går igen på begge sprog. Dvs. at et germansk sprog er påvirket af et romansk. Har man undersøgt, om det har gjort engelsk overvejende romansk i sin opbygning, fifty-fifty eller at engelsk stadig er nogenlunder lige så "konkret" som andre germanske sprog? Hvis det er blandet må det vel åbne for en meget nuanceret og finurlig sprogbrug?
Mvh. Henrik