Og hjerne-Oscar’en går til… det menneskelige sind!

Hvorfor kan de fleste mennesker som regel styre deres handlinger og impulser? Hvorfor smiler et spædbarn, når det ser moren smile? Hvad skal der ske i hjernen, før et menneske bliver bevidst?

Det er nogle af de spørgsmål, som årets tre vindere af den danske hjerneforskningspris, ’The Brain Prize’, er kommet tættere på at besvare med deres banebrydende forskning.

Se live-stream af kåringen, der starter klokken 15.

»I år går prisen til tre forskere, der med imponerende opdagelser har rykket vores indsigt i, hvordan hjernen skaber højere hjernefunktioner, vores tanker og bevidsthed,« siger Kim Krogsgaard, direktør af Fonden for Grete Lundbecks Hjerneforskningspris, der står bag ’The Brain Prize’.

De tre forskere – Trevor Robbins, Stanislas Dehaene og Giacomo Rizzolatti – har udmærket sig på hver deres måde inden for forskning i:

• hvordan vi forstår andre mennesker
• hvordan bevidsthed opstår, og
• hvorfor nogle mennesker får ADHD-symptomer, lider af tvangshandlinger eller får en eller anden form for afhængighed. Derfor får de nu én million euro til deling.

Sex, magt og begær

Prisvinder Trevor Robbins fra University of Cambridge er med sine 1.155 forskningsartikler en af de mest publicerede forskere i verden. Han har blandt andet påvist, hvordan vores basale behov, lyster og hensigter reguleres og kontrolleres af frontallapperne, også kaldet pandelapperne, der sidder forrest i hjernen.

Det en indsigt, der er afgørende for en række lidelser og psykiske problemer, såsom ADHD og sexafhængighed, vurderer professor Albert Gjedde fra Københavns Universitet.

»Det er basale drifter som sex og lysten til magt, der reguleres af pandelapperne. De vurderer med information fra hukommelsen, hvornår en lyst passer ind i den sociale kontekst, man befinder sig i. De står for langtidsplanlægning og kontrollerer vores impulsivitet. Det er i høj grad Trevor Robbins’ fortjeneste, at vi har den viden,« siger Albert Gjedde, professor på Institut for Neurovidenskab og Farmakologi ved Københavns Universitet.

Mennesker, der lider af tvangshandlinger og ADHD, har sværere ved at styre deres umiddelbare impulser end andre mennesker. Trevor Robbins har blandt andet påvist, hvordan denne impulsivitet hænger sammen med, hvordan pandelapperne regulerer signaler fra amygdala og de såkaldte ’basale ganglia’, der er dybereliggende dele af vores hjerne, og skaber på den anden side vores lyster og behov.

Udsigt til bedre medicin

Med en større indsigt i, hvordan den normale hjerne fungerer, og hvad der sker, når børn og unge udvikler lidelser som ADHD eller OCD – også kaldet tvangshandlinger – så er der større potentiale for at udarbejde mere effektive medicinske behandlinger, end dem man har nu, vurderer Albert Gjedde.

»Hvis vi ikke havde Trevor Robbins’ forskning, så var der ikke udsigt til at udvikle en rationel medicin, der går ind og rammer lige præcis de mekanismer, der skaber problemerne,« siger Albert Gjedde.

Lige nu anvendes Ritalin til folk med ADHD, men i virkeligheden ved man ikke helt, hvorfor Ritalin har en positiv virkning på mange med ADHD.

»Man kan på nuværende tidspunkt ikke isolere de positive elementer ved Ritalin-behandlingen fra de negative. Men med hjælp fra Robbins’ forskning, kan man håbe, at det vil ændre sig,« siger Albert Gjedde.

Sådan tager vi valg

Pandelapperne kendetegner især menneskehjernen. Det er et område i hjernen, der kom til sent i vores evolutionshistorie og noget, der adskiller fra mange andre dyr.

»Man kunne fristes til at sige, at pandelapperne er den del af hjernen, der gør os menneskelige. De er med til at skabe vores tanker og personlighed, men de er i høj grad også med til at forme de valg, vi tager,« siger Albert Gjedde.

Trevor Robbins har vist, hvordan vi mennesker træffer beslutninger med hjernen, forskelligt alt afhængig, om vi er børn, unge og voksne.

»Trevor Robbins’ forskning viser, hvordan pandelapperne og hjernens belønningssystem arbejder sammen om at træffe vores valg, og hvordan en forstyrrelse af dette samarbejde kan lede folk ud i forskellige typer afhængighed, såsom stofmisbrug,« siger Albert Gjedde.

Folk med ADHD har en større tendens til at blive stofmisbrugere og forklaringen er altså, ifølge Trevor Robbins’ forskning, at misbrugsstofferne får hjernen til at udskille belønningsstoffet dopamin i hjernen og dermed giver den belønnende følelse, folk med ADHD normalt mangler at få ved normal adfærd.

Vi spejler hinandens adfærd

Den anden prisvinder Giacomo Rizzolatti fra University of Parma gjorde for næsten 20 år siden, en banebrydende opdagelse ved at studere abers hjerner. Han fandt ud af, at når en abe kigger på en anden abe bevæge sig, så spejler den første abes hjerne, den bevægende abes bevægelse, som om det var den selv, der lavede bevægelserne.

Han har senere bekræftet, at dette også sker i menneskers hjerner.

Hvis vi ikke havde Trevor Robbins’ forskning, så var der ikke udsigt til at udvikle en rationel medicin, der går ind og rammer lige præcis de mekanismer, der skaber problemerne

Professor Albert Gjedde

LÆS OGSÅ: Social intelligens: Hjernen spejler andres adfærd

Forskere har nu fundet frem til, at denne spejlende aktivitet er afgørende for menneskers forståelse for hinandens adfærd. Det er simpelthen med til at skabe vores sociale intelligens.

Det er en forskning, der giver en større indsigt i lidelser som autisme, hvor folk har svært ved at forstå, hvad andre folks kropssprog betyder.

Medfødt talforståelse og sanselig bevidsthed

Den tredje prisvinder, Stanislas Dehaene, fra Collège de France har vist med studier af amazonestammer, at vi mennesker har en medfødt forståelse for mængder. Han har samtidig vist, hvad der sker i hjernen, når vi omsætter symboler, som tal og bogstaver, til mening og en større sammenhæng – en proces, der gør, at de fleste af os kan lære at læse. Hans forskning åbner derfor også op for en bedre forståelse for, hvad der kunne ligge til grund for ordblindhed.

Samtidig har Stanislas Dehaene vist med sin forskning, hvordan informationer fra sansehjernen skal op forbi pandelapperne, før vi bliver bevidste om verden omkring os. Uden denne proces, så bemærker vi ikke et sanseindtryk og ellers vigtige informationer fra vores omgivelser. Det giver en større indsigt i, hvorfor nogle folk fødes døve eller blinde, eller bliver det som følge af en hjerneskade.

Prisen overrækkes til de tre forskere af Kronprinsesse Mary 1. maj.