Annonceinfo

Arkæologer graver ny teori om København op af mulden

To års intense udgravninger adskillige steder i København har givet arkæologer et helt nyt syn på, hvordan byen opstod og udviklede sig. Vores hidtidige opfattelse af byens udvikling er helt forkert.

Emner:
Arkæologerne udgravede et par tusinde skeletter fra kirkegården ved Sankt Clemens kirke. De ældste skeletter viste sig at være betydeligt ældre end Sankt Clemens kirke. (Foto: Sybille Hildebrandt)

Hvordan er København opstået og hvor hurtigt har den spredt sig? Arkæologer og historikere har hidtil været meget i tvivl, da København først bliver omtalt i historiske kilder i slutningen af 1100-tallet.

I 1192 får biskop Absalon udleveret et gavebrev fra Kong Valdemar, der bekræfter, at han har fået tildelt byen. Den berømte skriver Saxo er den første, der for alvor omtaler byen i sit store værk om Danernes historie. Værket blev skrevet på bestilling af biskop Absalon i årtierne omkring 1200.

I værket omtales byen som Portus Mercatorum, det vil sige Købmændenes Havn eller på datidens dansk Købmannahavn. Saxo nævner, at Absalon er ejer af Københavns borg, men ellers er dens beskrivelser af selve byen yderst sparsomme.

Det eneste, som arkæologerne derfor for alvor kan sætte deres lid til, er arkæologiske udgravninger, men dem har der så til gengæld også være rigtigt mange af den seneste tid.

Masser af udgravninger

Fakta

I 1192 får Absalon et stadfæstelsesbrev fra Pave Urban om, at det er rigtigt, at han har fået byen 'Havn' som gave. Dette er den eneste historiske kilde fra Københavns tidligste historie.

Hver gang, der sker store anlægsbyggerier i København inden for middelalderbyens bymur, skal arkæologer ifølge loven først have adgang til området i jagten på spor, der kan kaste lys over Københavns fortid. Og da der aldrig er blevet bygget mere intensivt i København end de seneste år, har arkæologerne haft meget travlt!

Det har ført til en række markante fund, der ud over at være enestående i sig selv, også trækker tæppet væk under den nuværende teori om Københavns opståen og udvikling:

  1. Under udgravningen til metro-byggeriet på Kongens Nytorv i midten af 90erne fandt arkæologer fra Københavns Bymuseum grøfteskel, der kan have tilhørt en prægtig stormandsgård fra omkring 1020. Udgravningen er den hidtil største i bymuseets historie, hvor arkæologerne udforskede et gigantisk område på 2.000 kvadratmeter i selve stationsgruben. Ud over sporene efter stormandsgården, fandt man også et smukt håndtag skåret i hjortetak fra sen vikingetid, dvs. fra 1000-tallet.  
     
  2. Få år efter gennemførte Københavns Bymuseum en anden udgravning, som foregik i Pilestræde i forbindelse med nedlæggelsen af Citiarkaden, der nu er erstattet med Galleri K. Udgravningen afslørede en velbevaret brønd bestående af to tønder træ, der er stablet oven på hinanden. Kulstof-14-dateringer af brønden viste, at brønden senest havde været i brug i slutningen af 1100-tallet. 
     
  3. Københavns Bymuseum blev også hidkaldt, da man ville erstatte et ødelagt fundament i bygningen på adressen Gammeltorv 18 med et nyt. Ved at studere farveforskelle i jordlagene under gulvet, fandt arkæologerne sporene efter en brønd eller grøft, der er dateret til at være fra mellem 1027 til 1213. 
     
  4. I foråret og forsommeren 2008 udgravede Københavns Bymuseum den berømte kirkegård, som ifølge historiske optegnelser lå ved den middelalderlige kirke Sankt Clemens fra 1100-tallet, der i sin tid lå tæt ved Strøgets udmunding til Rådhuspladsen nær adressen Frederiksberggade 38. Hidtil har arkæologerne regnet Sankt Clemens kirke for at være Københavns ældste kirke, men under udgravningen fandt arkæologerne beviser for, at der allerede i 1000-tallet lå en kirke i området, der dog havde en lidt anden placering end Sankt Clemens kirke. I en af de ældste grave fandt arkæologerne skelettet af et barn, der var begravet med et kobbermykke, der er dateret til 1000-tallet. 

De fire fund ligger i et område mellem Kongens Nytorv og Rådhuspladsen (se kort nederst på siden), men fælles for dem alle er, at de ligger uden for den lave og meget lille befæstning, som man hidtil har ment omsluttede og afgrænsede byen, da Absalon overtog byen i 1160erne. Arkæologerne ser derfor fundene som et bevis på, at København er ældre end hidtil antaget, og at biskop Absalon ikke kan kaldes for byens grundlægger. Endelig viser fundene, at byen havde en noget anderledes opbygning, end hvad forskerne hidtil har regnet med.

