Danske børn skal spille spil med far i fængslet

Et nyt brætspil skal gøre livet lettere for de 4.500 danske børn, der i dag har en forælder, der sidder i fængsel.

Ofte føler børn af fængslede forældre sig isolerede og har eksempelvis svært ved at danne sociale relationer eller koncentrere sig i skolen, fordi de konstant kæmper med det psykiske pres, som forælderens fængsling har bragt med sig.

Et nyt dansk forskningsprojekt prøver at hjælpe disse børn ved at udvikle et spil, som skal hjælpe børnene dem med at danne stærkere relationer til den fængslede forælder, øge deres generelle trivsel og til sidst, men ikke mindst, holde dem fra at følge i deres forælders fodspor senere i livet.

»Mange gange sidder en forælder, oftest en far, i fængsel i 10 til 12 år, og hvis et barn skal have muligheden for at have et forhold til denne far, er der nødt til at være nogle tilbud, som hjælper både far og barn med at kommunikere, så faren kan være en del af barnets liv, og barnet kan have en relation til sin far på trods af de korte samværstimer,« forklarer lektor Thomas Markussen fra Institut for Kommunikation og Design på Syddansk Universitet, der står bag det nye projekt.

»Her kan forskellige spil gå ind at hjælpe med at løsne kommunikationen mellem far og barn, så de hver især får et indblik i den andens verden og får afmystificeret nogle af de forestillinger, som de hver især kan rende rundt med.«

Forskningsprojektet under titlen ‘Social Games Against Crime’ er støttet af TrygFonden og løber fra 2015 til 2018.

International topforsker er begejstret for det danske spil

Adele Jones er professor ved University of Huddersfield og en af verdens førende forskere i konsekvensen af at være barn af fængslede forældre.

Hun har blandt andet været ledende forsker på det store EU-støttede COPING-projekt, som mundede ud i Children of Prisoners-rapporten fra 2012, der satte børn af fængslede forældre på dagsordenen i FN.

Adele Jones deltager ikke i det danske projekt, men hun har hørt om det og er meget begejstret for perspektiverne.

»Børn bliver ofte kaldt for kriminalitetens glemte ofre, fordi der generelt ikke gøres nok for at sikre sig, at de ikke kommer til at betale for høj en pris for deres forældres handlinger. I den sammenhæng lyder det danske forskningsprojekt fantastisk. Jeg er specielt begejstret for, at forskernes tilgang er med øje for børnene først og fremmest, og jeg tror, at resultaterne vil kunne viderebringes til andre lande, som kan udforme lignende tiltag,« siger hun.

Tre procent af alle danske børn oplever en forælder i fængsel

I dag sidder er end 4.000 personer fængslet i Danmark. Tre procent af alle børn kommer på et eller andet tidspunkt i deres liv til at opleve, at den ene eller den anden forælder sidder i fængsel.

At have en fængslet forælder kan have enorme omkostninger for barnet og dets udvikling.

Eksempelvis oplever mange børn problemer med læring i skolen, at danne venskaber, søvnløshed, manglende appetit, depression, mentale problemer, angst og en generel følelse af at blive stigmatiseret af omverdenen.

Man er i danske fængsler begyndt at indrette mere hyggelige rum til forældres samvær med deres børn, men for børn og unge i 11 til 18 års-alderen mangler der stadig tiltag, der giver dem en følelse af, at far stadig er far, selv om han sidder i fængsel.

»Meget forskning viser, at der mangler noget til disse børn, som kan hjælpe dem til at bearbejde deres problemer. Her kan spil være vejen. Vi kender til spil fra eksempelvis psykoterapien, hvor de bliver benyttet med stor succes, og det vil vi se, om vi kan overføre til denne specifikke situation med børn og deres fængslede forælder,« fortæller Thomas Markussen.

Spiller matador med bander og østeuropæere

Det første spil, som forskerne har designet, tager fat på den fængslede forælders situation på en underholdende måde.

Spillet ‘Fængslet’ er designet lidt ligesom Matador, men i stedet for at bevæge sig rundt i en by med Rødovrevej og Rådhuspladsen, bevæger spillerne sig rundt i et fængsel med indsatte og ansatte.

De indsatte er sammensat i grupperinger med eksempelvis bandemedlemmer, østeuropæere og så videre, der lever i forskellige afdelinger i fængslet. Som spiller ‘køber’ man karakterer, som afsoner en dom, men de er også fædre med et familieliv.

Undervejs løber man ind i en række uforudsete hændelser og begivenheder, som tager udgangspunkt i hverdagen i fængslet.

»Det er et spil, som på en underholdende måde giver far og barn en mulighed for at snakke om nogle af de problemer, som mange fortæller os, at de har i deres samvær. Det er spil enormt gode til at lukke op for,« forklarer Thomas Markussen.

Giver barnet mulighed for at stille spørgsmål

Barnet kan eksempelvis sidde med nogle Hollywood-baserede forestillinger om, hvordan det er at leve i et fængsel, hvilket kan være meget skræmmende.

Brætspillet ‘Fængslet’ er designet således, at det gennem forskellige kort på spillepladen åbner for, at barnet kan spørge ind til, hvordan det i virkeligheden er at være i fængslet.

»Spillet giver på den måde barnet en mulighed for at få afmystificeret nogle af dets forestillinger om, hvad det vil sige at være i fængsel, hvilket gør hele situationen lettere at bearbejde. Man kan sige, at barnet træder ind i fængslet og kan se, at dets far rent faktisk lever en rolig tilværelse, samtidig med at far og barn har det sjovt, mens de spiller,« forklarer Thomas Markussen.

