Musik er smertestillende medicin
Behagelig musik kan virke smertelindrende på gigt- og kræftpatienter. Den danske opdagelse kan i fremtiden reducere brugen af smertestillende medicin og bør blive en del af den officielle behandling, lyder det fra forskeren.

De fleste har oplevet, at musik har virket afslappende. Men musik kan meget mere end det.
Faktisk kan vores yndlingsmusik fjerne smerter lige så effektivt som smertestillende medicin.
Det fortæller Eduardo Garza fra Center for Funktionelt Integrativ Neurovidenskab, Aarhus Universitet. Han har netop færdiggjort sin ph.d. om musikkens smertelindrende egenskaber.
»Vi har fundet ud af, at musik reducerer smerte. Jo mere rar og afslappende, man oplever musikken, desto mere effektiv er den,« siger Eduardo Garza.
»I fremtiden kan det betyde, at musik indgår i behandlingen af patienter. Vi kan reducere brugen af smertestillende medicin til kræft- og gigtpatienter og give dem en recept på musik i stedet.«
Forsøgspersoner blev udsat for smerte
Eduardo Garza har lavet en række forsøg, hvor han udsatte testpersoner for harmløs smerte.
»Vi satte personerne i et lukket rum, en ad gangen. Der skulle de lytte til forskellige lyde, musik og lave matematiske regnestykker i hovedet,« fortæller Eduardo Garza.
Imens personerne lyttede, blev de udsat for smerte. En maskine var forbundet til huden på deres arme og udsatte den for varme.
»Det var en harmløs smerte, som ikke var vedvarende. Den svarede til, når man går ind under det varme vand i bruseren, og det til at begynde med føles brændende,« fortæller Eduardo Garza.
Rar musik og hovedregning var effektivt
Forsøgspersonerne blev bedt om at markere, hvor meget smerte de følte på en skala fra 1 til 100 – den såkaldte VAS-skala.
Det viste sig, at når de lyttede til musikken – i det her tilfælde Mozart – følte de mindre smerte, end når de ikke lyttede til noget.
Og det samme var tilfældet, når forsøgspersonerne lyttede til lyde, som de forbandt med noget positivt. I det her tilfælde lyde fra naturen.
»Det var også effektivt at lade personerne lave hovedregning. Faktisk var det endnu mere effektivt end musikken, men samtidig virkede det stressende på personerne at skulle koncentrere sig om at hovedregne.«
Fakta
Visuel Analog Skala (VAS) er et redskab, forskere bruger til at måle smerteintensitet.
Formålet er at få en person til at angive sit smerteniveau ved at vurdere det på en skala fra 1 til 100. Flere målinger over et længere stykke tid kan vise, om der er sket ændringer i personens oplevelse af smerte.
»Derfor kan vi ikke bruge det i en behandling. Vi har ikke brug for, at kræftpatienter bliver mere stressede, end de allerede er,« fortæller Eduardo Garza.
Distraktion dulmer smerten
Forsøget viste, at musik er effektivt til at dulme smerte, fordi det distraherer hjernen. På samme måde som det distraherer den øverste etage at lave hovedregning.
Samtidig viste forsøgspersonernes reaktioner på lydene, at det er meget personligt, hvilken musik eller lyd, der virker smertelindrende.
»Det er ikke så vigtigt, hvad det er for noget musik, man bruger. Det vigtige er, at patienten opfatter den som rar og afslappende.«
»Og jo bedre vi kender et stykke musik, desto mere afslappende er det. Derfor skal behandling med musik være individualiseret,« siger Eduardo Garza.
Forskning skal udvikle musik
Eduardo Garza fortæller, at det nu er forskningens opgave at undersøge, hvornår og hvordan musik er særligt effektivt til at lindre smerter.
Den viden kan muligvis bruges til at lave musik, der passer særligt godt til formålet. Musik, som er lavet særligt til at hjælpe en bredere kreds af mennesker.
»Vi kan se, at musik påvirker de samme områder i hjernen som anden smertestillende medicin.«
»Derfor bør det her være en behandling for alle. I fremtiden skal musik ikke opfattes som alternativ medicin, men som en del af den officielle behandling,« siger Eduardo Garza.