Byen udsprang af en handelsplads

Igennem de sidste 100 år har arkæologer arbejdet ud fra den teori, at det oprindelige København lå inden for befæstningen, der kørte op langs Lavendelstræde og Mikkel Bryggersgade, langs indersiden mod øst af Vestergade og ned langs vestsiden af Gammel Torv. (Se kort til højre).

Ved udgravningerne på Kongens Nytorv fandt man dette stokkehåndtag af hjortetak. Håndtaget er dekoreret med en fint skåret fugl, der slynger sig på en måde, som er karakteristisk for den sene vikingetid og meget tidlige middelalder i 1000- og 1100-årene. (Foto: Danske Museer Online).

Teorien opstod efter at en ivrig amatørarkæolog i 1800-tallet fandt rester befæstningen langs med denne strækning. Man konkluderede uden videre, at befæstningen var en byvold, selv om den viste sig at have været alt for lav til at kunne have haft nogen form for beskyttende effekt. Dateringer viser, at den halvanden meter høje befæstning blev bygget i 1140erne eller 1150erne, altså kort før, at biskop Absalon overtager byen i 1160erne. Det område, som befæstningen omkranser, er ikke mere end tre hektar, og hvis befæstningen virkelig fungerede som byvold i sin tid, så har der ikke været plads til mere end en lille ansamling af huse inden for området.

Denne vold er dateret til at være bygget i midten af 1100-tallet, hvor biskop Absalon overtog byen. I midten af 1200-tallet begynder man at anlægge en høj mur rundt om byen, der gik helt ud til Nørre og Vestre Voldgade, og arkæologer og historikere har altid været imponeret over, at byen har kunnet udvikle sig så eksplosivt i løbet af så kort tid.

Fiskeknogler over hele byen

Den voldsomme ekspansion er hidtil blevet forklaret med, at biskop Absalon investerede massivt i byens udvikling, men den teori falder nu til jorden på grund af de mange nye fund. I dag hælder forskerne til den teori, at den ældste vold alene markerede byens handelsplads.

»I 1000-tallet var der befæstede handelspladser rundt om i Danmark, og befæstningen af handelspladsen skal opfattes som en juridisk markering af, at 'det er her, vi handler.' I København lå handelspladsen ned til vandet og de tilhørende bebyggelser, som har udgjort de bymæssige bebyggelser, er skudt op bagved,« siger lederen af bymuseets arkæologiske afdeling og museumsinspektør Lene Høst-Madsen.

Fakta

Under de utallige udgravninger har arkæologerne også fundet en masse redskaber fra Stenalderen. Det viser, at der allerede var stor menneskelig aktivitet i området flere tusinde år tilbage i tiden.

Teorien bliver understøttet af, at der på handelspladsen igennem tiderne blevet udgravet store mængder fiskeben og keramikskår, og da handelspladsen lå direkte ned til havet, er det nærliggende at forestille sig, at der på pladsen primært blev solgt fisk, og at handelen derfor har været meget sæsonbetonet. Pladsens størrelse tyder på, at der er sket en omfattende handel her, som meget vel kan have været af international karakter.

»Mange af de byer, der opstod i Ørestadsregionen, de er primært opstået, fordi de har tjent penge på sild. Der var masser af fede sild, så sildefiskeri har været det helt store. Fiskene var meget eftertragtet i udlandet samt når der var fasteperioder, for her måtte man gerne spise fisk. Så mange af de handlede fisk er blevet eksporteret langt ned i Tyskland. Vi har fundet masser af fiskeknogler mange steder i byen. Så der er i hvert fald foregået noget fiskeri,« siger museumsinspektør Jane Jark Jensen.

Lag på lag

Teorien om, at pladsen har fungeret som handelsplads, understøttes også af fund af keramik i Mikkel Bryggers Gade i 80erne, der ligger inden for det ældst befæstede område.

»Dateringerne viste, at Mikkel Bryggers Gade var det første sted i København, hvor man kunne finde kontinuerlig bebyggelse fra 1000-tallet og op til 1400-tallet. Studierne viste, at der var flest jordlag i dette område, og det har man så taget som et tegn på, at dette område kunne stadfæstes som det ældste København. Men faktisk kan de mange jordlag lige så godt være opstået på grund af en handelsplads-aktivitet. Byens handelsplads er typisk det sted, hvor der er størst aktivitet i byen, og det betyder, at jordlagene stiger hurtigere end i den øvrige del af byen,« siger museumsinspektør Vivi Lena Andersen fra Københavns Bymuseum.

Kortet viser byen som den så ud efter at Absalon havde siddet ved magten i 50 år. Det rødt skraverede felt nederst i billedet viser det område, som man hidtil har troet var den ældste by. Nu viser det sig, at dette område bare var byens handelsplads. (Kort: Københavns Komune )

Byen opstod i takt med at handlende bosatte sig i området bag ved handelspladsen. Datidens befolkning kunne dog ikke leve af fisk alene - de har været afhængig af husdyrhold, hvilket kræver en masse plads. Samtidigt var området omkring handelspladsen dengang præget af bakker og dale, og her var det mest oplagt at placere husene på toppen af bakkerne.