Giver far indblik i sit barns liv

På samme måde giver spillet også faren en mulighed for at få et indblik i barnets verden.

Som fængslet i mange år mister man hurtigt føling med, hvor barnet er i sit liv, og så kan barn og forælder hurtigt glide fra hinanden, hvor barnet ikke forstår faren, og faren ikke forstår barnet.

Gennem spillet får faren en mulighed for at spørge ind til barnets hverdag og få en indsigt i, hvad barnet foretager sig, tænker, føler og så videre.

»Det er med til at knytte tættere bånd, så barnet ikke mister sin forælder helt, når eksempelvis faren bliver fængslet. De kan fortsætte med at have en relation, som de kan bygge videre på, når faren bliver løsladt igen. Det gør det både lettere for barnet at tackle dets situation, og måske kan det også holde faren fra at udføre mere kriminalitet, når han en dag kommer ud igen,« siger Thomas Markussen.

Ærlighed er vigtig

Adele Jones vurderer, at spillet giver mulighed for, at forældre og børn kan være ærlige over for hinanden, hvilket ifølge hende er vigtigst af alt.

Hendes egen forskning viser, at ærlighed er én af de faktorer, som har størst indflydelse på, hvor godt børn håndterer at have en forælder i fængsel.

»Ofte er det svært for forældre at fortælle deres børn sandheden, og mange tyer til at fortælle, at det er politiet eller dommerens skyld, at de sidder, hvor de gør. Men det hjælper ikke barnet, at han eller hun får at vide, at samfundet er skyld i, at forælderen sidder i fængsel. Det gør kun tingene værre. Hvis spillet kan skabe en ærlig kommunikation mellem børn og forældre, kan det virkelig hjælpe til med at få børnene videre,« siger Adele Jones.

Hun mener, at spillet og spil generelt kan give børnene et dække, som de kan stille spørgsmål under, og som forældrene lettere kan svare ærligt på.

»Spillet giver en sikker måde, hvorpå børn og forældre kan stille hinanden spørgsmål. Børnene kan stille spørgsmål til livet i fængslet, og forældrene kan svare ærligt på dem. Barnet kan så at sige gemme sig bag brætspillet, så det er karakteren på brættet, der stiller spørgsmålet, og ikke barnet selv. Jeg er ikke i tvivl om, at det vil forbedre kommunikationen og kvaliteten af besøgene,« mener Adele Jones.

Benyttet i flere danske fængsler

Forskernes første del af projektet har været at udvikle spillet i samarbejde med både indsatte og deres børn for at forstå, hvilke problemer de ofte slås med i deres samvær.

Næste del af projektet drejer sig om at teste spillet i blandt andet Statsfængslet i Nyborg, Statsfængslet Østjylland og Statsfængslet på Søbysøgaard. Den del af projektet er i gang nu, og forskerne håber på at kunne inddrage 60 børn og deres fædre.

Tredje delprojekt bliver for forskerne at evaluere, om spillet har haft den ønskede gavnlige effekt for børnene.

»Målet er, at børnene føler, at de får mere ud af besøgene end før, og at de tager de positive oplevelser med sig videre, så de bedre kan overkomme alle de problemer, som det indebærer at have en fængslet forælder,« siger Thomas Markussen.

Vurderer børnenes empati

Forskerne vil blandt andet benytte forskellige psykologiske evalueringsværktøjer, som de kan bruge til at evaluere børnenes empati og tilknytning til den fængslede forælder.

»Projektet har til formål at undersøge, om barnets relation udvikler sig i en positiv retning. Hvis vi ser en succes, vil vi gerne udbrede spillene til fængsler på landsplan og udføre meget større studier. Vi kan ikke gå ind at se, om barnet klarer sig bedre i skolen eller fungerer bedre socialt, men da der er sammenhænge mellem det at have en stærkere relation til en fængslet forælder og klare sig bedre både socialt og i skolen, regner vi med, at det også kommer til at ske for børnene,« siger Thomas Markussen.

Skaber ansvarsfølelse hos den fængslede

Forskerne vil også kigge på den fængslede forælder.

For det vil ifølge Thomas Markussen være bedst, hvis begge parter flytter sig.

»Jo større ansvarsfølelse en fængslet person har for sin familie, des mindre er risikoen for, at personen kommer til at udføre yderligere kriminalitet. Hvis vores spil kan løse den opgave for både forælder og barnet, er vi kommet meget langt,« siger han.

Kan bredes ud til resten af verden

Adele Jones mener, at spillet potentielt kan bruges i hele verden, hvis det tilpasses til de enkelte kulturer.

Hun fortæller, at der selvfølgelig er store forskelle på at sidde i fængsel i Uganda eller Caribien og i Danmark, men at man ved at modificere spillet, så det passer til de enkelte landes fængselskulturer og muligheder, formentlig kan benytte det over hele kloden.

»Mange steder i verden vil det selvfølgelig være svært at sidde i enerum og spille et spil. I Uganda har man eksempelvis ofte kun ét besøg om året, og her vil man formentlig hellere bare sidde at kramme end at spille et spil. Men principperne om den ærlige dialog kan man benytte. Og hvis resultaterne af den danske forskning viser sig at have stor succes, kan man mange steder måske overtales til at tænke denne slags spil ind i besøg mellem børn og forældre, hvis det viser sig at have åbenlyse fordele,« siger Adele Jones, der mener, at spillet i sin rene form formentlig kan bruges i stort set hele Europa.