Ingen risiko for bivirkninger
Studier har vist, at musik kan virke lige så smertestillende som medicinen Ibuprofen, som mange patienter tager i pilleform.
Ibuprofen kan ved lang tids brug føre til mavesår. Så Eduardo Garzas forskning kan sandsynligvis med tiden rede patienter med kroniske smerter fra ubehagelige bivirkninger ved medicin.
Forskerne mangler stadig at undersøge, hvor meget musik en læge skal skrive på recepten i fremtiden, for at den er tilpas effektiv.
Relaterede artikler
Eksterne links
Seneste fra Krop & Sundhed
-
Så alvorlig er mobning for børns helbred
23. maj 2012 kl. 03:55Børn, der bliver mobbet, laver ikke bare flere skader på sig selv. Mobning kan også påvirke ofrenes gener, så de ældes hurtigere end normalt. -
Aspergers syndrom forsvinder
21. maj 2012 kl. 19:46Fra og med næste år vil autismediagnosen blive forenklet, og ingen vil længere få Aspergers syndrom. -
Disse blinde passagerer tager du med hjem fra ferie
21. maj 2012 kl. 10:20Hvis du tror, at du kun kommer hjem med en fin hudfarve og pæne souvenirs efter en tur sydpå, tager du fejl. Flere af os kommer også hjem med noget ekstra i maven.
Mest læste på Videnskab.dk
-
20/05
-
18/05
-
18/05
-
17/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
19/05
-
19/05
Det læser andre lige nu
-
Dine gener kan gøre dig psykisk syg
27. november 2011 kl. 09:43 -
Her er fremtidens telefon
23. maj 2012 kl. 10:06 -
Mørk chokolade med hørfrø og chili øger forbrændingen
26. december 2011 kl. 03:32
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor spiser hunde lort?
21. maj 2012 kl. 13:28 -
Kan man dø af grin?
20. maj 2012 kl. 16:24
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
Mest sete video
-
Løft en tændstik uden at røre den
18. maj 2012 kl. 09:28 -
Orangutang viser: Sådan bygger du en hængekøje
15. maj 2012 kl. 13:29 -
Verdens mest sjældne gorilla fanget på video
17. maj 2012 kl. 05:58
Seneste kommentarer
-
Af Dorte Wulff Dahl for 1 time 35 minutter siden
[For lange hjerteslag øger dødsrisiko]
-
Af ove kjær kristensen for 2 timer 25 minutter siden
[For lange hjerteslag øger dødsrisiko]
Seneste blogindlæg
-
Spilbloggen: Hvorfor snyder vi i Wordfeud?
Af Andreas Lieberoth, ph.d. studerende, Psykologisk Institut, -
Hvad blev der af legen?
Af Stine Liv Johansen, Adjunkt, ph.d.
På forsiden lige nu
Seneste nyheder
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk




















Artikel i EB
I dag d. 25/8 2011 er der en afskrift i EkstraBladet. Derfor er jeg først nu blevet opmærksom på artiklen.
»I fremtiden kan det betyde, at musik indgår i behandlingen af patienter. ..... "
Ikke kun i fremtiden, men også for år tilbage. Det kan en rundspørge på landets smertecentre bekræfte.
For ti år siden komponerede jeg - i tæt samarbejde med personale og patienter - musik til smertelindring, bestilt af Tværfagligt Smertecenter ved Aalborg Sygehus. Dette var en del af et forskningsprojekt. Går ud fra at sådanne oplysninger er tilgængelige.
Mvh Viggo Steincke, komponist & lydproducer
Hvad er nyt i dette studie?
Cochrane reviewet: Cepeda et al. (2010): "Music for pain relief" gennemgår resultaterne af den eksisterende forskning på dette område. Det konkluderer:
"Music should not be considered a first line treatment for pain relief as the magnitude of its benefits is small. Listening to music for treatment of pain offers potential advantages of low cost, ease of provision, and safety. This systematic review included 51 studies involving 3663 subjects. The review authors found that music reduced pain, increased the number of patients who reported at least 50% pain relief, and reduced requirements for morphine-like analgesics. However, as the magnitude of these positive effects is small, the clinical relevance of music for pain relief in clinical practice is unclear."