I 2013 jublede forskere over at have fastslået, at Hypatia stenen, som blev fundet i Egypten i ‘90erne, stammer fra det ydre rum.
Nu jubler de så igen.
Rumstenen lader nemlig til at være endnu mere fremmed fra Jorden end først antaget, skriver Independent.co.uk.
Et nyt studie i tidsskriftet Geochimica et Cosmochimica Acta viser, at forbindelserne i stenen er ulig noget, vi hidtil har set i vores solsystem.
Det betyder, ifølge forskerne bag studiet, at dele af stenen muligvis er dannet uden for vores solsystem, og endda før Solen eksisterede.
Normalt ville forskerne forvente at finde en lille del kulstof og en stor del silicium, men faktisk forholder det sig lige omvendt med Hypatia stenen.
Den sammensætning er ulig noget, vi nogensinde har set her på Jorden, og derudover lader de enkelte materialer i stenen til at være dannet før vores solsystem.
Forskerne håber nu at kunne tage et endnu grundigere kig på stenen for mere præcist at forstå, hvor den kommer fra.
msc

































