I weekenden bliver der lidt mere at kigge på, når den årlige meteorsværm Geminiderne topper natten til lørdag. Dette vil byde på mange stjerneskud – helt op mod 50 i timen.
Geminiderne udspringer fra stjernebilledet Tvillingerne, i et punkt der ligger tæt på de klare stjerner Castor og Pollux. I virkeligheden topper lørdag morgen, og derfor er det natten mellem d. 13. og 14. december, at du vil se flest stjerneskud fra Geminiderne.
Desværre er Månen kun tre døgn fra fuldmåne, så den vil give en masse lys på nattehimlen, og det kan potentielt genere udsigten til Geminiderne. Det skriver amatørastronomen Tom Axelsen, som er ophavsmand til siden ‘Grib stjernerne‘, hvor du kan følge de fleste fænomener på nattehimlen. Månens lys vil svare, til at vi har en landsdækkende ‘lysforurening’ med farvekode gul på kortet, som Tom Axelsen har lavet, og som du kan se herunder.
De gule områder repræsenterer de steder, der er mest udsat for ‘lysforurening’ fra Månen i nat. (Illustration: P. Cinzano, F. Falchi (University of Padova), C. D. Elvidge (NOAA National Geophysical Data Center, Boulder). Copyright Royal Astronomical Society. Reproduced from the Monthly Notices of the RAS by permission of Blackwell Science.)
Bedst mulighed for stjerneskud mellem 5:15 og 6:15
Månens lys betyder, at uanset om du bor på landet eller i udkanten af en by, så kan du forvente at se maksimalt 16 stjerneskud pr. time om aftenen. Antal stjerneskud pr. time vil stige frem til midnat, hvor antallet vil stabilisere sig på 27 stjerneskud pr. time, skriver Tom Axelsen.
Antallet ligger stabilt, indtil Månen går ned kl. 5:15 – derefter vil antallet af stjerneskud stige markant i timen mellem kl. 5:15 og 6:15. Efter kl. 6.15 begynder daggryet at gøre sig gældende på østhimlen.
Bor du inde i byen, hvor lysforureningen ifølge amatørastronomen altid svarer til farvekode gul eller værre, vil Månens lys ikke genere, og du kan forvente at se det antal stjerneskud, du i forvejen ville kunne se.
Asteroidens bane krydser Jordens
Meteorsværme opstår, når Jorden bevæger sig igennem resterne fra asteroiden Phaethon, der er et nærjords-objekt, fordi asteroidens bane krydser Jordens – ja, faktisk krydser asteroiden alle de fire inderste planeters baner, på sin vej omkring Solen.
Phaethon er cirka fem kilometer i diameter og menes at være et brudstykke af asteroiden Pallas.
