Simpel træning i kaffepausen er effektiv mod smerter
Godt nyt for kontoransatte: Effekten af smertelindrende træning af nakke og skuldre er god - uanset hvor, hvordan og hvor ofte man træner.

Kontoransatte med ondt i nakke og skuldre er ikke bundet af at skulle udføre et bestemt træningsprogram på en bestemt måde, når de ønsker at gå til kamp mod smerterne.
Effekten er den samme, uanset om man træner forskellige muskelgrupper én gang om ugen eller hver dag.
Det viser resultaterne af ny forskning foretaget af Christoffer Højnicke Andersen, som netop har forsvaret sin ph.d.-afhandling ved Institut for Idræt og Biomekanik på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet.
Lav bøj og stræk, når du henter kaffe
Forskningen viser en markant smertereduktion i de ømme muskler hos alle, der laver målrettet styrketræning af nakke/skulder muskulaturen én time om ugen. Og det er underordnet, om man træner i små, korte intervaller eller i ét, langt - effekten er den samme.
Christoffer Højnicke Andersen understreger, at det er gode nyheder for både virksomheder og medarbejdere, da træningen dermed kan tilpasses et travlt arbejdsliv uden at gå ud over arbejdsindsatsen.
»Man kan lige så godt træne tre minutter foran kaffeautomaten, hver gang man står og venter på café latte, som man kan planlægge sin træning til at ligge fast hver onsdag fra 14 til 15. Bare man når op på den samme samlede mængde træning,« siger han.
På 20 uger undersøgte Christoffer Højnicke Andersen, om der var forskel på effekten af:
- 1 x 1 times træning om ugen
- 3 x 20 minutters træning om ugen
- 9 x 7 minutters træning om ugen
Testpersonerne i undersøgelsen blev delt ud i de tre grupper med en times totaltræning ugentligt. De fulgte et fast træningsprogram med håndvægte, og uanset om de trænede én eller ni gange ugentligt (sammenlagt trænede alle en time om ugen), var programmet det samme.
»Det giver en enorm fleksibilitet, at træningen kan tilrettelægges individuelt efter virksomhedens struktur og medarbejderens arbejdsopgaver,« siger forskeren.
To effektive træningstyper
Undersøgelserne viser desuden, at der findes to måder at træne nakke og skuldre på. Begge lindrer smerterne, som opstår ved stillesiddende arbejde.
- Den ene er styrketræning målrettet den muskel, der oftest gør ondt. Musklen hedder 'øvre trapezius', og sidder mellem nakken og skuldrene. Det er som regel i øvre trapezius, smerterne starter, og det er tidligere påvist, at specifik styrketræning af denne muskel har en god effekt på skulder/nakke-smerter.
- Den anden er at træne muskulaturen rundt om øvre trapezius, hvilket Christoffer Højnicke Andersen nu har undersøgt effekten af.
»Når det gør ondt i en muskel, opstår der et såkaldt kompensationsmønster i musklerne omkring, som arbejder hårdere for at aflaste den smertende muskel,« siger Christoffer Højnicke Andersen.
»Man kan sammenligne det med arbejdet ved et samlebånd. Hvis nogen læner sig tilbage og slapper lidt for meget af, må kollegerne arbejde ekstra hårdt for at holde maskineriet i gang,« forklarer han.
Selv om smerten starter ét sted, vil komplikationerne altså med stor sandsynlighed forplante sig til andre omkringliggende muskelgrupper.
»Træning af de omkringliggende muskler viser sig lige så effektiv som øvelser specifikt målrettet øvre trapezius,« siger Christoffer Højnicke Andersen. Derfor kan man med fordel variere mellem træning af øvre trapezius og muskelgrupperne rundt om.
Medbring træningselastikker i håndtasken
Det skal være overskueligt at træne i løbet af en travl arbejdsdag. Det er Christoffer Højnicke Andersens kæphest, og derfor er de øvelser, han har været med til at udvikle, enkle og lette at gå til.
