Kan Putin ødelægge Jylland med en atombombe-tsunami?

»Der er ingen måde at stoppe undervandsdronen,« lyder det fra værten på den russisk statsejede TV-kanal, Rusland 1. I baggrunden ses den over 20 meter lange sølvgrå torpedo.

»Sprænghovedet har en kraft på op mod 100 megatons. Eksplosionen fra denne termonukleare torpedo ved Englands kystlinje vil forårsage en gigantisk tsunami op mod 500 meter høj.«

En bølge af apokalyptiske proportioner ruller over skærmen. På et kort bliver de Britiske Øer udvisket og opslugt af havet.

»Sådan et angreb vil også bære på ekstreme mængder stråling. Efter at have passeret over de Britiske Øer vil bølgen have omdannet, hvad end der er tilbage, til en radioaktiv ørken.«

Generelt er tsunamier ikke noget, vi behøver at bekymre os om i vores del af verden. Men de seneste år, og særligt efter Ruslands angreb på Ukraine, har omtale af den såkaldte Poseidon-torpedo floreret på nettet:

En tsunami-skabende atombombe, der angiveligt skal kunne lægge hele lande øde i en radioaktiv flodbølge.

And another nuclear threat to the UK from Russian state TV's Dmitry Kiselyov:

He says his country's Poseidon nuclear underwater drone could cause a tsunami that would "plunge the British Isles into the depths of the sea" and turn them into a "radioactive desert" (with subs) pic.twitter.com/usElgqHeIG

— Francis Scarr (@francis_scarr) May 1, 2022

Omtalen af det skræmmende våben har fanget en læsers opmærksomhed, som har skrevet til Spørg Videnskaben:

»Jeg har læst et sted på nettet, at udover at true Vesten med atomvåben har Putin også truet med at lade en mega-bombe springe på bunden af Nordsøen/Vesterhavet. Det vil – læste jeg videre – forårsage en halv kilometer høj tsunami-bølge, der vil skylle langt ind over England – og Jylland,« skriver Claus Jørgensen til os i en mail.

»Er det tænkeligt, og hvor langt vil en sådan tsunami bevæge sig ind over land – i forhold til sin højde, naturligvis? Eller er dette overhovedet muligt og ikke bare en tom trussel?«

Videnskab.dk har konsulteret flere eksperter, og det korte svar på Claus’ spørgsmål er nej. En 500 meter høj bølge er på ingen måde et realistisk scenarie, og i øvrigt er atombomber ikke særligt effektive, når det kommer til at lave tsunamier.

Dertil skal det understreges, at selvom russiske propagandister, som ovenstående, har talt truende om våbnet, og selvom Putin før har omtalt atombombe-torpedoen, har han for nuværende ikke direkte truet nogle vestlige lande med den.

Desuden har Rusland historik for at puste deres militære kapacitet lidt for højt op, og det er meget tvivlsomt, at deres militær faktisk ligger inde med Poseidon-torpedoer, som de er blevet beskrevet, mener militæranalytiker.

Og så til det lange svar på Claus Jørgensens spørgsmål:

A-bombe-tsunamier er prøvet før

Lad os tage den sidste del først: For er det overhovedet muligt at lave en tsunami med en atombombe?

Til det spørgsmål kommer svaret prompte fra Hans Otto Uldall Fynbo, et af Danmarks klogeste hoveder hvad atomsprængninger angår og professor på Institut for Fysik og Astronomi ved Aarhus Universitet.

»Ja, det er muligt, og faktisk har man gjort det flere gange i historien,« siger professoren og tilføjer, at nogle af de måske mest kendte atomprøvespræninger faktisk udløste en tsunami:

Atomprøvespræningerne ved Bikini Øerne.

27. juli 1946 sprang atombomben Baker i en dybde på 27 meter under havoverfladen og med en kraft, der var 1,5 gang større end den bombe, der havde jævnet Hiroshima med jorden året forinden.

På et øjeblik blev det omkringliggende havvand omdannet til en massiv sky af radioaktiv damp og skum. Vand fossede ind i det pludseligt skabte tomrum og skabte bølger på 30 meters højde, der spredte sig som, ja, ringe i vandet.

»Man ville teste atombombens evne til at bekæmpe flåder. Amerikanerne havde sat erobrede japanske krigsskibe op i forskellige afstande til sprængningen for at se effekterne på dem,« beretter Hans Otto Uldall Fynbo.

Det viste sig dog hurtigt, at effekten ikke var særligt stor, og at undervandsbombernes værdi måske mest lå i deres afskrækkende effekt, tilføjer professoren.

Af den grund, og fordi atomsprængninger som disse i øvrigt var enormt forurenende og spredte radioaktivt havvand over store områder, blev de undersøiske atomsprængninger ret hurtigt stoppet igen.

Ikke gode til at lave tsunamier

Hvad Bakers tsunami angår, mistede den oprindeligt 30 meter høje bølge meget hurtigt sin energi, og da den ramte Bikini Øernes kyst blot 6 kilometer væk, var den skrumpet til en størrelse på 5 meter.

Til sammenligning var 2004-tsunamien i det Indiske Ocean 15 til 30 meter høj, da den ramte den sumatriske by Aceh omkring 150 kilometer væk fra jordskælvet.

