For 20 år siden fandt astronomerne ud af, at der findes planeter uden for Solsystemet. I dag er der observeret tusindvis af disse såkaldte exoplaneter, men hvor mange solsystemer findes der egentlig - og hvor mange af dem kan huse liv?
Det vil vores læser Jonas B. Kristensen gerne have videnskabens svar på. Han skriver:
»Efter vores første danske astronauts rejse ud i rummet, forestiller jeg mig, at der i Danmark er blevet en generel større interesse for universet og rejser ud i rummet. Jeg er i hvert fald selv blevet fascineret af Andreas Mogensens oplevelser.«
»Jeg har i den forbindelse et spørgsmål til jeres eksperter: Hvor mange solsystemer i universet har man kendskab til, og i hvor mange af disse regner man med, at betingelserne for liv er til stede?«
Tusindvis af planeter fundet - men er de ægte?
Første del af spørgsmålet er let at besvare. Der findes nemlig databaser på nettet, som giver et godt overblik over alle de exoplaneter, der hidtil er fundet.
På Exoplanet.eu kan man se, at der indtil videre er fundet 1.249 planetsystemer, hvoraf de 490 rummer mere end én planet. I alt har astronomerne i skrivende stund bekræftet eksistensen af 1.969 exoplaneter.
»Det er dem, vi er sikre på,« siger lektor Lars Buchhave, der har forsket i exoplaneter i mange år. Han slår sine folder på grundforskningscentret Starplan, der hører under Statens Naturhistoriske Museum på Københavns Universitet, og han er i øvrigt tilknyttet NASA's Kepler-mission, som netop har til formål at finde exoplaneter.
»Men derudover har rumteleskopet Kepler fundet tusindvis af såkaldte kandidater. Det er exoplaneter, hvis eksistens endnu ikke er bekræftet - nogle af dem er sandsynligvis falske positive og altså ikke exoplaneter alligevel.«
Forskerne regner dog med, at langt de fleste af de 4.696 kandidater rent faktisk er den ægte vare. Så på den måde kan man godt tillade sig at sige, at man har kendskab til tusindvis af solsystemer.
Universet rummer svimlende antal solsystemer
Men ét er, hvor mange solsystemer med tilhørende exoplaneter, man har opdaget, noget andet er, hvor mange der rent faktisk findes derude.
»Det er jo mere interessant, hvor mange vi forventer, der er i alt. Ud fra de exoplaneter, vi har fundet ved hjælp af Kepler, kan vi ekstrapolere og komme med et bud på, hvor mange der er i vores galakse. Så viser det sig, at det er mere almindeligt at have planeter omkring en stjerne end ikke at have det,« siger lektor Lars Buchhave.
»Der er mere end 100 milliarder stjerner i Mælkevejen, og mange - over halvdelen - har planeter omkring sig. Så det er et svimlende antal solsystemer, der findes derude.«
Vores galakse Mælkevejen er kun 1 ud af godt 100 milliarder galakser i det observerbare univers. Så vi kan roligt regne med, at universet rummer mange milliarder billioner solsystemer. Et nærmest ufatteligt højt antal.
31 potentielt beboelige planeter
Hvor mange af dem kan livet så trives på? Det er straks et vanskeligere spørgsmål at besvare.
»Vi ved for lidt om, hvordan liv opstår - hvilke omstændigheder, der skal være tilstede,« fortæller Lars Buchhave.
»Vi kan kun sige, at livet her på Jorden ikke kunne eksistere uden vand i flydende form. Med det udgangspunkt kan man lave en meget primitiv definition af 'beboelig' og sige, at en beboelig planet er en klippeplanet med en overfladetemperatur, der tillader flydende vand.«
Sådanne exoplaneter i den beboelige zone - den rette afstand fra stjernen - er der efterhånden fundet nogle stykker af.
På University of Puerto Rico forsøger forskerne at holde rede på, hvor mange potentielt beboelige exoplaneter, der er rapporteret om, og tallet er pt. nået op på 31.
10 af dem er omtrent på størrelse med Jorden, 21 er noget større.
Milliarder af beboelige planeter i Mælkevejen
Igen skal man tænke på, at det kun er en forsvindende lille del af galaksens stjerner, der er blevet undersøgt, og der findes mange, mange flere beboelige exoplaneter derude. Præcis hvor mange er svært at sige ud fra de nuværende data.
Ved at analysere Kepler-data og gøre sig nogle antagelser omkring fordelingen af planeter omkring stjernerne kan man dog komme frem til, at der må være milliarder af beboelige planeter i Mælkevejen. Det gjorde en gruppe forskere, heriblandt forskere fra Danmark, tidligere på året.
Specielt omkring de røde dværgstjerner, som der er rigtig mange af i galaksen, er der ofte klippeplaneter, der kredser rundt i den beboelige zone. To forskere fra Harvard-Smithsonian Center for Astrophysics i USA er kommet frem til, at omkring halvdelen af de små stjerner har potentielt beboelige exoplaneter omkring sig - halvdelen af disse er omtrent på størrelse med Jorden, den anden halvdel er noget større.
Også mange af de stjerner, der ligner Solen, har kloder på størrelse med Jorden i den beboelige zone. Astronomer fra Californien og Hawaii har fundet ud af, at det må dreje sig om cirka seks procent af stjernerne - dog med store usikkerheder.
Umuligt at sige, hvor mange levende væsner der er derude
Med milliarder af beboelige planeter i vores egen galakse må der være trillioner af dem i universet. Hvor mange af de beboelige planeter, der så rent faktisk er hjem for levende organismer, er til gengæld umuligt at sige.
Svaret til Jonas B. Kristensen må være, at vi i øjeblikket kender til nogle tusinde solsystemer, men kun 31 beboelige planeter - men at der må være rigtig mange derude.
Vi takker for spørgsmålet, der belønnes med en T-shirt. Sidder du selv på et godt spørgsmål, der måske kan besvares af videnskaben, kan du sende det til sv@videnskab.dk.
