Hvad er en art?

Artsbegrebet er et af de mest fundamentale begreber inden for biologien.
Umiddelbart skulle man tro, at det er en enkel sag at skelne mellem de mange forskellige arter af planter og dyr, for eksempel baseret på deres udseende, men så simpelt er det ikke altid.
Faktisk findes der ikke en entydig biologisk definition af artsbegrebet, som dækker alle levende organismer.
Derimod findes der adskillige mere eller mindre anvendelige artsbegreber inden for forskellige skoler og organismer.
Mulddyr er ikke en art
Det mest anvendte artsbegreb blev defineret af Ernst Mayr i 1942: »En art er en gruppe individer, der kan reproducere og få fertilt afkom«. Med andre ord, individer tilhører den samme art, hvis de kan parre sig og få levedygtigt afkom, som også er i stand til at reproducere sig.
Det er ikke usædvanligt, at to individer af nært beslægtede arter rent faktisk kan producere afkom. For eksempel kan en hest (som mor) og et æsel (som far) parre sig og producere levedygtigt afkom. Disse kaldes muldyr, men muldyr er som oftest sterile og ude af stand til selv at reproducere.
Det skyldes, at gen-materialet fra hest og æsel er så tilpas forskelligt, at det på den ene side kan fusionere og danne et levedygtigt afkom, men på den anden side ikke er fuldstændig kompatibelt og dermed i stand til at reproducere sig normalt.
Kriteriet om, at afkommet inden for den samme art skal kunne reproducere sig, er altså ret afgørende. Det er meget ofte tilfældet, at afkom af en krydsning mellem to forskellige arter - også kaldet hybrid - er sterilt og ude af stand til selv at reproducere.
Hybrider
Individer af samme art deler altså en fælles genpulje og er formeringsmæssigt isoleret fra andre arter, på den måde at de ikke kan udveksle gener med andre arter
Eftersom artsdannelsesprocessen er kontinuerlig, vil der til enhver tid være en gråzone, hvor to arter, der er under opsplitning, stadig vil kunne reproducere, men hvor deres hybride afkom vil klare sig dårligere, end afkom inden for én art, og på den måde forstærkes processen, hvorved en ny art kan opstå.
I den ene ende af spektret vil to arter, der er meget nært beslægtede, fortsat have en stor del af genpuljen til fælles, og de vil i nogle tilfælde fortsat kunne reproducere sig. I den anden ende af spektret vil to arter, som er fjernt beslægtede, ikke kunne parre sig, da genpuljen fra hver art er blevet for forskellige, til at kønscellerne kan fusionere.
Det økologiske artsbegreb
Hvis en art er ved at opstå fra en stam-fader (eller en stam-art), vil der muligvis kunne produceres fertilt afkom mellem den begyndende art og dennes forfader, og i sådan et tilfælde er det umuligt at afgøre, om der er tale om én eller to arter - endnu.
Af andre mindre anvendte artsbegreber kan nævnes det økologiske artsbegreb, der kategoriserer individer, der deler en bestemt økologisk niche som tilhørende den samme 'art'.
Denne type 'art' kaldes også for 'øko-typer' og findes især inden for mikrobiologien, hvor bakterier er langt sværere at kategorisere efter det biologiske artsbegreb, end tilfældet er med de fleste dyr og planter.
Dna-teknologi
Traditionelt set har man kategoriseret levende organismer som forskellige arter baseret på deres udseende og altså på morfologiske træk.
Det kan dog være ret vanskeligt at opdele visse planter og dyr på denne måde, da evolutionen har formet nogle arter, så de ser fuldstændig ens ud, selvom de faktisk ikke ville være i stand til at reproducere sig med hinanden.
På samme måde kan der være forskellige former inden for den samme art, så individer med helt forskelligt udseende faktisk tilhører den samme art. Med udbredelsen af dna-teknologi har man kunnet undersøge, om arter, der er vanskelige at adskille baseret på udseendet, rent faktisk er genetisk forskellige.
Det vil sige, at man kan sammenligne nogle dna-sekvenser (gener) og se, hvor ens de er. Når to arter har været adskilt igennem længere tid, vil de have opbygget tilpas store forskelle i dna'et, til at man bedre kan afgøre deres indbyrdes slægtskab. På den måde har dna-teknologien i nogle tilfælde revolutioneret kategoriseringen af biologiske arter, så nogle arter er blevet slået sammen, og andre er blevet adskilt og placeret et nyt sted i udviklingshistorien.
