2.000 år gamle skriftrullers tekst afsløret med røntgen
For næsten 2.000 år siden blev de syditalienske byer Pompeji og Herculaneum begravet, da Vesuv gik i udbrud. Nu aflæser italienske forskere bogstaver i 2.000 år gamle skriftruller fra Herculaneum ved hjælp af røntgenstråler.

Efter næsten 2.000 år under vulkansk sten og aske, minder papyrusrullerne om trækul i både konsistens og udseende. (Foto: E. Brun / Nature)

Efter næsten 2.000 år under vulkansk sten og aske, minder papyrusrullerne om trækul i både konsistens og udseende. (Foto: E. Brun / Nature)

Syditalienske forskere har fundet en lovende metode til at aflæse de ekstremt skrøbelige skriftruller, der blev bevaret i byen Herculaneum, da vulkanen Vesuv gik i udbrud i år 79.

Hidtil har arbejdet været vanskeliggjort af, at de skrøbelige dokumenter smuldrede i det øjeblik, forskerne ville åbne dem. Du kan se en video, der beskriver resultatet, i bunden af artiklen.

»Det er en revolution for papyrologer,« siger Vito Mocella, der er fysiker ved Institute of Microelectronics and Microsystems in Napoli og medforfatter til studiet, til Nature.com.

Han har sammen med sine kolleger publiceret sit studie i det velansete tidsskrift Nature Communications.

Måler blæklag på 0,1 millimeter

Metoden i det nye studie kaldes fasekontrastmikroskopi og anvendes inden for medicin til at danne billeder af blødt væv, som ikke absorberer røntgenstråler særlig effektivt, såsom vævet i hjernen, lungerne og brystet. 

Fasekontrastmikroskopi fungerer ved at måle på forskelle i, hvordan røntgenstråler bliver brudt, i stedet for hvordan de bliver absorberet.

Denne forskel er fintfølende nok til at registrere det 0,1 millimeter tykke lag blæk, der ligger oven på papyrusrullernes overflade uden at åbne dem.

Skriftrullerne smuldrede

Papyrusrullerne kommer fra en villa i Herculaneum, der blev opdaget allerede i 1752.

Villaen indeholder et udbygget bibliotek med oldgamle, halvt forvitrede skriftruller, der er blevet bevaret under lag efter lag af cement-lignende sten fra Vesuvs udbrud.

Det græske alfabets 24 bogstaver kan nu aflæses ved hjælp af røntgenstråler fra fasekontrastmikroskopi. (Foto: Mocella et al./ Nature Communications)

De omkring 1.800 skriftuller, der foreløbigt er fundet i villaen, har været en stor udfordring at aflæse, da mange af dem efter 2.000 år mindede om et stykke trækul og smuldrede øjeblikkeligt ved mindste berøring. 

Kan snart læses i fuld længde

Det foreløbige forskningsresultat skal først og fremmest demonstrere, at metoden fungerer, men forskerne vurderer, at de inden længe vil kunne læse skriftuller i deres fulde længde uden at ødelægge dem.

Til foråret vil de arbejde videre med teknikken ved den fælleseuropæiske forskningsinstitution European Synchrotron Radiation Facility i Grenoble.

»Vi planlægger at forbedre teknikken. Næste forår har vi mulighed for at bruge mere tid ved Grenoble Synchrotron, hvor vi kan teste et antal indgangsvinkler og forsøge at aftyde blækkets nøjagtige kemiske komposition. Det vil hjælpe os med at forbedre energi-indstillingen for strålen til vores skanning,« siger Vito Mocella til smithsonianmag.com.

Indeholder oldtidens filosofi

De fleste af skriftrullerne, der foreløbigt er blevet analyseret, har vist sig at være filosofiske og poetiske teskter af Philodemus, der er kendt som en viderefører af Epikurs filosofi.

Epikurs filosofi lægger en særlig vægt på sanseligheden, og betegnelsen epikuræer fik allerede i oldtiden betydningen af en nydelsessyg person.

Dog var epikur selv fortaler for, at mennesket udviste store mængder af mådehold, og at man kun på den måde nåede en stabil tilstand af nydelse, der var kendetegnende ved det gode liv.

Video: Vito Mocella

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk