Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Hjælp NASA med at døbe en iskold verden i rummet

Kuiper, Pluto, MU69, New Horizons

En kunstners skildring af New Horizon's møde med objektet MU69. (Ilustration: NASA/JHUAPL/SwRI/Alex Parker.)

Annonce:

NASA’s rumfartøj New Horizons, der fløj forbi Pluto i 2015, er på vej ud i en kold, lille del af universet, der lige nu kaldes noget så inspirerende som '(486958) 2014 MU69'.

Men området skal have et mere mundret navn, og derfor spørger NASA om hjælp. Det skriver de på missionens hjemmeside.

Nytårsdag vil rumfartøjet nå til en frossen verden 1,6 milliarder kilometer fra Pluto i det, der kaldes Kuiper-bæltet, i udkanten af vores solsystem.

»New Horizons skabte historie for to år siden med de første nærbilleder af Pluto, og den er nu på vej mod det fjerneste planetære møde i rumfartshistorien. Vi er glade for at kunne invitere offentligheden med på en så spændende opdagelsesrejse,« siger Thomas Zurbuchen, der er medadministrator for NASA’s Science Mission Directorate i Washington, USA, på Missionens hjemmeside.

LÆS OGSÅ: Dansk forsker: Ny dværgplanet bringer os tættere på Planet 9

Forskerne ved endnu ikke, hvad de vil møde i området, og alt efter om der er tale om et enkelt objekt, et par objekter, eller måske et helt system af flere legemer, vil de indsende et formelt navn til til Den Internationale Astronomiske Union (IAU), når New Horizons har passeret.

Men indtil da, vil MU69 få et navn, som du kan være med til at beslutte.

LÆS OGSÅ: NASA reklamerer for fiktive planetrejser

SETI-instituttet, der arrangerer navngivningen, har allerede en liste over mulige navne, som du kan stemme på:

  • Año Nuevo ('Nytår' på spansk)
  • Camalor (En fiktionel by i Kuiper-bæltet i populær science fiction)
  • Kibo, Mawenzi, Shira (Toppene på Kilimanjaro)
  • Mjölnir (Efter Mjølner - Thors hammer)
  • Peanut, Almond, Cashew (nødder – og små legemer i forskellige former.)
  • Pluck & Persistence (Egenskaber ved New Horizons)
  • Sagittarius (Konstellationen bag MU69/den mytiske figur kentauren)
  • Z'ha'dum (Fiktiv planet i udkanten af solsystemet)

Men du kan også indsende dit eget forslag her.

Annonce:

Kampagnen slutter 1. december klokken 20 dansk tid.

LÆS OGSÅ: Hvordan får stjernerne deres navne?

ams