Forbruget af hovedpinepiller er steget kraftigt de seneste år og vi bruger hovedpinepiller som aldrig før. I det sidste årti er salget af smertestillende håndkøbsmedicin steget med omkring 10 procent og hver dansker spiser nu i gennemsnit 175 hovedpinepiller om året. Stigningen skyldes muligvis, at vi bruger smertestillende håndkøbsmedicin i et forsøg på at dulme stress, og at vi generelt er blevet mere stressede. Det er konklusionen på en ny undersøgelse, som er lavet af ph.d.-studerende Vibeke Koushede fra Institut for Farmakologi og Farmakoterapi på Københavns Universitet.
Resultaterne er netop blevet publiceret i det anerkendte sundhedsvidenskabelige tidsskrift International Journal of Public Health.
»Ud fra de tal, jeg har arbejdet med, kan jeg konstatere, at der er en markant stigning i forbruget af smertestillende midler ligeledes forholder det sig med stress. Der er en stærk sammenhæng mellem stress og brug af smertestillende håndkøbsmedicin. Noget skyldes smerter forårsaget af stress, men to tredjedele af sammenhængen kan ikke forklares af smerter. Det tyder altså på, at smertestillende håndkøbsmedicin bliver brugt som en måde at håndtere stress på,« siger Vibeke Koushede.
Vibeke Koushede har analyseret data fra de danske Sundheds- og Sygelighedsundersøgelser, som sundhedsmyndighederne har gennemført i 1994, 2000 og 2005.
I 2005 svarede 37 procent af de adspurgte kvinder, at de havde brugt smertestillende midler inden for de seneste 14 dage.
I undersøgelserne har de 16-65-årige svaret på et hav af spørgsmål omkring arbejdsforhold, sundhed og sygdom.
Vibeke Koushede har valgt at fokusere på de 25-44 årige og har undersøgt, om der var en sammenhæng mellem deres beskrivelser omkring brug af smertestillende håndkøbsmedicin og deres svar i relation til stress.
»Ser man på undersøgelserne samlet set, så er der en meget tydelig tendens. Sammenhængen virker meget robust, dvs. at folk tager de smertestillende piller, når de er stressede,« fortæller hun og fortsætter:
»Koblingen mellem stress og indtag af smertestillende håndkøbsmedicin var der også i midt 90'erne, men fordi flere mennesker er stressede i dag i forhold til dengang, er mønsteret endnu mere bekymrende nu. Den uhensigtsmæssige adfærd med at tage piller for stress har et større omfang,« siger hun.
Det nye studie har ikke undersøgt, hvad det er, der gør netop den del af befolkningen mere stressede, men Vibeke Koushede har selv en formodning om, at stressen er et udtryk for, at den enkelte stilles overfor flere og flere krav både på jobbet og i hjemmet. For at kunne klare presset skal man evne hurtigt at skifte rundt mellem mange forskellige roller.
Når kravene bliver for store, udløser det uro og ubehag i kroppen i form af f.eks. træthed, søvnløshed og hjertebanken.
Vibeke Koushede er bekymret over udviklingen, fordi en overdreven brug af hovedpinepiller kan have voldsomme og farlige bivirkninger.
Man ved f.eks. at et stort forbrug af hovedpinepiller øger risikoen for hovedpine fremprovokeret af medicin samt potentielt livstruende indre blødninger. »Problemerne opstår, når folk begynder at bruge medicin til andre ting, end hvad det er beregnet til. Stressede griber muligvis til pilleglasset med håb om at få det bedre psykisk og få bedre kontrol over hverdagen, men man kan ikke behandle stress med hovedpinepiller,« understreger hun.
Vibeke Kosuhede har tidligere lavet lignende undersøgelser, der alle peger i samme retning.
En mulig forklaring på, at mange stressede mennesker får trang til at spise smertestillende medicin, er, at det mest brugte smertestillende stof, paracetamol, tilsyneladende kan påvirke et center i hjernen, der gør, at personen kan føle sig mindre sårbar.
Den mekanisme er blevet antydet i nyere studier, men er endnu ikke endelig dokumenteret. »Mine studier viser, at jo sværere, en person har ved at håndtere stress, jo større er sandsynligheden for, at vedkommende tager smertestillende håndkøbsmedicin. En forklaring på det kunne være, at paracetamol måske kan dulme negative tanker, så man bruger medicinen til at holde sig psykisk oppe,« siger Vibeke Koushede.
Et af problemerne herhjemme er efter Vibeke Koushedes mening, at befolkningen generelt har et alt for afslappet forhold til brug af smertestillende medicin.
»Der er mange, der opfatter smertestillende håndkøbsmedicin som ligegyldigt og harmløst. En årsag kan være, at medicin betragtes som værende mindre farligt, så snart det er kommet i håndkøb. Jeg synes derfor, at man skal overveje, hvor hensigtsmæssigt det er, at man uden videre kan gå ned på tanken og købe Panodil,« siger hun.
Jeg har tit stået på konferencer og seminarer og har været dybt foruroliget over, at der blandt veluddannede farmaceuter er en del, der bare trækker på skuldrene over befolkningens store forbrug af smertestillende midler. De siger: 'Og hvad så?'Den tendens er blevet særlig tydelig efter lovændringen i 2001, der åbnede for, at hovedpinepiller kan købes i supermarkeder og på tankstationer. Salget af hovedpinepiller er siden dengang samlet set steget med omkring 10 procent.
Stigningen er også tydelig de sidste par år. Apotekerforeningen oplyser, at forbruget af hovedpinepiller er steget med knap tre procent i 2009 og fire procent i de første ni måneder af 2010 sammenlignet med samme måneder af 2009.
Vibeke Koushede mener, at medicinsalget i f.eks. supermarkeder har gjort det let for den enkelte at bruge hovedpinepiller til andre formål end at behandle smerter, som f.eks. at lindre stress.
De efterhånden mange former for håndkøbsmedicin betyder, at den enkelte borger medicinerer sig selv mere og mere, fortæller hun.
Det positive ved den udvikling er måske, at vi går mindre til lægen, som dermed bliver mindre belastet. Samtidigt øger det salget af smertestillende håndkøbsmedicin, hvilket kommer medicinalvirksomhederne til gavn.
Bagsiden af medaljen er ifølge Vibeke Koushede, at medicinen ryger ud af kontrol og ud af myndighedernes hænder.
»Jeg har tit stået på konferencer og seminarer og har været dybt foruroliget over, at der blandt veluddannede farmaceuter er en del, der bare trækker på skuldrene over befolkningens store forbrug af smertestillende midler. De siger: 'Og hvad så?' Det er en helt forkert indstilling, hvis man skal gøre sig forhåbninger om at nedbringe befolkningens forbrug og beskytte dem mod medicinens skadevirkninger,« slutter hun.
