Og netop i aften - fredag den 8. oktober - passerer Hartley 2 lige over en flot stjernehob. Kometen bliver ekstra interessant næste måned, hvor en amerikansk sonde passerer tæt forbi den. Normalt er kometer store is- og stenklumper, som tilbringer det meste af deres tid langt ude i solsystemet.
Men Hartley 2 er ikke nogen helt almindelig komet. Den er meget lille; kun 600 meter stor, og den kommer ikke særlig tæt på Solen.
Og det er faktisk dét, der gør den anderledes, for de fleste kometer er kilometer store og kommer meget tæt på Solen.
Hartley 2 er ud over at være en 'lilleput' også en såkaldt trojansk komet.
Betegnelsen dækker over asteroider - og kometer - i det indre asteroidebælte på den anden side af Mars bane, som har en elliptisk bane. Det betyder, at de indimellem kommer i nærheden af Jordens bane.
Hartley 2s indre bane tager den ind til en afstand af 18 mio. km fra Jordens bane. Dermed krydser den på intet tidspunkt vores bane og er altså heller ikke til fare for os.
Det betyder imidlertid også, at dens hale, når den peger væk fra Solen, også peger væk fra Jorden, så kometen ikke vil have nogen særlig tydelig komethale, når den er tættest på os.
Der passerer ofte kometer ind om Solen, men de bliver sjælent så klare, at man selv kan finde dem på nattehimlen, og de ligger som regel tæt på Solen, så man kun kan se dem omkring solop- eller nedgangstid.
Men fordi Hartley 2 ligger længere ude end Jorden, befinder den sig også i den modsatte retning af Solen på himlen. Derfor kan den ses det meste af natten.
Normalt er Hartley 2 en meget lille lyssvag komet, men denne gang er den tæt på Jorden, når den er nærmest Solen og dermed klarest, så den også bliver klar at se på himlen.
Lige nu kan Hartley 2 ses med det blotte øje, og den er let at se i en almindelig håndkikkert.
I løbet af de kommende uger vil den blive 15 gange klarere (3 magnituder), så den vil være let at se fra en bare nogenlunde mørk himmel.
Hartley 2 er klarest om natten til 20. oktober, hvor den ifølge beregningerne har en lysstyrke på 4 magnitude, hvilket er lige så klart som de mindre stjerner i stjernebillederne.
Se selv Hartley 2 på nattehimlen
Men så længe behøver du altså ikke at vente - i aften den 8. oktober - vil den være lidt lettere at finde og flottere at se.
Den befinder sig lige nu under stjernebilledet Cassiopeia, som står i øst. Cassiopeia ligner et W, der står lidt på skrå.
Hartley 2 kan du finde lige under W'et, og i aften passerer den lige under 'dobbelthoben' i Perseus, som er to tydelige klumper af stjerner, der kan anes med det blotte øje og er rigtigt flotte i en håndkikkert. Hartley 2 vil i de næste uger bevæge sig mod nordøst-horisonten og fortsætter nedover stjernebilledet Auriga og videre ind mellem Tvillingerne, som står lavt i nordøst om aftenen.
Fordi himlen nær horisonten ikke er så god at se igennem, og ofte ødelægges af bylys, skal du ud senere på natten for at se den sidst på måneden.
Og hvis du alligevel går ud for at se kometen, skal du endelig ikke snyde sig selv for også at se Jupiter og Uranus.
Jupiter er den meget klare stjerne, der kan ses ret højt på sydhimlen. Selv en almindelig håndkikkert vil kunne vise Jupiters måner som 3-4 små stjerner på en stribe om planeten.
Uranus er for svag til at se uden kikkert, men hvis du retter håndkikkerten mod Jupiter, er den i øjeblikket den klareste stjerne i billedfeltet lige nord for Jupiter.
Den er blålig og har et lidt mere roligt lys end de øvrige stjerner.
Hartley 2 får besøg
Den 4. juli 2005 sendte EPOXI-sonden en stor metalplade ned på kometen Tempel 1. Det gjorde den for at skabe et krater på kometen, og derved komme til at studere dens indre. Derefter slukkede man for sonden og satte den i dvaletilstand, indtil den blev vækket igen for en måned siden.
Og om en måned vil EPOXI-sonden igen passere tæt forbi en komet; nemlig selvsamme Hartley 2, vi kan se på himlen nu.
Sonden passerer Hartley 2 i en afstand af kun 700 kilometer, men denne gang har den dog ikke noget at smide efter den, men må 'nøjes' med at observere den med kameraer, spektrometre og infrarøde sensorer, som vil kunne studere kometens kerne (dens "hoved") med en opløsning så man vil kunne se detaljer på den.
Artiklen er lavet i samarbejde med Astronomibladet.dk