Konsekvensen var, at der var en stor afstand mellem husene, og at bebyggelserne derfor hurtigt kom til at sprede sig over et stort område. Det forklarer, hvorfor byen hurtigt fik en stor udstrækning. Den tidlige kirke, som senere blev afløst af Sankt Clemens, blev naturligt nok bygget lige uden for handelspladsens befæstning. Det var her, der var størst aktivitet og dermed også her, hvor man kunne få indflydelse. Den tilhørende kirkegård har serviceret de bebyggelser, der lå bag ved handelspladsen.

Kirken har været i funktion i 1000-tallet, hvilket er kort tid efter, at Danmark blev kristent. Dengang var det kun byer med indflydelse, der havde kirker, for de blev lagt de steder i landet, hvor der var størst aktivitet.

Byen voksede stille og roligt

De mange fund fortæller, at København ikke er vokset eksplosivt som et knips med fingrene. Byens vækst har været en kontinuerlig proces, der kan have strakt sig over århundreder, måske endda årtusinder. Under udgravningerne har arkæologerne også fundet 6000 år gamle spor efter mennesker i form af flinteredskaber fra stenalderen.

Fakta

Området omkring det sted, hvor der tilsyneladende har ligget en stormandsgård, har været mondænt hele vejen igennem middelalderen og op til i dag.
Forskerne ved, at der i løbet af Middelalderen blev slået mønt i området, og lige rundt om hjørnet i forhold til Kongens Nytorv finder man i dag et af de få bevarede middelalderlige huse i København.
Huset stammer fra 1400-tallet og blev ejet af Kong Hans - i dag huser bygningen en nobel restaurant med samme navn.

»Vi har fundet en masse flint fra stenalderen under udgravningen ved Sankt Clemens. I alt 12 kg vejede vi det til. Det var så massive mængder, at der må have været en form for aktivitet i området, allerede i stenalderen. Finde håndbor og dimser. Men selve stenalder-bopladserne var ødelagte på grund af gravpladserne,« siger Jane Jark Jensen. De mange fund fra tidlig aktivitet viser, at Københavns-området altid har været et fantastisk sted at være. Der var både vandet med masser af fisk og relativt gode havneforhold.

»Så vi tænker, at der har været kontinuert bebyggelse i området langt tilbage. Det har været en udvikling, der er sket stille og roligt, og som ikke er foregået i form af en stor forkromet byplanlægning,« siger lederen af bymuseets arkæologiske afdeling Lene Høst-Madsen.

Arkæologerne tør endnu ikke sige noget om, hvornår København blev født. Men de ved nu, at den med sikkerhed eksisterede allerede i 1000-tallet, og den kan meget vel være opstået endnu tidligere.

»Århus var jo oprindeligt også en vikinge-by, som overgår til at være en middelalderlig bebyggelse. Man kunne godt forestille sig, at også København blev født i løbet af vikingetiden. Mange af de ting, vi har fundet, stammer jo fra den sene vikingetid, men der skal flere fund til at sige noget om, præcis hvornår i vikingetiden de bymæssige bebyggelser opstod,« siger Jane Jark Jensen.

Fakta?

"I 1192 får Absalon et stadfæstelsesbrev fra Pave Urban om, at det er rigtigt, at han har fået byen 'Havn' som gave. Dette er den eneste historiske kilde fra Københavns tidligste historie."

Det som Paven tillader er at Absalon som privatmand får noget jord af Kongen. Der står ikke noget om at der ligger en by på jorden. Når paven skal indblades i det. Så er det fordi Absalon i forvejen er Biskop i Roskilde og samtidigt Ærkebiskop i Lund. Sikken noget Fakta!

Seneste fra Kultur & Samfund

  • Derfor fejrer vi Halloween

    Græskar, lækkerier og hekse. Hvorfor kommer alt dette frem ved Halloween? Og hvorfor lige nøjagtig den sidste dag i oktober? Her får du svar på alt det, du ikke vidste om Halloween.
  • Forsker: Sådan mødte jeg ånderne

    Baluanerne, et folkefærd fra Papua Ny Guinea, tilskriver deres afdøde forfædre en særlig magt og evne til at handle. Videnskabsmænd opfatter derimod verden som et rationelt sted uden magi. En aarhusiansk professor prøver nu at få de to verdener til at mødes.
  • Forsker undersøger 'hjemsøgt hus' i Vejle

    I Vejle har horror-entusiaster indrettet et 1.100 m2 stort spøgelseshus med zombier, gale videnskabsmænd og klamme insekter. De har fået hjælp af monsterforsker Mathias Clasen, der samler data til sin forskning.
Annonceinfo

Det læser andre lige nu

Annonceinfo

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Mest sete video

Annonceinfo

Seneste kommentarer

Seneste blogindlæg