Mistanke: Mors hovedpinepiller sænker pigefostres fertilitet
Når en gravid kvinde tager hovedpinepiller med stoffet paracetamol, kan det muligvis skade det ufødte pigebarns evne til at blive gravid senere i livet. Det peger et nyt dansk musestudie på.

Når hovedet dunker, er det helt normalt at tage en Panodil eller en Pamol. Men de seneste år har forskellige studier peget på mulige negative konsekvenser for fosteret, hvis mor tager piller med stoffet paracetamol, mens hun er gravid. (Foto: Shutterstock)

 

Flere end halvdelen af danske kvinder har taget smertestillende piller, mens de var gravide.

Men selvom Panodil, Pinex og Pamol kan købes som håndkøbsmedicin i 7-Eleven eller hos den lokale købmand, skal kvinder, der venter barn, måske overveje pillerne en ekstra gang, når de vil dulme smerterne i det dunkende hoved.

Studier har tidligere peget på, at stoffet paracetamol, der netop findes i blandt andet Panodil, Pinex og Pamol, øger risikoen for, at drengebørn bliver født med misdannede kønsdele. Nu viser et nyt dansk studie, at stoffet i pillerne muligvis også påvirker pigefostrenes mulighed for at blive gravide, når de bliver voksne.

Det nye studie er udført på mus og viser markante resultater. For eksempel manglede hunmusene halvdelen af deres æg, hvis deres mor var udsat for paracetamol under graviditeten.

Det kan betyde, at paracetamol også påvirker menneskefostre.

»Når vi ser noget, der er så påfaldende i musen, er det meget muligt, at noget lignende gør sig gældende i mennesket. Specielt taget i betragtning at vi allerede ved, at stofferne rammer drengebørnene,« siger adjunkt David Møbjerg Kristensen, som forsker ved Biologisk Institut på Københavns Universitet. Han er forfatter på studiet sammen med ph.d.-studerende Jacob Bak Holm.

Studiet er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Toxicological Sciences.

Paracetamol halverede reserven af æg

Studiet er baseret på forsøg, hvor forskerne udsatte gravide forsøgsmus for paracetamol og sammenlignede med en kontrolgruppe af mus, som ikke fik stoffet.

Herefter kunne forskerne se, at de museunger, der var blevet udsat for paracetamol, da de var fostre, manglede halvdelen af æggene i æggestokkene.

»I modsætning til hannen, som danner sædceller hele livet, danner hunkønnet deres æg allerede i fosterstadiet. Så når en hunmus eller en kvinde bliver født, har hun alle de æg, hun skal bruge resten af sit liv. Vores nye data indikerer simpelthen, at paracetamol går ind og hæmmer dannelsen af de æg. Det har konsekvenser resten af livet,« siger David Møbjerg Kristensen.

Konsekvensen kan ifølge forskeren være, at kvinder, der mangler så mange æg, tidligere kan miste evnen til at blive gravide.

»Umiddelbart mener jeg, at effekterne på hunkønnet virker mere foruroligende end effekterne hos drengebørnene. Vi kan se, at hunmusene bliver hurtigere infertile med alderen, højst sandsynligt på grund af de manglende æg. Hos drengene er problemet med paracetamol umiddelbart en effekt af reduceret testosteron, mens der hos hunkønnet både er en effekt på hormonerne og på selve dannelsen af æg,« siger David Møbjerg Kristensen.

Musene fik en relativt lille dosis

Professor Jørn Olsen, som ikke har været en del af studiet, mener, at resultaterne har »stor interesse«, hvis det viser sig, at paracetamol har samme effekt på mennesker, som den har på mus.

»Det er et relativt lille studie, men det virker velgennemført og med markante resultater. Det er nyt, at de kigger på de kvindelige afkom i museforsøgene,« siger Jørn Olsen, der forsker på Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet. Han har selv været medforfatter på et af de studier, der i 2010 viste en sammenhæng mellem mors forbrug af paracetamol og risikoen for, at drengebørn fødes med testikler uden for pungen.

Man har anset stoffet som helt ufarligt. Men flere ting tyder på, at det ikke er så simpelt. Derfor står man over for en situation, hvor man skal overveje, om man skal ændre anbefalingerne

Professor Jørn Olsen, AU

Noget af det, han særligt bider mærke i, er, at musene har været udsat for en dosis paracetamol, der svarer til, hvad der maksimalt anbefales til mennesker. Når man tester kemikalier på dyr, får de nemlig normalt en langt større dosis af det testede stof, end den dosis mennesker bliver udsat for til hverdag.

