Sonden, der er vækket af sin dvale er Deep Impact, som har et møde med en ny komet.
Deep Impact sonden passerede i 2006 tæt forbi komet Temple2, som den bombarderede med en 300 kilo tung messingplade.
Formålet var at skabe et kraternedslag på kometen, som ville bore sig ned i dens overflade, og kaste støv og vand fra dens indre ud i rummet, hvor man ved at observere støvskyen ville kunne se, hvad der gemmer sig i en komets indre.
Nedslaget blev fulgt af stort set alle observatorier på Jorden og i rummet og var en stor succes.
Efter passagen forbi Temple2 gik Deep Impact ind i en ventebane og blev sat i dvale, for at møde en anden komet senere.

Det er komet Hartley2, som Deep Impact skal møde om godt to måneder, når den passerer tæt forbi Jorden.
Så Impact sonden er nu blevet vækket igen, til mødet med den næste komet.
Deep Impact sonden blev derfor taget ud af sin dvaletilstand sidste måned og har brugt nogen tid på system kontroller. Og den har nu taget et billede af sit mål: Komet Hartley2, som den skal passere tæt forbi d. 3 november
Billedet er taget med sondens Medium Resolution Instrument (MRI) med 7 x 60 sekunders eksponeringer, fra en afstand af 60 millioner km. Deep Impact sonden befinder sig i øjeblikket lidt udenfor Jordens bane, og vil i løbet af de næste par uger kalibrere instrumenter og finpudse banen på baggrund af dens billeder.
Den vil holde kontinuerligt øje med kometen de næste 79 dage (ca. 2½ måned), indtil et stykke tid efter passagen den d. 3. november, hvor Deep Impact passerer Hartley2 i en afstand af kun 700 kilometer.

































