Videnskab.dk's forsøg på Roskilde Festival viser, at heavy metal giver fantastisk motion. I hvert fald, hvis man spiller det selv. Der er nok ikke den person i kongeriget, der er undsluppet budskabet om, at det er sundt at holde sig fysisk aktiv.
Den videnskabelige forklaring er både enkel og kompleks. I sin enkle form er fysisk aktivitet sundt, fordi muskler, der arbejder, danner hormoner og stoffer, som virker forebyggende på alt fra hjertekar-sygdomme til cancerknuder. At motion har positiv indflydelse på vores indre organer og kredsløb er efterhånden hævet over enhver tvivl. Men de senere år har der også været en øget fokus på, hvad motion kan gøre for vores hjerne.
Her er videnskaben inspireret af logikken. Mange mennesker der er fysisk aktive fortæller, at de simpelthen føler et større psykisk velvære efter at have rørt sig. Det har fået forskere til at undersøge, om der findes biologiske forklaringer på denne tilstand.
Og hvis de findes, om det har varig virkning. Kan motion for eksempel forebygge angst, stress, demens og depression?
En af de danske forskere, der beskæftiger sig intensivt med forskning i fysisk aktivitet, er professor Bente Klarlund Pedersen, direktør for Danmarks Grundforskningsfondcenter for Inflammation and Metabolism på Rigshospitalet/Københavns Universitet.
VIDENSKAB.DK PÅ ROSKILDE
Hvem bruger mest energi i et heavymetal band under en koncert?
Kan du undgå sure sokker i varmen?
Hvor mange skridt går du på en festivalaften og hvad svarer det til i indtag af burgere?
Og bliver man virkelig lykkeligere af at tage på festival?
Følg videnskab.dk's udsendte, der undersøger, udfører eksperimenter on location og rapporterer fra livet på scenen, i lejren, på festivalpladsen og når det hele er ved at være forbi. Rock on!
For nyligt har hun og hendes forskerteam afsluttet en undersøgelse, der viste, at når musklerne arbejder udvikles BDNF (brain derived neutropic factor) - et molekyle der har vist sig vigtigt for vækst og dannelse af hjerneceller i hippocampus.
»Hippocampus er hjernens hukommelsescenter og BDNF er vigtig for at holde hippocampus i god form. Forsøg med rotter viser for eksempel, at når man blokerer for BDNF, kan de ikke længere lære nyt, som at finde rundt i en labyrint. Deres korttidshukommelse forsvinder simpelthen,« fortæller Bente Klarlund Pedersen.
»I vores forsøg viser vi, at BDNF i blod og hjerne stiger, når musklerne arbejder. Vi ved, at mennesker med demens har meget lave niveauer af BDNF. At øge niveauet gennem motion kan vise sig at være en vigtig faktor for at evnen til indlæring og forebyggelse af demens,« siger Bente Klarlund Pedersen.
Også personer med stress og depression har meget lidt BDNF i blod og hjerne. Ved begge disse tilstande svækkes hukommelsen - det kan ses på hjerneskanninger for eksempel ved, at hippocampus svinder ind.
Kan BDNF øges i kroppen, er det sandsynligt, at det kan have en positiv effekt på humøret, og derfor kan fysisk aktivitet muligvis bruges i behandling af stressede eller depressive mennesker. Det er bare ikke belyst tilstrækkeligt endnu.
LÆS OGSÅ
Videnskab.dk tester, hvor meget et band forbrænder på en koncert på Roskilde Festival:
Læge Jesper Krogh fra Psykiatrisk Center Bispebjerg har ledet et klinisk studie på Bispebjerg Hospital, hvor 165 depressive patienter skulle dyrke motion en halv time to gange om ugen. Efter først fire måneder og siden tolv måneder var konklusionen, at patienterne ikke oplevede nogen overbevisende effekt af motionen.
Dette kan i følge Jesper Krogh have flere grunde. Måske fik patienterne ikke motion nok. Blandt andet fordi, at de depressive patienter ikke mødte op så ofte som de skulle i følge forsøget.
»Det er jo ikke et forsøg med unge stærke medicinstuderende, der har overskud og interesse i at deltage. Det er mennesker, der har en depression, og alle erfaringer viser, at det er svært at motivere folk til at komme mere end én gang om ugen - også dem uden depression,« lyder det fra Jesper Krogh
Bispebjerg har igangsat endnu et forsøg, hvor intensiviteten sættes op til tre gange om ugen, og som forventes afsluttet i 2010.
»Der er i teorien god grund til at tro, at motion kan have en anti-depressiv effekt. Men om det er brugbart i den virkelige verden er straks mere tvivlsomt. Der er i hvert fald endnu ingen overbevisende effekt af motion i selve behandlingen af depression. Om det har nogen forebyggende virkning, det ved vi ikke nok om endnu,« siger Jesper Krogh og nævner samtidig, at mange af de ting vi ved om reaktioner og signalstoffer stammer fra rottehjerner, og resultaterne er derfor ikke nødvendigvis de samme i den menneskelige hjerne.