En af forklaringerne på den store forskel er selvfølgelig, at energien udløst ved 2004-jordskælvet var langt større end energien, som blev udløst ved Baker: Jordskælvet i sig selv svarede til 10.000 gange de atombomber, der faldt over Hiroshima og Nagasaki, fortæller Hans Otto Uldall Fynbo.

En anden del af forklaringen, og måske vigtigst, er, at atombomber ikke er gode til at udløse tsunamier.

Det forklarer Trine Dahl-Jensen, Seniorforsker ved De Nationale Geologiske Undersøgelser For Danmark og Grønland (GEUS).

»En tsunami er ikke en almindelig bølge. Den opstår, når havbunden flytter sig, og den sætter uendeligt meget mere vand i bevægelse end en almindelig overfladebølge,« siger hun til Videnskab.dk.

»Ved tsunamier flyttes vandet hele vejen fra havoverfladen til havbunden, mens en overfladebølge kun er på overfladen. En atombombe-bølge vil mere ligne en overfladebølge end en tsunami.«

Seniorforsker: 500-meter a-bombebølge er ikke realistisk

For at forstå forskellen på en atombombe- og en jordskælvstsunami, kan man prøve at forestille sig den mængde vand, der bliver flyttet, når havbunden pludselig falder 10, 20 eller 30 meter ned over et område på mange, nogle gange hundredvis, af kvadratkilometer, som det kan ske ved de mest voldsomme jordskælv, forklarer Trine Dahl-Jensen.

Utrolige mængder af energi bliver fokuseret i vandet over et stort areal. Bølgerne bliver enorme til det punkt, at de ikke længere ligner bølger: Ved de største tsunamier ligner det blot, at havet vokser sig højere.

Til sammenligning er atombombens effekt relativt koncentreret. Det omkringliggende vand bliver flyttet – det tætteste også pulveriseret – men det er en brøkdel af, hvad et jordskælv flytter.

Det betyder også, at selvom 10.000 Hiroshima-bomber blev udløst under havets overflade, ville det ikke give samme størrelse tsunami som 2004-jordskælvet, selvom energien ville være nogenlunde tilsvarende, tilføjer Hans Otto Uldall Fynbo.

Det er Trine Dahl-Jensen enig i:

»Det er uden sammenligning, da energien fosser meget hurtigere ud af en atombombe-bølge. Den bedste måde, man kan lave en atombombe-tsunami på, skulle være ved at udløse et jordskred eller lignende. Og der er ikke noget i Nordsøen, der giver mulighed for det,« siger hun og konkluderer videre:

»Hvad angår 500 meter høje atombombe-bølger, har det ingen gang på jord. 100 megatons er selvfølgelig voldsomt,« siger hun med henvisning til videoen øverst i artiklen.

»Og den kan sagtens lave et plask. Men det kommer ikke i nærheden af det, der bliver præsenteret i indslaget på Rusland 1. Glem det,« fortæller Trine Dahl-Jensen.

Militæranalytiker: »Jeg skal se torpedoer, før jeg tror det«

Dermed selvfølgelig ikke sagt, at en 100 megaton atombombe, som springer tæt ved den jyske vestkyst, ikke ville skabe problemer, fortæller Johannes Riber, orlogskaptajn og militæranalytiker ved Forsvarets Institut for Strategi og Krigsstudier.

»Så vidt jeg forstår, er idéen med de her nye og større Poseidon-torpedoer, at de skal kunne uskadeliggøre en kystby eller en havn ved at skabe en radioaktiv bølge, hvilket heller ikke er et urealistisk scenarie, hvis de springer tæt nok på,« forklarer orlogskaptajnen.

Han tilføjer, at nukleare undervandsbomber i øvrigt har været på tale siden 60’erne, hvor man forestillede sig, de skulle bruges til at bekæmpe ubåde.

Johannes Riber fortæller dog, at det på ingen måde skal give anledning til at sælge hytten med havudsigt og flytte indlands.

»Rusland har en historik med at gøre et lidt større nummer ud af deres militære evner, end hvad godt er. Hvad de her nuklear-drevne torpedoer angår, så er det ikke mere end fem år siden, russerne havde svært ved at lave en gasturbine til ubåde,« fortæller Johannes Riber.

»At lave en atomdrevet torpedo, som Poseidon-torpedoerne skulle være, er en del mere kompliceret end det. Jeg skal se, de har dem, før jeg tror det.«

Desuden ville vi have meget større problemer, hvis de atomare torpedoer nogensinde blev aktuelle, tilføjer han:

»I bund og grund taler vi jo om atomsprænghoveder, hvoraf de her bare bliver brugt under vand. Hvis verden nogensinde kommer til det punkt, hvor vi bruger atomvåben mod hinanden, vil jeg i højere grad bekymre mig om de atombomber, der rammer land,« siger han.

Således opmuntret. Vi siger tak til de tre forskere for deres gode svar og tak Claus Jørgensen for spørgsmålet. Han får en t-shirt tilsendt – ligesom du kan være heldig at få en t-shirt ved at sende dit spørgsmål ind til os på sv@videnskab.dk.