Flere kvinder producerer for lidt mælk til at brystføde deres børn. Det ses især hos kvinder med sukkersyge og overvægtige, hvis cellevæv reagerer dårligere på insulin end andre kvinders, viser nyere studier.
Man har derfor mistænkt insulin for at spille en rolle i produktionen af brystmælk uden at vide præcis hvilken.
En helt ny amerikansk undersøgelse udgivet i tidsskriftet PLOS ONE bekræfter dette og indikerer for første gang på et genetisk plan, hvordan kvinders mælkekirtler bliver særligt følsomme over for insulin under mælkeproduktion. De kvinder der er ikke opnår høj følsomhed over for insulin, producerer mindre mælk.
Hormonet insulin udskilles normalt fra bugspytkirtlen for at hjælpe vores celler med at lagre blodsukker, som så senere kan bruges af kroppen. En funktion som ikke umiddelbart har noget med mælkeproduktion at gøre.
\ Fakta
For lidt brystmælk er et sundhedsmæssigt problem, da forskning peger på, at der er store fordele ved amning. For eksempel udvikler spædbørns hjerner sig hurtigere, hvis børnene bliver ammet. Nogle undersøgelser viser dog også nogle mulige ulemper ved amning. For eksempel, at amning kan føre til b12-underskud hos babyer.amning kan føre til b12-underskud hos babyer
Forskere har derfor ikke tidligere troet, at insulin havde en så direkte forbindelse til mælkeproduktionen, som undersøgelsen fra PLOS ONE viser.
Det afgørende gen
Forskerholdet fra Cincanetti Children’s Hospital Medical Center og University of California Davis analyserede sekvensen af mRNA’er taget fra 24 kvinders brystmælk under forskellige stadier af mælkeproduktion fra første til sidste dråbe.
En mRNA er en næsten identisk kopi af en celles DNA og gener, hvis funktion er at sende besked til mælkekirtlen om hvilke proteiner, der skal udskilles i mælken, hvordan cellerne skal bygges op, men også hvor meget mælk, der skal laves.
Forskernes analyse peger på, at genet, PTPRF, der blev fundet i kvindernes mRNA og som alle har, kunne spille en afgørende rolle for mælkekirtlernes insulin-følsomhed.
\ Fakta
Insulinresistens hænger nøje sammen med andre problemer som diabetes, højt kolesterol, højt blodtryk og hjertekramper (angina) eller hjerteinfarkt (koronarsygdom). Hvis dit blodsukker stiger langsomt, f.eks. efter indtagelse af sukkerarter (f.eks. stivelse), som langsomt nedbrydes i tarmen, holder insulinproduktionen trit med tilførslen af glukose. Hvis du derimod spiser kulhydrater som optages hurtigt fra tarmen, f.eks. forskellige typer søde sager, så stiger blodsukkeret meget før insulinproduktionen er i stand til at øges tilsvarende meget. Kilde: Sundhed.dk
Undersøgelsens resultat viste, at når det føromtalte gen var særligt tydeligt i mælkens mRNA, så havde kvinderne en tendens til at producere mindre mælk. Det vides endnu ikke om genet er mere udbredt hos kvinder med sukkersyge end hos raske kvinder.
Undersøgelsen er kun første skridt
Det kræver yderligere undersøgelser og mere data, før det kan afgøres med sikkerhed, at dette gen betyder noget særligt for mælkekirtlernes insulinfølsomhed, konkluderer forskerne selv. Det er professor Jørgen Kjems fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik ved Aarhus Universitet enig i efter at have læst studiet.
»Undersøgelsen beskriver flot, hvordan mælkens indhold af mRNA ændrer karakter i løbet af den periode, kvinderne producerer mælk. Og det er jo meget spændende,« siger Jørgen Kjems og fortsætter:
»Men på baggrund af de relativt få forsøgspersoner, de bruger, kan de ikke konkludere noget med statistisk sikkerhed. Deres resultat indikerer kun, at PTPRF kan være kandidat til det gen, der har indflydelse på mælkeproduktionen ved påvirkning af insulin.«
Forskerne bag undersøgelsen vil nu gå videre og prøve at få endnu bedre dokumentation for deres mistanke og samtidig håbe på at finde en metode til at kunne hjælpe gravide kvinder med insulin-resistens til at kunne producere mælk nok til at brystføde deres børn.
