Hvordan påvirkes kroppen af at være i rummet?
Vil man være astronaut, må man berede sig på ophold i det kolde og ugæstfri ydre rum, og en læser vil gerne vide, om det egentlig er farligt at være derude. Hvordan reagerer kroppen på at være på rumfart?

Disse mænd tilbringer 21 dage i sengen, så forskerne kan blive klogere på, hvordan man kan minimere tabet af muskel- og knoglemasse ved rumrejser. Det europæiske rumfartsorganisation ESA står bag. (Foto: CNES/E. Grimault)

Disse mænd tilbringer 21 dage i sengen, så forskerne kan blive klogere på, hvordan man kan minimere tabet af muskel- og knoglemasse ved rumrejser. Det europæiske rumfartsorganisation ESA står bag. (Foto: CNES/E. Grimault)

 

I rummet kan ingen høre dig skrige. Men måske er der slet ikke noget at pive over, så længe de grumme aliens holder en vis afstand. For er rummet egentlig ikke et helt ok sted at opholde sig, så længe man bliver inde i rumstationen eller rumskibet - eller er det ubehageligt og direkte usundt at tage på rumrejse?

Det vil vores læser Fredrik Sørensen gerne vide. Han spørger, hvilken effekt det ydre rum egentligt har på os - hvordan påvirker det kroppen af være i rummet?

Vi har sendt spørgsmålet videre til Mogens Tangø, der er overlæge på Flyvemedicinsk Klinik og Hjerteafdelingen på Rigshospitalet. Han har nemlig studeret emnet og ved, hvordan menneskekroppen reagerer, når den er i vægtløs tilstand ude i rummet.

Rumsyge og muskeltab

»En astronaut, der for eksempel sendes ud til den internationale rumstation, vil hurtigt opleve ubehag i form af svimmelhed og kvalme. Det er en form for transportsyge lige som køresyge,« fortæller Mogens Tangø.

»Man kan ikke orientere sig normalt i den vægtløse tilstand - man ved ikke, hvad der er op og ned.«

Rumsygen går heldigvis hurtigt over igen. Men der er også mere langsigtede effekter.

»Blandt de negative påvirkninger er, at når man ikke er udsat for tyngdekraft i lang tid, så mister man muskelmasse. Det er derfor, astronauter skal træne på løbebånd, hvor elastikker presser dem ned mod underlaget for at simulere tyngdekraften. De træner også på andre måder, hvor musklerne bliver belastet, selv om astronauterne er vægtløse.«

Godt for blodtrykket

På en rumstation er man i frit fald mod Jorden. Heldigvis når man aldrig jordoverfladen, for man kredser også rundt om Jorden, og så falder man så at sige i samme takt som Jorden krummer. Som astronaut er man vægtløs og kan svæve frit rundt, fordi man falder præcis lige så hurtigt som rumstationen - ikke fordi der ikke er nogen tyngdekraft derude.

Og helt skidt er det ikke at være i vægtløs tilstand. Udover at det må være sjovt, er det også godt for dem, der lider af forhøjet blodtryk.

Den danske astronaut Andreas Mogensen sendes ud i til rumstationen ISS i september 2015. Her træner han til missionen, der kun skal vare 10 dage. Vandet giver opdrift, så det omtrent føles som at være i vægtløs tilstand. (Foto: ESA/H. Rueb)

»Den positive ting er, at kredsløbet bliver aflastet,« siger Mogens Tangø. »Blodtrykket falder, og det er jo en god ting - især hvis det er forhøjet.«

Så har man problemer med for højt blodtryk, kan det være en idé at booke billet til rumstationen. Det kan man gøre hos Space Adventures, der allerede har sendt syv privatpersoner derop med russiske Soyuz-raketter. Måske kan man følges med sangerinden Sarah Brightman, der angiveligt bliver den næste rumturist.

Men måske bør man lige læse lidt videre, før man svinger Dankortet og ofrer et par hundrede millioner kroner på turen, især hvis man planlægger et langtidsophold. For der er også lige spørgsmålet om den kosmiske stråling.

 

Stråling kan skade kroppen

»Vi har ikke fuldstændig klarhed over, hvad strålingen betyder for kroppen. Det bør man undersøge nærmere, før man sender folk på længerevarende missioner i rummet,« lyder det fra Mogens Tangø.

»Man udsætter sig for et bombardement af partikler, som for eksempel kan skade det bloddannende væv i kroppen.«

»Det kan sagtens være, at man aldrig bliver den samme igen efter en lang tur til Mars. Det kan for eksempel være, at man har muskelsmerter eller sygdomme i knoglemarven. Der er en øget sygelighed hos de russiske kosmonauter, der har været i rummet i lang tid.«

 

Kraftig stråling på Mars-rejse

Da Mars-robotten Curiosity blev sendt til Mars, var der også en strålingsdetektor med på turen. Den viste, at en Mars-rejse giver 100 gange så meget stråling, som vi får fra den naturlige baggrundsstråling på Jorden.

Et så højt strålingsniveau kan blandt andet give øget risiko for at udvikle kræft og medføre skader på nervesystemet. Derfor er det faktisk ikke forsvarligt at sende astronauter til Mars - i hvert fald ikke med den nuværende raketteknologi.

Før vi begiver os ud på lange rumrejser og begynder at flytte til Månen, Mars eller andre kloder uden et magnetfelt til at passe på os, skal vi nok lige finde ud af, hvordan vi bedst beskytter os mod den skadelige stråling. Men det er da også noget, der forskes i, så forhåbentlig bliver problemet løst, før Fredrik Sørensen tager af sted.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.