»Normalt laver man museforsøg med doser, der er meget højere end hos mennesker. Her har man lavet en dosis, der er ligesom den, mennesker kan være udsat for relativt til musenes størrelse,« siger Jørn Olsen.

Mennesker må ifølge anbefalingerne maksimalt tage 50 milligram paracetamol pr. kilo per dag. Det svarer til otte Panodiler dagligt.

Resultaterne skal kunne overføres til mennesker

Selvom Jørn Olsen synes, at studiet er godt, mener han, at man skal være varsom med at overføre resultater fra dyr til mennesker.

David Møbjerg Kristensen er helt enig i, at resultaterne skal undersøges nærmere og eftervises. Han gør samtidig opmærksom på, at forsøgsdyr er den eneste mulighed for at undersøge effekterne under graviditet, da man ikke kan udføre forsøg på gravide kvinder. Han mener i øvrigt, at effekten på mus giver et godt praj om, hvad der sker i mennesker.

Seniorforsker på DTU Julie Boberg er også ganske positiv over for brugen af dyreforsøg. Når man tester kemikalier, er det nemlig helt standard at bruge mus og rotter, selvom de ikke altid reagerer som mennesker, forklarer hun.

Hun anser studiet som »meget spændende«.

»Jeg synes, det virker som et godt studie, men man skal selvfølgelig se det i sammenhæng med andre studier og veje resultaterne op mod de positive virkninger, man har af et lægemiddel,« siger Julie Boberg fra DTU Fødevareinstituttet. Hun har selv udført forsøg på rotter, der viste, at de ældre rotter mistede evnen til at få unger tidligere, når de under den tidlige udvikling havde været udsat for en blanding af kemiske stoffer, heriblandt paracetamol.

Skal Sundhedsstyrelsen ændre anbefalinger?

Studiets resultater og lignende studier giver grund til at overveje de officielle anbefalinger for paracetamol, mener Jørn Olsen.

»Vi har lavet sådan et enormt udbredt medikament. Man har anset stoffet som helt ufarligt. Men flere ting tyder på, at det ikke er så simpelt. Derfor står man over for en situation, hvor man skal overveje, om man skal ændre anbefalingerne,« siger Jørn Olsen.

Julie Boberg understreger, at den enkelte gravide kvinde ikke skal forholde sig til risikoen ud fra enkelte studier, men hun mener, at studiet og opfølgende studier er noget, forskere og myndigheder skal »have i kikkerten«.

Studiets forfattere mener også, at det snart kan være på tide at ændre anbefalingerne for paracetamol.

Det kan i første omgang gøres ved at ændre anbefalingerne i pillernes indlægssedler, forklarer han.

»I første omgang skal vi indskærpe brugen af paracetamol ved at oplyse kvinderne om risikoen. Jeg vil understrege, at kvinder, der lider af voldsom hovedpine eller lignende smerter og er gravide, selvfølgelig skal tage deres paracetamol alligevel. Men jeg er bange for, der er nogle i vores befolkning, som bruger de her stoffer i en grad, hvor det måske ikke er nødvendigt. Det er dem, jeg mener, vi som samfund skal nå ud til,« siger David Møbjerg Kristensen.

Du får paracetamol fra dine omgivelser

Studier har vist, at alle har en smule paracetamol i urinen hver morgen. Det tyder på, at vi har paracetamol i kroppen lige meget, om vi spiser hovedpinepiller eller ej.

I sommers udgav forskerne bag det nye studie en artikel, der viste, at stoffet anilin ser ud til at blive omdannet til paracetamol inde i leveren. Anilin er et stof, som findes overalt omkring os. Det er blandt andet end el af det farvestof, der farver vores cowboybukser blå, og børnenes slik i alskens farver. Faktisk er det et af de mest brugte kemiske stoffer på verdensplan.

»Paracetamol lever sådan et dobbeltliv, hvor det både er et stof, vi bliver eksponeret til gennem medicin, men det er også et stof, som cirkulerer i vores miljø, hvor det er svært at begrænse vores eksponering,« siger David Mølbjerg Kristensen.

Alligevel mener han, at det vigtigste er at fokusere på den paracetamol vi får ind i kroppen, fordi vi tager den i pilleform. Pillerne indeholder nemlig meget mere af stoffet, end vi får gennem det miljø, vi færdes i.

»I første omgang er det vigtigste, det man selv tager. Det er også der, man hurtigt kan gøre en forskel. Vi har heller ikke helt forstået gåden, der ligger i baggrundseksponering. Det er lidt et mysterium stadigvæk, selvom vi er overbevist om, at anilin spiller en vis rolle,« siger David Mølbjerg Kristensen.