Stjerneguide til sommerens nattehimmel

I sommerperioden fra juni til midt i august er himlen set fra vores breddegrader meget lys.

Solen kommer nemlig ikke ret langt ned under horisonten om natten, og dermed spredes dens lys i atmosfæren, som så bliver lysere.

Himlen er dog stadig mørk nok til, at man kan få øje på en række spændende himmellegemer.

Tre planeter på himlen

Juli måneds aftenhimmel er f. eks. prydet af hele tre planeter, der nærmest står på en ret linje i vest-nordvest.

Den klareste planet er Venus, der ved solnedgang står lavt i vest. Røde Mars føger lige efter, men er knap så klar, og endelig kan man få øje på Saturn. Med blot en stjernekikkert eller udsigtskikkert, der har over 20 gange forstørrelse, kan man skelne Saturns ringe og Venus' fase.

Efter midnat står Jupiter op i øst. Det er en meget klar planet, der kan spottes med en ganske almindelig håndkikkert - som for eksempel en 6x30 eller 10x50. Det er tydeligt at se en skive omgivet af fire måner.

Det sjove er, at man kan følge jupitermånernes dans om planeten fra time til time. Nogle gange kan man kun se to eller tre af månerne, fordi de andre gemmer sig bag planeten, eller er gået ind foran den.

100 klare stjerner

'Utallige som stjernerne på himlen' lyder et ordsprog. Det er faktisk lidt overdrevet, for på en mørk nat kan man "kun" se godt 3.000 stjerner med det blotte øje. Men det er også rigeligt til at gøre dem svære at finde rundt i.

På en lys sommernat, hvor man kun se de hundrede klareste stjerner, er det betydeligt lettere at genkende stjernebillederne end om vinteren.

Så en sommernat er rigtig god til at begynde at lære stjernehimlen at kende, og som sidegevinst er det jo knap så koldt.

Det første man skal bruge er et stjernekort. Du kan skrive kortet ud her fra siden, eller du kan downloade og installere et elektronisk stjernekort som f.eks. Stellarium, så du kan selv kan manøvrere rundt på himlen.

Himlen er gudernes bopæl

Mennesket har siden tidernes morgen inddelt de klareste stjerner i figurer for lettere at kunne finde rundt på himlen.

Næsten alle kulturer har opfattet himlen som 'gudernes bopæl', og disse figurer er altid blevet forbundet med heltesagaer og gudehistorier. Naturfolk som eskimoerne og indianerne, forbinder dem med dyrefabler.

De moderne stjernetegn, vi bruger i dag, stammer helt tilbage fra 1600-tallet, og blandt dem findes horoskopernes stjernetegn; Tvillingerne, Vandmanden osv.

Hop op i Karlsvognen

Stjernetegnene er de stjernebilleder, der ligger langs solsystemets plan, som planeterne dermed bevæger sig igennem. Set fra vores breddegrader ligger stjernetegnene ret lavt på himlen og dominerer dermed ikke aftenhimlen på samme måde som længere sydpå. På stjernekortet i denne artikel ses Vandmanden og Stenbukken således lavt i sydøst.

Karlsvognen, som står lavt i nordvest for tiden, kendes af de fleste. Kan man finde det stjernebillede, kan man hurtigt finde Nordstjernen ved at 'stjernehoppe' fra de to forreste stjerner i Karlsvognen, ved at forlænge afstanden tre gange.

Stjernehop er i det hele taget en særdeles effektiv til både at finde fra det ene stjernebillede til det næste - men også til at finde bestemte stjerner eller stjernetåger på himlen. Så selv om man ikke får så meget motion af at hoppe stjerner, så er det værd at øve sig lidt på alligevel.

Hvis man kigger efter omkring Nordstjernen ­­- enten på kortet eller på den rigtige nattehimmel - kan man finde det lille stjernebillede, den er en del af, der ligner en lille Karlsvogn.

Stjernebilledet hedder derfor også Lille Bjørn, ligesom Karlsvognen er en del af Store Bjørn.

Sommertrekanten er markant

Sydhorisonten - den anden retning af himlen - domineres på denne årstid af tre klare stjerner, der tilsammen kaldes Sommertrekanten. De hører til hvert sit stjernebillede og består af Vega (navngivet på kortet), Deneb, der er den øverste stjerne i Svanen, og endelig Altair, som er den øverste og klareste stjerne i Ørnen.

Sommertrekanten er en stor spidsvinklet trekant, der peger nedad mod sydhorisonten, så den er ret iøjnefaldende, når man kigger efter den.

Den klareste af de tre stjerner er Vega, hovedstjernen i Lyren. Den forestiller pudsigt nok en lyr, en romersk mini-harpe. Lyren består udover den klare Vega, af fire mindre stjerner, der danner en lille skrå firkant lige syd-øst for Vega.

Svanens klassiske og dermed internationale navn er Cygnus efter en græsk mytologisk person, der var forvandlet til en svane. Den ligner mest et stort kors, men forestiller en svane, der flyver sydpå, og den klare stjerne Deneb udgør dens hale.

Få falkeblik med en simpel kikkert

Hvis man har en kikkert med 20x forstørrelse eller mere, kan man kigge på den nederste stjerne (hovedet), som hedder Albireo. Det er en meget smuk dobbeltstjerne, der består af en tydeligt blå og gul stjerne.

Ørnen er et mindre iøjefaldende stjernebillede, men dens hovedstjerne, Altair, er let at finde. Det forestiller ikke en hvilken som helst ørn, men den ørn der bærer Zeus' tordenkiler.

Mod øst er Pegasus det mest dominerende stjernebillede. Dens krop består af en stor firkant, der kaldes 'Pegasusfirkanten' som er ret iøjnefaldende. Pegasus var den bevingede hest, der blev skabt, da Perseus dræbte heksen Medusa. Det var hende, der havde slanger som hår.

Perseus finder man som en lidt irregulær række stjerner i nordøst, der strækker sig opad mod Cassiopeia, der ligger mellem- og over Pegasus og Perseus. Den ligner et ret tydeligt "W".

Cepheus, Cassiopeia og Cetus, som har hver deres stjernebilleder, var også med i historien om Medusa sammen med Perseus og Pegasus, så hele nord/øst horisonten fortæller en samlet historie.