Brystkræft ser ud til at være mere dødeligt for kvinder med silikoneimplantater. Det viser et metastudie, som er publiceret i online-tidsskriftet BMJ. Det skriver medpagetoday.com.
Brystkræftpatienter havde 38 procent større risiko for at dø af deres sygdom, hvis de havde implantater, i forhold til hvis de ikke havde. Den høje dødelighed blandt kvinderne med implantater, skyldes formentlig, at sygdommen først bliver opdaget på et senere tidspunkt hos denne gruppe.
»En bedre forståelse af påvisningen af brystkræft og overlevelsesmønstre efter en brystkræft-diagnose hos kvinder med implantater vil være en stor hjælp i forhold til at give klar information om konsekvenserne af brystforstørrelse til disse kvinder og deres læger,« udtaler ph.d. Eric Lavigne fra Laval University i Quebec, som stod bag det nye meta-studie, hvor man analyserer tidligere studier på området, i BMJ.
»Det faktum, at implantater muligvis kan stå i vejen for en tidlig påvisning af brystkræft, er særdeles relevant og bærer vigtige kliniske og folkesundhedsmæssige konsekvenser med sig.«
Læs også:
Hvorfor er kendissers bryster frække?
Verdens største bryster og Paradise-Amalie regerer Facebook