James Webb-teleskopet har måske allerede slået sin egen rekord for ældste fundne galakse
James Webb-Teleskopet har måske allerede slået sin egen rekord for ældste fundne galakse

James Webb-rumteleskopet fortsætter med at indfri sine løfter om at opdage tidlige galakser. (Billede: NASA, STScI / Northrop Grumman)

James Webb-rumteleskopet fortsætter med at indfri sine løfter om at opdage tidlige galakser. (Billede: NASA, STScI / Northrop Grumman)

Kilde: 
29 juli 2022

Astronomer bliver ved med at opdage nye rekordslående galakser, efter at James Webb-teleskopet har slået sine spejle ud og åbnet for et skattekammer af data.

Før teleskopets opsendelse var den ældste fundne galakse - eller rettere lyset fra den fundne galakse - vurderet til at være fra 420 millioner år efter Big Bang

Kun en uge efter, James Webb blev aktiveret, blev en ny galakse rekordhaver - registreret med lys fra kun 300 millioner år efter Big Bang.

Men det ser ud til, at denne galakses titel som ‘ældste galakse nogensinde fundet’ kommer til at være kortvarig. 

I denne uge har astronomer registreret flere nye galakser, som de så ud kun 233 millioner år efter universets begyndelse, skriver Space.com.

Dataene bygger på et koncept, der er kendt som redshift: Når universet udvider sig, strækkes lyset og fremstår mere rødt. 

Ved at se på, hvor rødt lyset er, kan astronomer vurdere, hvor meget universet har udvidet sig, siden lyset blev skabt, og dermed hvor gammelt, det er.

Tallene mangler stadig at blive valideret, men hvis de gør, vil disse galakser ikke bare være de ældste, men også langt de fjerneste nogensinde opdaget. På grund af den kosmiske ekspansion vil disse galakser i dag være over 35 milliarder lysår væk fra os. 

Det svarer til 331 trilliarder kilometer - 331 med 21 nuller bag sig.

jg

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.