Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Villum Fonden etablerer nyt program, der støtter tværfagligt og datadrevet forskning

Annonce:

Villum Fonden har netop oprettet programmet Villum Synergy, der støtter forskning udført af topforskere fra datalogi i samarbejde med forskere fra en bred vifte af andre fag.

Fokus i Villum Synergy er de forskningsmuligheder, der ligger i grænsefladen mellem datalogi og andre fagområder, skriver fonden i en pressemeddelelse.

»Digitalisering, kunstig intelligens og big data kalder på tværfaglige samarbejder, der kombinerer ekspertise indenfor datalogi med andre fagområder som for eksempel teknisk videnskab, naturvidenskab og også gerne humaniora og samfundsvidenskab,« siger Thomas Bjørnholm, forskningsdirektør i Villum Fonden, i pressemeddelelsen.

»Det er i samarbejdet og grænsefladen, at der skabes ny viden,« tilføjer han.

Fonden afsætter foreløbigt 50 mio. kr. årligt i tre år på at styrke det tværfaglige samarbejde i Danmark.

Programmet støtter tværfaglige samarbejder på to niveauer.

  • For det første kan forskere søge mindre pilotbevillinger på 2-3 mio. kr. til nye toårige samarbejder, der skal testes.
  • Derudover kan etablerede og modne samarbejder søge større bevillinger på 10-20 mio. kr. til forskningsprojekter, der løber over 3-5 år.

Ansøgningsfristen er den 10. oktober 2019 kl. 14.00.

Annonce:

fghs