Danskere sætter rekord i dataoverførsel
Det er lykkedes forskere fra DTU at presse mere end fem billioner bit igennem en enkelt optisk fiber på ét sekund med en enkelt laser. Det er en verdensrekord.

Når der rigtig skal fart på dataoverførsel, sender man data med lys gennem
lyslederkabler. Og det kan forskere fra DTU gøre rigtig hurtigt. (Foto: BigRiz)

Når der rigtig skal fart på dataoverførsel, sender man data med lys gennem lyslederkabler. Og det kan forskere fra DTU gøre rigtig hurtigt. (Foto: BigRiz)

Mængden af data, der bliver sendt mellem computere på internettet og i andre netværk, stiger hele tiden. Ikke engang en finanskrise kan stoppe denne udvikling. Derfor er der et konstant behov for at udvikle netværksteknologier, der kan klare den voksende datamængde.

Og her er danske forskere med helt fremme. På DTU Fotonik har forskergruppen High-Speed Optical Communication netop sat rekord i mængden af data, der kan sendes igennem et lyslederkabel ved hjælp af en enkelt laser.

136 dvd'er på et sekund

Det lykkedes forskerne at sende data med en hastighed på 5,1 terabit i sekundet. De overførte således mere end 5.000 milliarder nuller eller ettaller på ét sekund. Det svarer til, at det tager et sekund at overføre indholdet af 136 dvd'er. Til sammenligning er en typisk ADSL-forbindelse, som rigtig mange danskere har i hjemmet, på nogle få megabit, altså få millioner bit i sekundet.

Forskerne fra DTU Fotonik slog den hidtidige rekord på 3,56 terabit i sekundet ved at anvende et avanceret dataformat, så hver laserpuls kunne bære to bit i stedet for en. Desuden blev laserlysets polarisation - det plan, som lyset bevæger sig fremad i - udnyttet til at fordoble datamængden endnu en gang.

Det er værd at bemærke, at der kun blev brugt en enkelt laser i eksperimentet på DTU. Hvis man benytter flere lasere med forskellige bølgelængder, kan man mangedoble datahastigheden.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk