Hvert tiende barn i fare for forgiftning af hjernen
Ny undersøgelse viser, at miljøgifte som metylkviksølv kan forårsage skader i koncentrationer, der tidligere blev betragtet som sikre. Stofferne kan føre til evnesvaghed, spastisk lammelse og autisme.

Der kan være kviksølv i fisk, og selv koncentrationer, som tidligere blev anset for uskadelige, kan virke skadelige på børn og fostres hjerner. Derfor opfordrer Fødevaredirektoratet gravide og ammende til at undgå at spise for meget af bestemte arter. (Foto: Colourbox)

Der er behov for forebyggende tiltag mod metylkviksølv og lignende forbindelser, som vi får fra fisk og anden føde fra havet, hvis vi skal beskytte ufødte børn fra uoprettelige hjerneskader. Det mener danske forskere på baggrund af en ny undersøgelse, der netop er offentliggjort i 'International Journal of Environment og Health'. »Fostre, der udsættes for de forurenende stoffer under deres udvikling, kan få alvorlige problemer - både tidligt, men også senere i livet - i form af manglende udvikling af hjernens funktioner,« forklarer professor Philippe Grandjean fra Institut for Sundhedstjenesteforskning (IST) ved Syddansk Universitet. Han har været med til at lave den nye undersøgelse.

En million gange mere kviksølv

Forskerne mener nemlig, at miljøgifte, der findes i vores nærmiljø påvirker mellem fem og ti procent af babyer født i hele verden, og at de kan medføre mentale lidelser som cerebral parese (spastisk lammelse) og autisme, men også mildere grader af mental retardering samt ordblindhed og hyperaktivitet (ADHD).

Metylkviksølv opstår blandt andet ved afbrænding af affald og fra afbrænding af fossile brændstoffer, især kul. Stoffet ophober sig især i naturens fødekæder i havet, da det er vanskeligt for dyr, planter og bakterier at udskille tungmetallerne, når de først er optaget.

Koncentrationen af metylkviksølv i rovfisk kan f.eks. nå op på et niveau en million gange højere, end niveauet i vandet.

Kun én chance for hjernen

Fakta

VIDSTE DU AT

Fisk og andre vandlevende arter er den eneste væsentlige kilde til menneskers metylkviksølv eksponering.

De nye studier viser, at der skal meget mindre doser af skadelige kemikalier til, end man tidligere har troet for at skade hjernens udvikling - ikke kun hos fostre, men også hos både store og små børn.

Og effekten er langt større end hos voksne.

Philippe Grandjean, der ligeledes er adjungeret professor ved Department of Environmental Health ved Harvard School of Public Health i Boston, forklarer, at årsagerne til den unormale psykiske udvikling for det meste er ukendt.

»Metylkviksølv kan transporteres hurtigt rundt i kroppen og kan trænge ind og blokere for udviklingsmæssige processer i hjernen, og det er alvorligt, da hjernen kun har én chance til at udvikle sig,« forklarer han.

Forplumret forskning

Methylkviksølv

Methylkviksølv opstår direkte og indirekte som en del af en række industrielle processer, blandt andet ved afbrænding af affald med uorganisk kviksølv og fra afbrænding af fossile brændstoffer, især kul. Der frigives alene i USA 48 tons af elementært kviksølv til atmosfæren hvert år. Der er også naturlige kilder som vulkaner, skovbrande og forvitring af kviksølv bærende klipper.

Koncentrationen af methylkviksølv i rovfisk når op på et niveau en million gange højere, end niveauet i vandet. Det skyldes, at metylkviksølv har en halveringstid på omkring 72 dage i vandlevende organismer. Fisk og andre vandlevende arter er den eneste væsentlige kilde til menneskers metylkviksølv-eksponering. Koncentrationen af kviksølv i en given fisk afhænger af, hvilke arter af fisk, alder og størrelse for fisk og den type vandområde, hvor det er fundet.

Methylkviksølv er en kemisk forbindelse, som består af en metylgruppe (CH3-) bundet til et kviksølv-atom. Dens kemiske formel er CH3Hg (til tider skrevet som MeHg). Stoffet går i forhindelse med svovlholdige forbindelser, især sulfhydryl (-SH) grupper på aminosyren cystein og dermed med proteiner, der indeholder cystein.

Disse methylkviksølv-cystein-komplekser ligner en anden essentiel aminosyre, methionin. På grund af denne lighed, transporteres stoffet frit i hele kroppen, også på tværs af blod-hjerne-barrieren og på tværs af moderkagen, hvor det optages af fosteret. På grund af sin stærke binding til proteiner, udskilles metylkviksølv ikke let fra kroppen.

Forskerne peger på, at tidligere forskning i virkningerne af forurenende stoffer på hjernen er blevet forplumret af manglende oplysninger om, hvor store mængder mennesker rent faktisk udsættes for (eksponering). Desuden er det vanskeligt, at finde en direkte sammenhæng mellem specifikke problemer med hjernen og eksponering baseret på statistiske eller epidemiologiske analyser

Metylkviksølvs gifttighed er da også velkendt, men forskerne mener, at den medicinske verden har undervurderet risikoen for hjerneskade.

»Indtil der er nok beviser til at udelukke virkninger af visse kemikalier på udvikling af nervesystemet, bør man have en forsigtig tilgang til stofferne og have en stram regulering af stoffer under mistanke. Derudover bør man rådgive gravide om komme i kontakt med nye og uafprøvede stoffer,« konkluderer Philippe Grandjean.

Rettet 28/11 2008.

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud