Mars kan have haft massive floder indtil for kortere tid siden end troet

Billedet her viser sporene af en udtørret flod på Mars. Farverne fortæller noget om de forskellige højder - blå er lavt og gul er højt. (Foto: NASA/JPL/Univ. Arizona/UChicago)

Annonce:

For flere milliarder af år siden var Mars fyldt med strømmende floder.

Man ved endnu ikke så meget om disse floder, men nu har forskere fra University of Chicago fundet ud af, at de har været på Mars til langt senere, end man tidligere havde troet, skriver universitetet i en pressemeddelelse.

I det nye studie har forskerne kortlagt flodlejerne, og det ser ud, som om der har været hundredvis af floder på Mars, og at floderne har været meget vildere og bredere end dem, der er på Jorden i dag.

Opdagelsen kan bruges til at luge ud i mange af de teorier, der findes om, hvordan klimaet på Mars har set ud og udviklet sig.

LÆS OGSÅ: Mars havde muligvis oceaner af vand

Det er stadig en gåde, hvordan Mars kan have haft store mængder af flydende vand.

Mars har en ekstremt tynd atmosfære i dag, og tidligere i Mars’ historie har planeten kun fået omkring tre gange så lidt sollys, som Jorden får i dag, hvilket bør gøre den for kold til at have store mængder af flydende vand.

Annonce:

For at forstå det paradoks bedre har forskerne analyseret billeder og højdemodeller af flere end 200 gamle flodlejer på Mars.

Flodlejerne er en god kilde til at forstå det flydende vand, der er strømmet gennem dem, og klimaet, der har kunnet understøtte vandet.

For eksempel fortæller vidderne og stejlheden af flodlejerne samt størrelsen på gruset i dem noget om, hvilken kraft vandet har strømmet med, og hvor meget vand der er løbet igennem.

LÆS OGSÅ: Vandet løb mellem søerne på Mars

Forskernes analyser viser, at floderne har været kraftigere og mere stabile end tidligere antaget. Desuden viser de, at de har fandtes helt op til det sidste øjeblik af Mars’ våde periode.

»Den traditionelle fortælling om Mars’ klimahistorie er, at der plejede at være varmt og vådt, og nu er der koldt og tørt. Men det nye studie antyder, at Mars’ klimaudvikling er mere kompliceret end dette,« siger Kathryn Steakley, der arbejder for NASA’s Mars Climate Modeling Center og ikke har været involveret i studiet, ifølge the National Geographic.

Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Science Advances.

Annonce:

De stiplede linjer viser, hvordan flodløbet har været.

LÆS OGSÅ: Robot finder vand i Mars-støv

LÆS OGSÅ: Krater på Mars viser tegn på vand

fghs

\ Video

Video, video, video!

Foretrækker du at se historierne udfolde sig i levende billeder? Så tjek vores seneste videoer, eller følg Videnskab.dk på YouTube.

Find flere videoer

\ Podcast

På med hørebøfferne!

Luk øjnene, og lad forskernes viden strømme ind ad øregangen. Her finder du Videnskab.dk's seneste podcasts.

Lyt til flere podcasts