»Jeg bruger mere og mere elastikker i stedet for håndvægte. De er både billigere og lettere at have med i tasken. Og så kan de ligge i skrivebordsskuffen og tages med, når der skal hentes kaffe ved automaten.«
Christoffer Højnicke Andersen sammenligner det med at tage en smertestillende pille.
»Når det gør ondt, kan du lige lave dine øvelser. Og så reduceres smerten. Man kan således tage ejerskab over og selv håndtere sit besvær,« siger han.
Forskningen er lavet i samarbejde med Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
Relaterede artikler
Videnskabelige kilder
Seneste fra Krop & Sundhed
-
Sådan skaber hjernen din stedsans
24. maj 2013 kl. 14:46Nu kan forskerne se, hvilke celler der snakker til hvem i hjernen - ved at tænde lyset. Det kaster lys over, hvordan vores stedsans bliver skabt. -
Elektrisk lys og skærmtid ødelægger søvnen og skader helbredet
23. maj 2013 kl. 12:25Amerikanske forskere har fundet ud af, at kunstigt lys fra f.eks. tv og smartphones er noget af det værste for en god nats søvn. Det giver et voksende problem med søvnunderskud, som kan have alvorlige konsekvenser for helbredet. -
Hash holder unge fast i psykisk sygdom
22. maj 2013 kl. 18:26Ny dansk forskning viser, at hash gør det sværere for unge med psykose eller andre psykiske sygdomme at slippe af med deres symptomer, også selvom de får medicin og terapi.Bringes i samarbejde med Region H
Mest læste på Videnskab.dk
-
20/05
-
19/05
-
22/05
-
23/05
-
23/05
-
23/05
-
21/05
-
21/05
-
19/05
-
22/05
Det læser andre lige nu
-
Aboriginer-genom kaster nyt lys over menneskets historie
22. september 2011 kl. 20:00 -
Mælk giver større chance for overlevelse
21. maj 2010 kl. 10:10 -
'Lykkepiller' kan give hjertestop
24. november 2011 kl. 11:24
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor læsper man?
22. maj 2013 kl. 10:34 -
Hvordan lavede man fontæner uden el?
20. maj 2013 kl. 10:21
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
11:02
-
10:37
-
10:18
-
09:57
-
09:36
Mest sete video
-
X-51A: Vellykket hypersonisk flyvetur
15. maj 2013 kl. 12:30 -
Astronaut fremfører David Bowies 'Space Oddity' i rummet
15. maj 2013 kl. 09:44 -
Forsker bygger unikt byhus af containere
20. maj 2013 kl. 12:19
Seneste kommentarer
-
Af Kristoffer Szilas for 40 minutter 1 sek. siden
[Klima-opråb: DR og TV 2 skal lægge stilen radikalt om]
-
Af ove kjær kristensen for 1 time 53 minutter siden
[Klima-opråb: DR og TV 2 skal lægge stilen radikalt om]
Seneste blogindlæg
-
Et sundt og bæredygtigt samfund starter i skolen
Af Pernille Malberg Dyg, Lektor, ph.d. og cand.tech.soc. -
Lydbranding – En database over litteraturen på området
Af Nicolai Jørgensgaard Graakjær, Professor (mso)
På forsiden lige nu
Seneste nyheder
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Trekronergade 26 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-2500 Valby | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk






















Let træning effektiv mod smerter
Jeg har trænet nakke og skulder de sidste 7 år. Både i fritiden og pauser i arbejdstiden.
Desværre har en frossen skulder for 2 år siden og hold i nakken for nylig, gjort det nærmest umuligt at komme af med smerterne. Det er kun weekender og ferier, som giver mig perioder uden smerter.
Jeg vil opfordre til at eksperterne fortsat forsker i problemet og supplerer med undersøgelser om en anden indretning af arbejdspladsen. Efter min mening bør arbejdspladsen se helt anderledes ud.
Pia
god ide
Har længe døjet med problemer med nakken, men så begyndte jeg at lave nogle lign øvelser, og det kan virkelig anbefales. Har ekstremt sjældent hold i nakken mere.
.
.