I et laboratorium på University of Kent i England har forskere brugt en gaspistol til at fyre et stålprojektil mod isklumper. Isen havde samme sammensætning som den, der er fundet i kometer, og ind imellem opstod der aminosyrer ved kollisionen.
Dermed har forskerne fra University of Kent, Imperial College i London, og Lawrence Livermore National Laboratory i Californien vist, at aminosyrer kan opstå, når iskloder banker ind i andre himmellegemer som for eksempel Jorden. Forskningsresultatet beskrives i en artikel i Nature Geoscience.
Det er vigtigt, for aminosyrer er organiske forbindelser - altså forbindelser bygget op omkring et 'skelet' af kulstofatomer - der er helt uundværlige for levende organismer. De bruges blandt andet ved dannelsen af dna og proteiner.
»Resultatet er med til at besvare spørgsmålet om, hvorvidt livet er sjældent eller almindeligt i universet,« fortæller Uffe Gråe Jørgensen, der er lektor på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet.
»Vi vil jo gerne vide, om livet opstod på Jorden, eller om det kom udefra - enten i form af byggesten til de komplicerede molekyler, som livet er opbygget af, eller som egentlige celler. Denne forskning viser, at livets byggesten må være almindelige i rummet.«
Simple molekyler bliver komplekse
Aminosyrer dukker altså naturligt op, når kometer eller isholdige asteroider brager mod Jorden, hvilket de sandsynligvis gjorde i massevis for omkring fire milliarder år siden. I hvert fald, hvis sammenstødene ikke er alt for voldsomme.
Kometer rummer simple molekyler som vand, ammoniak, metanol og kuldioxid , og de kan så at sige smelte sammen til de mere komplekse aminosyrer ved hjælp af den energi, der frigives ved sådan et sammenstød. De nye kemiske forbindelser opstår, når isen presses sammen og opvarmes.
»I stedet for at molekylerne går i stykker, som man måske kunne forestille sig, så bygger de sig op i kompleksitet. De kommer til at minde om biologiske molekyler,« siger Uffe Gråe Jørgensen.
I forvejen var forskerne ret overbeviste om, at det kunne lade sig gøre at danne aminosyrer på den måde, for det havde computersimuleringer vist. Men nu er det altså også eksperimentelt bekræftet.
Aminosyrer er fundet i kometer
De aminosyrer, der muliggjorde livets opståen på Jorden, er dog ikke nødvendigvis dannet ved kometnedslag på vores klode. De kan også være opstået et andet sted i Solsystemet og så efterfølgende blevet bragt hertil. I hvert fald er der aminosyrer andre steder end på Jorden.
Resultatet er med til at besvare spørgsmålet om, hvorvidt livet er sjældent eller almindeligt i universet.
Uffe Gråe Jørgensen, Niels Bohr Institutet
Glycin, der er den mest simple af aminosyrerne, er blevet fundet i prøver fra kometen Wild-2, og Uffe Gråe Jørgensen henviser tillige til meteoritten Murchison, der faldt ned i Australien i 1969. I den er der fundet mange forskellige amonisyrer.
»Aminosyrer kan også produceres uden den chok-effekt, der bruges i eksperimentet. Måske opbygges de naturligt af atomer, der sætter sig på koldt, interstellart støv i verdensrummet. Nogle forskere påstår, at de har detekteret aminosyrer frit svævende i det interstellare rum, men det er ikke endeligt bekræftet.«
Ismåner kan rumme liv
Mange af månerne om gasplaneterne i de ydre dele af Solsystemet består mest af is, og det nye forskningsresultat viser, at der kan være dannet aminosyrer, når ismånerne er blevet ramt af asteroider af klippe.
Måske er liv også opstået på en af de store ismåner, der kredser om Saturn eller Jupiter. Nogle af månerne som for eksempel Saturns Enceladus eller Jupiters Europa kan gemme et flydende ocean under deres frosne overflade, og her kan mikroskopisk liv tænkes at trives.
Derfor har det europæiske rumagentur ESA da også beslutte at sende en rumsonde - Jupiter Icy Moon Explorer - en tur til Jupiter for at undersøge planetens store ismåner. Månerne Callisto, Europa, og Ganymedes skal tjekkes ekstra grundigt, for her kan der være oceaner af flydende vand gemt under det kilometertykke lag is, der udgør månernes overflader. Og hvor der er vand, kan der også være liv, især hvis meteornedslag engang har dannet aminosyrer på månerne.
