På en kold og blæsende vinterdag i Tivoli blev rutsjebanen Odinexpressen forvandlet til et videnskabeligt forsøg. En stor, trykfølsom computerskærm var skruet fast på en af rutsjebanens vogne af to forskere fra DTU Management.

Den utraditionelle forsøgsopstilling skulle teste, hvordan man nemmest bruger en touchscreen, mens man bliver udsat for turbulens. Den viden skal bruges til at udvikle en ny type display til cockpittet i passagerfly.

Selvom den gamle forlystelse på skinner ikke minder ret meget om et flycockpit, så var der alligevel en god grund til at starte forsøgene i Tivoli. Rutsjebanen er ifølge forskerne, Alexandre Alapetite og Emilie Møllenbach, ideel til den indledende del af deres eksperimenter.

»I Odinexpressen har vi mulighed for at lave præcis de samme bevægelser hver eneste gang. Det giver et meget kontrolleret forsøg. En flysimulator ville være mere realistisk, men har ikke så store udsving. På den her måde får vi testet mere voldsomme bevægelser«, siger lederen af projektet, Alexandre Alapetite.

Forskning på 2 ½ minut

I løbet af den to et halvt minut lange rutsjebanetur skulle forsøgspersonerne løse opgaver, der involverede tre typiske bevægelser på en touchscreen:

Klik, hvor deltagerne skal trykke på forskellige knapper.

Træk, hvor deltagerne skal trække en figur fra et punkt til et andet.

Multi touch, hvor man zoomer ind og ud ved hjælp af flere fingre.

Efterfølgende kunne forskerne se, præcis hvor folk havde trykket på skærmen, hvor mange fejl forsøgsdeltagerne havde lavet, og hvor længe de var om det. Vognen var også udrustet med et accelerometer, gyroskop og kompas.

Ved at sammenligne data fra skærmen og måleapparaterne, kunne forskerne se præcis hvilke bevægelser, der var svære at udføre, når rystelserne var størst.

Resultater var uventede

Forskerne har endnu ikke haft tid til at analysere resultaterne til bunds, men der allerede dukket nogle overraskende resultater op.

En af øvelserne gik ud på at trække en figur fra et sted til det andet på skærmen. (Foto:Nikolaj Schultz)

»Klikket, som vi troede var den nemmeste opgave, var faktisk den sværeste, fordi man skal ramme så præcist. Til gengæld var det meget nemmere at zoome ind og ud, fordi man kan støtte med sine to fingre,« forklarer de to forskere.

Førsøget i Tivoli var et de indledende på vej mod at udvikle mere brugervenlige metoder til at styre den trykfølsomme skærm. Resultaterne fra Odinexpressen viser allerede, at de eksisterende brugerflader skal have et andet design, hvis brugeren skal betjene dem, når det ryster.

Fly skal styres fra én touchscreen

Baggrunden for forsøget er at man ønsker at udvikle et trykfølsomt display i cockpittet, der skal erstatte de traditionelle instrumenter - med undtagelse af betjeningsgreb som gashåndtag og styrepind. Der kan nemlig høstes mange fordele ved at bruge touchscreens om bord på passagerfly.

»Det kunne være interessant for et flyselskab at have det samme kontrolpanel på tværs af deres forskellige flymodeller. Det ville gøre det nemmere for piloterne at flytte mellem flytyper,« siger Alexandre Alapetite.

Touchscreens ville også gøre det nemmere og billigere at opdatere cockpittet, fordi det kun er softwaren, der skal skiftes ud, og ikke fysiske instrumenter, der skal gennem en lang godkendelsesproces.«

En tredje fordel er, at piloter kan bruge forskellige layouts på skærmen i forskellige faser af flyvningen. For eksempel har piloten brug for nogle helt andre oplysninger under landingen, end når man ligger i 10 kilometers højde, fortæller Alexandre Alapetite.

Selvom touchscreens har mange fordele, så kan teknikken fejle. Derfor er det en gylden regel, at der altid skal være back up-metoder til at styre flyet med. Skærmen skal også kunne betjenes med en trackball, fortæller Alexandre Alapetite.

DTU sikrer brugervenlighed

Forsøget er et led i EU-projektet ODICIS - One Display for a Cockpit Interactive Solution. Det er et samarbejde mellem tre europæiske universiteter og virksomheder i flyindustrien.

Fremtidens flycockpit med en samlet touch screen, sådan som firmaet Thales forestiller sig det. Thales er underleverandør til flyfabrikanter og en del af forskningsprojeket (Foto: Thales)

Mens de andre samarbejdspartnere i projektet fokuserer på selve hardwaren og sikkerhedskravene til udstyret, så er det DTUs rolle at sikre, at touchscreen også fungerer, når folk skal bruge dem.

Skærmen skal især være sikker at bruge under turbulens. Den skal kunne aflæses tydeligt i både lys og mørke, og det skal være nemt at sende informationer mellem piloterne.

DTU skal også sikre, at skærmen lever op til luftfartmyndighedernes skrappe krav om holdbarhed.

Skærmen flyver ikke foreløbigt

ODICIS-projektet skal være afsluttet i slutningen af 2011. Men der kommer til at gå lang tid inden flyvemaskiner bliver styret fra trykfølsomme skærme, vurderer Alexandre Alapetite.

»Der kommer i hvert fald til at gå 10-15 år, inden vi ser den slags store touchscreens som prototype i passagerfly. Til den tid regner vi også med, at teknologien har udviklet sig, så skærmene bliver endnu mere præcise og mere sikre overfor kulde og stød, « siger han.

Det er ikke kun piloter, der i sidste ende kan få glæde af forsøgene i Tivoli. Resultaterne kan også bruges til mere jordnære ting som touch screens i biler og på tabletcomputere, fortæller Alexandre Alapetite.

»Forsøget er også lidt grundforskning, for der findes ikke rigtig nogen forsøg, der har undersøgt bevægelsers indflydelse på input til touchscreens,« siger han.