2013 bliver et spændende år for soldyrkere - altså de astronomisk interesserede af slagsen.
Astronomerne forventer nemlig, at Solen vil være meget aktiv i år, hvilket betyder, at vi kan se frem til masser af kraftige soludbrud.
Solen har nemlig en cyklus, så den cirka hvert 11. år er langt mere aktiv end ellers, hvilket giver sig udslag i mange flere solpletter og soludbrud.
Sådan har det i hvert fald været de seneste 260 år, hvor astronomerne har holdt et vågent øje med vores lokale stjerne.
Sidste år gjorde Solen også en del væsen af sig, og det er blevet til nogle meget flotte udbrud hver eneste måned, som det fremgår af billedserien herover.
Soludbrud giver flot nordlys
Soludbruddene opstår, når energi fra Solens konstant skiftende magnetfelt frigives i voldsomme eksplosioner i Solens øvre atmosfære.
Nogle gange er soludbruddene så kraftige, at store mængder plasma - glødende varm gas af elektriske ladet brint og helium - overvinder tyngdekraften fra Solen og river sig løs. Det kaldes en 'koronal masseudkastning'.
Plasmaet kan fare ud i rummet med hastigheder på mere end 2.000 kilometer i sekundet, og ind imellem har det retning mod Jorden.
Vi er dog beskyttet af Jordens magnetfelt, så resultatet er typisk blot ekstra flot polarlys.
Satellitter holder øje med Solen
Adskillige satellitter er udstyret med kameraer, der er rettet direkte mod Solen.
På den måde kan forskerne følge med i aktiviteten på Solen og give to-tre dages varsel, når et særlig kraftigt soludbrud kan give problemer på Jorden.
Et stort udbrud, der giver en koronal masseudkastning med retning direkte mod Jorden, kan nemlig forstyrre radiokommunikationen og signaler for GPS-systemet, og elektronikken i satellitter og rumsonder er også i farezonen.
19. januar observerede astronomerne et langvarigt soludbrud. Tre dage senere ramte en sky af partikler Jorden og gav ekstra flot nordlys. (Foto: NASA/SDO/GOES-15.)
Et 400.000 km langt soludbrud d. 24. februar forårsagede en kløft af ild på Solens overflade - chokbølger spreder sig fra udbruddet øverst til venstre. (Foto: NASA/SDO.)
Fra den rette vinkel kan soludbrud ligne springvand på Solen. Her er et udbrud den 14. marts fanget af SDO's kamera med grønt filter. (Foto: NASA/SDO.)
Så bliver det ikke meget større. Et enormt soludbrud d. 16. april kastede store mængder gas ud i rummet - men heldigvis ikke i retning af Jorden. (Foto: NASA/SDO.)
Sådan kan et soludbrud se ud, når der blokeres for lyset fra selve Solen. Billedet her blev taget fra SOHO-satellitten d. 16. maj. (Foto: ESA & NASA/SOHO.)
Soludbrud lyser godt op i det ekstremt ultraviolette område. Dette udbrud fra d. 13. juni gav også kraftigt nordlys. (Foto: NASA/SDO.)
En port af plasma. Soludbruddet d. 19. juli hørte ikke til de største, men så absolut til de flotteste. (Foto: NASA/SDO.)
Et kraftigt soludbrud d. 31. august sendte en gigantisk tunge af glødende plasma langt ud i rummet. Her ses udbruddet i fire forskellige bølgelængder. (Foto: NASA/SDO.)
Der kan udsendes ganske meget stof i forbindelse med forholdsvis små soludbrud som det d. 28. september. Masseudkastningen her strækker sig det meste af vejen rundt om Solen. (Foto: ESA & NASA/SOHO.)
Det er ikke svært at se, at solaktiviteten nærmer sig sit maksimum. Her ses Solen d. 20. oktober 2012 til venstre og d. 6. oktober 2010 til højre. (Foto: NASA/SDO.)
Nogle gange står soludbruddene nærmest i kø. Den 16. november bød på to udbrud inden for fire timer. Det ene ses til venstre, det andet er under opbygning til højre. (Foto: NASA/SDO.)
Årets sidste dag bød også på et imponerende soludbrud. Her er et billede af Jorden indsat, så man får en fornemmelse af størrelsen af udbruddet. (Foto: NASA/SDO.)
