To galakser er i gang med at forene sig i én: Se de smukke billeder her

To bliver til én. I stjernebilledet Herkules forener to galakser tig til én. (Foto: ESA/Hubble & NASA, Acknowledgement: Judy Schmidt)

Kilde: 
15 marts 2019

I stjernebilledet Herkules omkring 230 millioner lysår væk fra Jorden er en lang og voldsom kamp ved at nå sin slutning.

To kolliderende galakser, der trækkes sammen af tyngdekraften, ser ud til langt om længe at forene sig til én, skriver NASA i en pressemeddelelse. 

NGC 6052, som de to kolliderende galakser bliver kaldt, blev allerede opdaget i 1784 af den britiske astronom (og komponist!) William Herschel, der oprindeligt klassificerede dem som én mærkværdigt formet galakse. 

Nu ved vi dog, at NGC 6052 består af et sammenstød mellem to galakser, og det har NASA og Det Europæiske Rumagentur (ESA) dokumenteret med nye fotos, som de har taget med det såkaldte Wide Field Camera 3 fra Rumteleskopet Hubble.

LÆS OGSÅ: Computersimulering giver ny indsigt i galakse-sammenstød

Kollisionen har blandt andet ændret på flere af stjernernes bevægelsesbaner i de to galakser. Der er dog kun meget lille risiko for, at nogle af stjernerne vil kollidere, da stjernerne er relativt små i forhold til galaksernes størrelser.

Galakserne befinder sig i den sidste fase af en fusion, og det er en proces, der faktisk også kommer til at undergå vores egen galakse Mælkevejen, der på et tidspunkt vil støde sammen med nabogalaksen Andromeda på grund af tyngdekraften. 

Det sker dog først om cirka 4 milliarder år.

Billederne er taget af rumteleskopet Hubble. (Foto: ESA/Hubble & NASA, Acknowledgement: Judy Schmidt)

LÆS OGSÅ: Se et kæmpe galakse-brag fra fortiden

LÆS OGSÅ: Gigantisk galaksehob-sammenstød opdaget

fghs

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.