Seneste blogindlæg
-
Bryllupsgaver hos edderkopper
Af Trine Bilde, ph.d. i evolutionær økologi, lektor12. april 2012 kl. 09:53 Kommentarer (1)I dyrenes verden er det som regel hanner der skal konkurrere om hunnernes gunst. Det er fordi hunner som oftest investerer flere ressourcer... -
Kameraovervågning afslører hvad vilde insekter egentlig foretager sig
Af Trine Bilde, ph.d. i evolutionær økologi, lektor16. januar 2012 kl. 09:35 Kommentarer (0)Meget af den viden vi har om vilde dyrs adfærd stammer fra studier af store pattedyr og fugle, som man forholdsvis let kan... -
Fænomenet arbejdsdeling
Af Trine Bilde, ph.d. i evolutionær økologi, lektor12. april 2011 kl. 09:52 Kommentarer (1)Fænomenet arbejdsdeling er velkendt fra de sociale insekter, særligt myrer og bier, hvor et kastesystem betyder at nogle... -
Blæksprutter har udviklet sofistikeret brug af værktøj
Af Trine Bilde, ph.d. i evolutionær økologi, lektor7. december 2010 kl. 12:12 Kommentarer (2)Inden for dyreriget er mennesket fuldstændigt overlegent når det gælder udnyttelse af genstande som nyttigt værkt...
Trine Bilde

Blogger om:
Er der nogen, der har sat sit præg på naturvidenskaben, så er det Charles Darwin. Jeg skriver om Darwins betydning for min forskning i dag.Andre bloggere i Evolutionsbloggen:
Jakob Vinther
Line Vej Ugelvig
Henrik Hjarvard de Fine Licht
Mette Elstrup Steeman
Niels Holm Jensen
Mest læste blogs
Blogs - Seneste kommentarer
-
Af Peter Ole Kvint for 49 minutter 10 sekunder siden
[Mænd har flere neuroner end kvinder, men det betyder ikke noget]
-
Af Jonas Kristoffer Lindeløv for 10 timer 20 minutter siden
[Mennesker og dyr: hvordan er vores hjerne unik?]
-
Af Kim Kaos for 13 timer 5 minutter siden
[UFOerne eksisterer! ]
-
Af Rikke Kjær for 1 dag 8 timer siden
[Diskrimination af ’os i provinsen’? - Om afslag til filmstøtte af film med ’brun’ i hovedrollen]
-
Af Marian B. Goldstein for 4 dage 4 timer siden
[Gal eller normal]
Abonner på vores nyhedsbrev
På forsiden lige nu
-
Diskrimination af ’os i provinsen’? - Om afslag til filmstøtte af film med ’brun’ i hovedrollen
-
Gennembrud i fysik kan føre til nyt syn på magnetisme
-
Så alvorlig er mobning for børns helbred
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
-
Vægtløshed er en unik følelse
-
Hvorfor rammer modermærkekræft især rødhårede?
Seneste nyheder
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk












Hvad er en art?
Personligt kan jeg godt lide at definere en art efter om det er muligt at få fertilt afkom.
Vi skal jo lige huske på at definitionens vigtigste pointe er bevidstgørende i forhold til hvad man ønsker at fremhæve; og her må det efter min mening være evolution. Men måske kan der komme et problem engang i en forhåbentlig meget fjern fremtid, hvis mennesker kun kan få afkom ved kunstig befrugtning; er vi så ikke længere en art!
evolutionsforskning på aDNA
Angående evolutionsforskning i neanderthalgenomet og andet gammelt DNA-materiale er her henvisning til artikel, som beskæftiger sig med "reperation" af det lidt destruerede materiale og forsøg på undersøgelse af nogle epigenetiske faktorer i materialet. Det er nu ret imponerende at udviklingen af tilpassede metoder går så hurtigt:
Briggs, Adrian W - Stenzel, Udo - Meyer, Matthias - Krause, Johannes - Kircher, Martin - Pääbo, Svante (2009): Removal of deaminated cytosines and detection of in vivo methylation in ancient DNA. Nucleic Acids Reseacrch, 2009, 1-12 (Advance access).
MH Dorte Wulff Dahl
yes yes
Det er vi vist helt enige om.
Jeg selv er meget imponeret og glad for den udvikling der sker indenfor genetik og epigenetik - men det er fordi, jeg er læge, og det giver mulighed for viden til brug for behandling, som simpelthen er noget mere præcis end før. Hvis man ved, hvad for et protein der er "gal" med helt specifikt (som jo stammer fra et gen der udtrykkes mere eller mindre pga genetik/epigenetik mm), så er det lettere at gå straight efter bedre lægemidler, der ikke er så brede, at der er for mange bivirkninger.
Men det her handlede jo "bare" om, hvad en art er. Det er da spændende og ikke så simpelt, synes jeg. Det handler jo sådan set ikke om politik, men simpelthen om nogle begreber med biologisk baggrund. (som der utvivlsomt også er heftige uenigheder om blandt kendere : ) )
Venlig hilsen Dorte Wulff Dahl
Hej Dorte.
Helt fint!
Jeg tror at det er vigtigt at gøre sig forskellen på videnskab og etik bevidst. I videnskab burde der ikke være holdninger der er farvet af politik. MEN paradokset er vel, at vi ikke kommer uden om at forholde os til videnskaben. Rent videnskabeligt er der vel intet fornuftigt der strider imod at eksperimentere med de menneskelige gener for evt. at forbedre evolutionens resultater. En ekstra arm kunne vel forbedre produktionsarbejdernes præstationer ved samlebåndet! Så her kommer etikken ind! HÅBER jeg da!
Tak for dine indlæg.
hej tommy
Kære Tommy.
Jeg er ked af, hvis mit indlæg er blev opfattet som provokerende af dig. Jeg er helt enig i, at det er vigtigt med videnskabsetiske komiteer der tager stilling til forskning og herudover instans som etisk råd, der arbejder med flere etiske problemstillinger, som ikke nødvendigvis handler om forskning.
Jeg forsøger bare at skelne mellem videnskabelig viden og etik selvom det ofte er svært. Det er nøjagtig det samme som at lade sine udsagn farve af politisk holdning, så man måske bevæger sig lidt forvrænget væk fra sandheden : ). Personligt synes jeg så at evolutionsforskning netop illustrerer forskellen på videnskabelig viden og psedovidenskabelig viden om nogle af de samme emner. (hvad der foregik i edens have og noahs ark for nu at være lidt plat..)
Men jeg beklager, hvis det blev opfattet sådan af dig.
rettelse
Hov, tilføjelse til 2. sidste linie. Der skulle have stået: kommite vil standse genmanipulation m.h.t. menneskelige mutanter!
Genmanipulation
Hej Dorte!
Jeg kan forstå at jeg som ufaglært arbejder ikke skal blande mig i om dannede videnskabelige højtbetalte videnskabsfolk gerne vil se om det kan lade sig gøre at sætte gensekvenser fra fisk ind i kornprodukter. (Hvilket selvfølgelig kan redde hele den 3. verdens ernæringsproblemer!! osv.osv.) Ingen er jo skurk i sin egen forstand!
Jeg er ikke imod videnskabelig forskning og heller ikke den der foregår i gener. Og heller ikke hvad det kan bruges til. Jeg vil dog gerne mane til ekstrem forsigtighed i hvad den SKAL bruges til. Jeg kan forstå at GMO-produkter i EU nu "smugles" ind i vores produkter. At man går stille med dørene er naturligvis forårsaget af at vi ikke-videnskabelige 3.f'ere ikke forstår at det er til vores eget bedste. Nøjagtigt som det foregik i Sovjetunionen.
Hvem tjener videnskaben? Menneskeheden eller blind profit? Har du hørt hvordan GMO-afgrøder "vurderes" i Argentina? Og i hvilket land mener du at videnskabsetisk kommite vil standse genmanipulation.? Jeg tror at vi i DK generelt har en høj etisk standard, men selv her vil etikken vil vel nok farves efter arbejdsgiveren!?
Med venlig hilsen Tommy
SV:Bulldog og tæppetisser?
Vil en bulldog og en Chiwawa have mulighed for at reproducere et fertilt afkom?
Hej Magnus
Det kan de (formentlig) godt, men det bliver næppe noget kønt syn! Problemet her vil ikke være genetisk (de er begge hunde af arten Canis familiaris), men fysiologisk - altså om dyrenes parringsorganer kan forbinde sig, eller er for umage. Det gælder for alle hunde-racer og vi kunne sagtens komme i tanke om flere underholdende kombinationer.
Naturen har jo sine reguleringsmekanismer og som regel vil hvalpenes vækst i livmoderen passe til hun-dyret, men måske kunne størrelsen af hvalpene blive et problem ved fødslen. Naturligvis hvis det er tæppetisseren, der er hunnen. Men så kan det være, dens ryg allerede knækker under selve parringsakten. Den ville iøvrigt heller næppe være noget kønt syn. Men naturen har som sagt sine reglueringsmekanismer ;-)
De bedste hilsner
Wilhelm
PS: Du skal skrive dit efternavn ind i profilen, det er en uskik og imod videnskab.dks regler, ikke at optræde ved sit fulde navn.
videnskab
Det er 2 forskellige historier. Den ene handler om videnskabelig viden, og den anden handler om etik.
Mht videnskabelig viden om evolution, så tror jeg, at det kan bidrage med mere "dannelse" i argumentationsformer. I alt fald når det drejer sig om jordens tilblivelse, jordens forgængelighed og menneskets måde at være på som art. "Gale" eksperimenter såsom at eksperimentere med mærkelige menneskemutanter ville næppe blive tilladt af videnskabsetisk komite. Men en forfærdelig masse sludder kunne manes til jorden, hvis man udnyttede den videnskabelige viden i sin argumentation. Herudover kan videnskabelig viden ang arters forgængelighed være med til at øge forståelsen for konsekvenserne af ikke at respektere den forskningsbaserede viden omkring biologi på jorden.
Ja, men hvad skal det da til for?
Efter millioner af års udvikling vil nogle "gale" videnskabsfolk så pille i denne udvikling. GMO-afgrøder der sætter evolutionens udviklinger ud af kraft. Og ja, det kan da godt være at det går godt; men har begærligheden da ingen grænser?
rettelse:
Det var lidt forkert, det jeg skrev. Det er ikke muligt at sige, om der er produceret ikke-reproducerbart afkom mellem neanderthalere og cro-magnons naturligvis. det der undersøges er, om de har bidraget til hinandens genpool, altså i form af reproducerbart afkom - og det er der intet, der tyder på.. : )
til Hans S
Kære Hans.
Hvis du søger artikler på Svante Paabo, som laver en del forskning ang neanderthalgenomet, så vil du se, at de også interesserer sig for om der er viden, der tyder på, at neanderthalere og cromagnons har fået afkom sammen. Det er der ikke noget, der tyder på indtil videre. Og de er tættere beslægtet end nulevende menneskeaber og homo sapiens.
Venlig hilsen Dorte Wulff Dahl
Hybrid-svin
Læs om Zoos hybridsvin her:
http://www.videnskab.dk/content/dk/miljo_natur/enestaende_dyr_ma_sige_farvel_til_zoo
Hvordan med mennesket?!
Yderst tankevækkende artikel!
Burde have problematiseret at der fornyligt -endda i Københavns Zoo- har fundet en parring sted, mellem to arter af svin, der forekom videnskaben umulig!
Men hvad med os selv?!
Det er en gammel nyhed at nogen har villet fremavle menneskelige væsener -uden menneskerettigheder. Og på det teoretiske plan har der været diskusioner omkring spørgsmålet om "vi" -altså Homo Sapiens- ville kunne få afkom med neanderthalere, Homo Erectus mv.
Men er der nogensinde foretaget eksperimenter omkring dette spørgsmål? Nu vil den opvakte læser gøre gældende at et sådant eksperiment er afskåret, eftrsom der ikke er nulevende eksemplarer af andre hominider end netop vores art. Men:
Hvordan ligger det med vores nærmeste slægtninge i det nuværende dyrerige? Er der nogensinde foretaget eksperimenter med parring mellem mennesker og -f. ex.- menneskeaber?!
Og hvilket resultat er disse eksperimenter endt med?
Bulldog og tæppetisser?
Vil en bulldog og en Chiwawa have mulighed for at reproducere et fertilt afkom?
Rod
De fleste valnøde arter er istand til at få frugtbart afkom. Men er de levedygtige i naturen?