Rumfartøjet var egentlig designet til at operere i 2 år, men 25 år efter opsendingen hjælper SOHO os fortsat med at observere Solens udvikling.
Den 2. december 1995 blev rumfartøjet Solar and Heliospheric Observatory (SOHO) sendt 1,5 million kilometer ud i rummet i samarbejde mellem European Space Agency (ESA) og NASA.
Her er SOHO tættere på Solen end Jorden og kan uhindret hjælpe rumfartsorganisationerne med at udforske stjernen.
Da SOHO blev skudt afsted, var det med tre videnskabelige missioner. Først og fremmest var målet at studere Solens indre dynamikker og strukturer.
Den anden udfordring var at undersøge, hvorfor Solens ydre atmosfære – kendt som korona – er meget varmere end dens egen overflade.
Det tredje og sidste mål var at finde ud af, hvorfra og hvordan solvind, der er Solens kosmiske stråling, opstår.
I de senere år har SOHO’s opgaver udviklet sig, og i dag er rumfartøjets absolut vigtigste opgave at overvåge rumvejret.
\ Læs mere
Rumvejr er en betegnelse for tilstanden i rummet, hvor SOHO holder øje med styrken af elektriske og magnetiske felter, elektriske strømme og andre forstyrrelser, primært genereret fra Solen.
Voldsomme udviklinger i Solens korona – kendt som CME’er (coronal mass ejections) – kan føre til geomagnetiske storme, som kan føre til skader på satellitter, forstyrrelser i telekommunikationsnetværk og potentielt ødelægge vores elektroniske infrastruktur på Jorden.
Nøglen til SOHO’s udforskning af Solens korona har været LASCO-instrumentet (Large Angle and Spectrometric Coronagraph). Med LASCO-instrumentet har forskere kunnet studere Solens koronas struktur og opførsel.
Ifølge Bernhard Fleck, der er forsker og projektleder for SOHO på vegne af ESA, har SOHO omkring fem års arbejde tilbage, indtil rumfartøjet ’kan gå på pension’.
Til den tid vil andre rumfartøjer have taget over for SOHOs opgaver.
Godt 25 år efter forskere kunnet producere næsten 6.000 forskellige studier baseret på data fra SOHO.
Samtidig har SOHO været en habil komet-observatør, da rumfartøjet har spottet mere end 4.000 forskellige kometer over de seneste par årtier.
Og så er det naturligvis blevet til flotte billeder af Solen – år efter år:
