En ny undersøgelse viser, at mænd og kvinder ikke bliver påvirket af autisme på same måde, skriver BBC News.
Britiske forskere fra Cambridge universitetet har scannet hjernerne på 120 mænd og kvinder med autisme.
Resultatet var, at hjernerne hos kvinderne med autisme i højere grad lignede hjernerne hos ikke-autistiske mænd, end de lignede hjernerne hos ikke-autistiske kvinderne.
Den samme forskel var ikke at se hos gruppen af mænd med autisme. Deres hjerner havde altså ikke mere ekstreme maskuline træk.
»Undersøgelsen viser, at autisme muligvis manifesterer sig på forskellig vis alt efter hvilket køn man har,« siger en af forskerne bag undersøgelsen dr. Meng-Chuan Lai til BBC News.
Han fortsætter:
»Derfor bør vi ikke blindt antage at alt hvad vi finder ud af om mænd eller fra prøver fra mænd kan overføres til kvinder.«
Undersøgelsen er udkommet i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Brain.
Læs også: Brugere af alternativ behandling: Det kan ikke skade at prøve